Gravatar

#17771 Skeloboy 12 år siden

Hermed en anmeldelse af de fleste David Leans film. Ikke alle er set i denne forbindelse, og nogen er ikke set i flere år. Så hvis det kun er en meget kort anmeldelse, er det derfor. Som altid, når jeg laver disse, er der en oversigt først, og resten er i en spoiler :)

In Which We Serve, 8/10
This Happy Breed, 6/10
Blithe Spirit, 8/10
Brief Encounter, 8/10
Great Expectations, 9/10
Oliver Twist, 8/10
The Passionate Friends, 7/10
Madeleine, 6/10
The Sound Barrier, 8/10
Hobson's Choice, 8/10
Summertime, ?/10
Bridge Over River Kwai, 8/10
Lawrence Of Arabia, 9/10
Doctor Zhivago, 8/10
Ryan's Daughters, ?/10
A Passage To India, 6/10


In Which We Serve, 1942

Instruktørdebut for David Lean(og Noel Coward). Den starter med en fint udført kampsekvens, hvor et skib bliver skudt i sænk. Herfra bliver filmen fortalt i flashbacks fra forskellige besætningsmedlemmer. Det giver en god effekt, fordi man først ser personerne i en situation, hvor man ikke ved, om de overlever, og samtidig får man deres baggrundshistorie og dermed større relation til personerne. Det er en veludført film og en rigtig god instruktørdebut.

8/10

----

This Happy Breed, 1944

David Leans solodebut er et lidt for fragmenteret drama til, at man kan lade sig opsluge. Man følger en familie fra 1919-1939, og den er episodisk opdelt. Og det gør desværre for mig, at den virker som en masse små historier. Selvfølgelig er der logisk sammenhæng, og produktionen er vildt god. Men det bliver lidt for fragmenteret og ikke lige interessant. Så når den patriotiske pointe kommer til sidst, er man ikke helt med i ånd og sjæl. Det er dog ikke en film, hvor man på noget tidspunkt tænker: den er dårlig.

6/10

----

Blithe Spirit, 1945

Godhjertet og herlig trekantsdrama mellem mand, kone og et spøgelse! Fra start til slut er der en let tone, og man sidder og fryder sig lidt. Der er ikke decideret sjove øjeblikke, men filmen er skruet sammen på en måde, så man bare hygger sig. Og faktisk bliver aldrig dumt - det med spøgelserne.

8/10

----

Brief Encounter, 1945

Et lille kort, romantisk drama. Og en af de bedre!

8/10

----

Great Expectations, 1948

Et suverænt drama! Jeg kendte ikke historien i forvejen, men den er jo helt suveræn. Med en dejlig tilbageholdt måde at instruere på, har David Lean skabt et værk, der ser og føles ægte. Hvis ikke det var for et par elementer af historien, havde denne været på min top250 liste. Det er helt sikkert, den tidligste film, jeg har set med Alec Guiness, og allerede her er han genial.

En stor, stor anbefaling herfra!

9/10

----

Oliver Twist, 1949

Jeg fik læst på wikipedia, at filmen var beskyldt for anti-semitisme, og tilsyneladende er IMDB's board ret enig heri. Det skyldes, at Alec Guiness som Fagin har en stor næse, og tilsyneladende er jøde. Det skulle lige ud, for det lå mig på sinde - og nu til anmeldelsen :)

Oliver Twist - et barn i hovedrollen, og det er altid et sats. Men den unge skuespiller træder ikke et skridt ved siden af. Dette er den anden Charles Dickinson-filmatisering af David Lean, og begge er rags-to-riches historier. Og når de er lavet ordentligt, er de jo altid inspirerende og hyggelige. Og det er Oliver Twist! Historien, kulisser og det hele er i skabet.

8/10

----

The Passionate Friends, 1949

Et trekansdrama fortalt delvis i flashbacks. Jeg har faktisk ikke meget at sige om denne. Den er god, men ikke noget ekstraordinært.

7/10

----

Madeleine, 1950

En lidt ujævn fortælling, som godt kunne have været lidt kortere. Madeleine ser i al hemmelighed franskmanden Emelie, mens hendes far vil have hende gift med en rig socialit. Det giver selvfølgelig lidt problemer. Filmen er delt ind i to, hvilket jeg ikke vil afsløre hvad går ud på, men fælles for begge er, at de er lidt for lange.

6/10

----

The Sound Barrier, 1952

Familieproblemer og forsøg med jetfly. The Sound Barrier handler om at bryde lydbarrieren med jetfly. Den er 100% fiktiv og absolut ikke teknisk korrekt. Men det er en rigtig spændende historie, og den kombinere på fremragende vis hjemmefronten. susan er datter af den rigmand, der finansierer projektet, og hun er gift med en af testpiloterne. Faktisk er hun kun omgivet af mænd, der har som mål at bryde lydbarrieren. Og David Lean formår at balancere perfekt, så både historien om Susan og kampen for videnskaben føles oprigtige og spændende.

8/10

----

Hobson's Choice, 1954

Charles Laughton spiller Henry Hobson, en stordrikkende ejer af en skobutik. Han har tre døtre, hvor af de alle er ugifte og arbejder for ham, og den anser den ældste på 30 for at være uegnet til at bliver giftet nu. Men hun tager sagen i egen hånd.

Der er en ret løs stemning i filmen, og Laughton er knaldhamrende god.

8/10

----

Summertime, 1955

Er på vej!

?/10

----

Bridge Over River Kwai, 1957

Rørende og spændende film fra David Lean, og den første af hans store produktioner, som han er mest kendt for.

8/10

----

Lawrence Of Arabia, 1962

Uden tvivl en af de største film i historien! Både i produktion og i underholdningsværdi.

9/10

----

Doctor Zhivago, 1965

Krig, drama og kærlighed udgør denne underholdende 3 timers film.

8/10

----

Ryan's Daughters, 1970

Er på vej!

?/10

----

A Passage To India, 1984

En lidt for tung historie, som dog er pakket ind i en episk fortælling.

6/10

----


[u]Konklusion: David Lean har et meget højt niveau! Der er et par jævne film, men ingen dårlige. Og det er imponerende, når man tænker på, at der er 42 år i mellem instruktørdebuten og hans sidste film. Han evner at skitsere personer med stort nærvær, og han mestrer den episke fortælling til fulde. Man kan roligt se alle David Leans film, og så er man sikker på, at man ikke ser en dårlig film. Det kan man ikke sige om mange instruktører med 16 film på cv'et.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#17772 Slettet Bruger [4112912599] 12 år siden

David Lean er en af mine yndlings. Ikke mindst har han lavet nogle film, som der er ingen andre der laver den dag i dag. Når jeg ser alle de blockbusters der bliver lavet i Hollywood i dag, tænker jeg om ikke det var muligt at lave noget ala det som David Lean har lavet. Her tænker jeg især på hans senere værker, som er det jeg vil kalde blockbusters (men med indhold).

Det er især også spændende at dykke ned i hans værker og så se den forvandling han gennemgik i gennem årene. At se en film som Brief Encounter, som er så simpelt i sit filmiske udtryk. Ja i det hele taget en lille produktion.

Og så sammenlign den med en film Lawrence of Arabia som er i en helt anden kaliber produktionsmæssigt. Det er naturligvis de store produktioner han er mest kendt for, men de små produktioner er også allesammen seværdige. Jeg kan især godt lide Brief Encounter, men også Great Expectations og Oliver Twist er gode. Nu kan man sige at Charles Dickens romaner (han er i øvrigt en af mine yndlingsforfattere) er meget filmiske, men det er alligevel en svær opgave at tage så ikoniske romaner og så alligevel lave så vellykkede film.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#17773 Riqon 12 år siden

I Am Sam

4/6
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#17774 Skeloboy 12 år siden

#177772 - han er også dygtig. For mit vedkommende har han ikke lavet så mange mesterværker, men hans niveau er generelt bare højere end de fleste! Hans "dårlige" film er også gode...
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#17775 misuma 12 år siden

Jack Reacher

- Tom Cruise er sej, næsten for sej og ender næsten karikeret på den kiksede måde. Ps: Gå dog ordentlig mand, har du franskbrød under armene?!

- Rosamund Pike fremstod ikke just som en A-klasse skuespiller.

+ Den ryger i bytteren.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#17776 Neranders 12 år siden

Martha Marcy May Marlene

Enormt stærkt drama, der virkelig greb fat om mig!

9/10
"My first girlfriend turned into the moon."
"That's rough, buddy."
Gravatar

#17777 RasmusFL 12 år siden

Hall Pass

Sjov og underholdende efter Farrely-brødrenes vanlige standart. Bedste komedie jeg har set længe. 4,5/6 og ikke langt fra kvaliteten af 'The Hangover'
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#17778 MOVIE1000 12 år siden

Austin Powers........................................6/10
Austin Powers the spy who shagged me....5-6/10
Austin Powers in Goldmember..................5-6/10
Pagten BD.............................................5/10
Born survivor sæson 4.............................5-6/10
POTC: I ukendt farvand 3D BD.................7/10
Spider-man the ultimate villian showdown.5/10
Hard Candy...........................................7/10
Family guy sæson 1................................7/10

Film jeg ikke har set før nu:

Adam.................................6-7/10
I, Robot 3D BD....................6/10
Escape from New York..........6/10
Escape from LA....................4/10
Den sidste Mohikaner...........7/10
The insider.........................7/10
Manhunter.........................5-6/10
The wicker man (originale)..7/10
Paulie...............................5-6/10
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#17779 HonoDelLoce 12 år siden

Harry Potter & The Deathly Hallows part 2

Hold da magle !

Jeg håbede på, at det sørgelige indtryk fra part 1 ville blive rettet op på, men..

Jeg må nok bare indse, at jeg, udover en enkelt af filmene, måske 5'eren, ikke kan fordrage Harry Potter (og nej, jeg har ikke tænkt mig at læse bøgerne under påskuddet at de er bedre ;) ).

4/10 for flotte effekter og momentvis sjove indslag, et tåkrummende manuskript og en latterlig slutning, der ikke engang kan kaldes episk om man så holdt den op imod en tur i Dagli' Brugsen.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#17780 Driver 12 år siden

Der var dømt romcom i går med først Wedding Crashers i TV og bagefter What's Your Number på Bluray.

Wedding Crashers

Den holder stadig. Sjov, underfundig og selv Vince Vaugh bliver til at leve med i løbet af filmen, selvom han på intet tidspunkt overgår Owen Wilson, Will Farrell og ikke mindst Christopher Walken. Bradley Cooper fungerer godt som the badguy, Isla Fisher er bindegal, Jane Seymour er en firstclass MILF og Rachel McAdams er bedårende dejlig.
Jeg kan virkelig godt lide den film.

7-8/10

What's Your Number

Anna Faris er en ud af få kvinder, der virkelig kan være sjov, i denne film, hvor hun efter at have læst en artikel, omkring seksuelle forhold, i et kvindeblad begynder at opsøge hendes ekskærester og flirts. Chris Evans spiller naboen, der hjælper hende med at opsøge den mere obskure ekskæreste end den anden og alle disse karakterer bringer alle nogle sjove øjeblikke med sig og selvom filmen til sidst bliver mere alvorlig og romantisk så glemmer den ikke humoren. Det er dog Faris og Evans, der bærer filmen og det gør de begge rigtig godt.

Hvis man kan tale om guilty pleasure film, så må dette siges at være en af mine guilty pleasures.

7-8/10
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: