The Place Beyond the Pines - (Derek Cianfrance, 2012)
(Et lidt længere indlæg end i anmeldelses-tråden.)
En ret god film om fædre og sønner, arv og miljø. Jeg så den for første (men bestemt ikke sidste) gang igår.
Jeg kan godt lide dens afdæmpede, forholdsvis realistiske fortællestil, og skuespillet er eminent over hele linjen. Det er en stærk og straight forward fortælling, der bare glider naturligt afsted, selvom den spænder over mange år.
Hvis jeg skal pege på nogen svagheder, vil det være:
1) at filmen her bagefter på den ene side står som en stilsikker og lidt anderledes type film, men på den anden side ikke har efterladt mig med så stort et indtryk, som man kunne forvente. ... Det kan dog være, at det bare er en af den slags film, der langsomt kryber ind under huden hos én.
2) at den sidste tredjedel af filmen (d.v.s. den med sønnerne) ikke har en ligeså god indføring i personernes motiver som de første 2/3 har. Hvorfor er politimandens søn blevet som han er? Kan han lide sin fader eller ej? Dette står lidt uklart. Man er som tilskuer en smule på bar bund.
Jeg ved ikke, om det alene skal føres tilbage til det, som politimanden siger til psykologen om, at drabet på Goslings karakter Luke har påvirket hans forhold til sin egen søn? Altså sådan at forstå, at der som følge heraf er opstået en distance mellem fader og søn i løbet af dennes opvækst.
Og hvorfor har Lukes søn et dårligt eller ihvertfald konfliktpræget forhold til sin moder?
Er det alene fordi han med tiden er begyndt at undre sig over moderens tavshed omkring faderen? Eller er det også fordi han ikke kommer så godt ud af det med stedfaderen? ..... Både politimandens søn og motorcykelstuntmandens søn virker ulykkelige, og grunden hertil kunne måske (bare måske) - ikke nødvendigvis have været skåret ud i pap - men have været belyst lidt mere.
Men hvem ved? Det er muligt, at jeg slet ikke har samme anke overfor filmen efter mit snarlige gensyn med dem. Allerede nu mener jeg jo, at filmen som helhed fungerer rigtig godt.
Ligesom anmelderen er jeg også begejstret for filmens underlægningsmusik, der skaber en ganske særlig stemning sammen med de flotte billeder. Billedsiden er interessant med sin blanding af flotte, glidende kamerature, en næsten dokumentarisk, nøgternt betragtende fotografering og "point of view"-stil under to bilscener.
Kort og godt: Når billeder, musik, plot og skuespil er så godt som i dette tilfælde, kan jeg kun være tilfreds med oplevelsen. Om jeg så er mere end almindeligt tilfreds, må tiden vise.
Jeg har foreløbig givet filmen 4/6, men hælder nok til 5/6.
P.S. Dane DeHaan mindede mig i øvrigt utroligt meget om en bleg teenage-udgave af Leonardo DiCaprio som han så ud i tiden omkring 'Romeo and Juliet' (1996). Og så arbejdede min hjerne (eller nåja, resterne af samme) på højtryk for at finde ud af, hvor jeg havde set ham, der spiller Lukes samarbejdspartner Robin, før. Det er Ben Mendelsohn, som her næsten var uigenkendelig i forhold til sin rolle som Daggett i 'The Dark Knight Rises'.
I 2010 vendte den legendariske Elm Street serie endelig tilbage med bl.a. Thomas Dekker der spillede Lillefod i Landet For Længe Siden fortsættelserne.
En af personerne er Nancy som minder mig om legenden om spøgelset af Nancy som en amerikansk landsbys børn var bange for inden hun blev dræbt af nogen vrede beboere.
Musikken hade fortjent en Grammy.
7/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.
Alene navnet 'Michael Bay' er nok til at skræmme mange væk og jeg havde da også mine fordomme, men jeg må sgu indrømme at jeg blev glædeligt overrasket. Filmens helhed er på sin vis noget rodet, men alt i alt synes jeg nu det alligevel fungerer ret langt hen af vejen.
Først er der castet: De tre hovedroller Mark Wahlberg, Dwayne "The Rock" Johnson og Anthony Mackie har en velfungerende kemi, som de tre bodybuildere der sammen skal være kriminelle. Wahlberg er meget 'Wahlberg' agtig, Jonhson er ret sjov i en lidt atypisk rolle som stærkt religiøs og Mackie fungerer rigtig godt som den noget forvirrede type. Tony Shalhoub, nok mest kendt fra tv-serien "Monk" er nok den største overraskelse som den konstant-bandende rigmand, trioen forsøger at kidnappe. Filmen har også nogle totalt ligegyldige roller, her i bla. Ed Harris som privatdetektiv der slæbes ind i filmens sidste halvetime, Rebel Wilson som dum sygeplejeske(Hvorfor folk synes hun er sjov ved jeg virkelig ikke..) og til sidst Bar Paly som spiller en stripper der hjælper Wahlberg. Hvad hendes rolle var i filmen ved jeg stadigvæk ikke, men det lader til at hun mest har været der for Bays skyd, som noget lækkert at se på(hvilket også fungerer riiiiimelig godt...)
Filmen var noget mere "brutal" end jeg havde troet og den sorte humor tiltalte mig bestemt rigtig meget. Filmen gør brug af voice-over, dog på en måde hvor den skifter mellem karaktererne. Selv nogle af de mindre får lov til at være med og man kan diskutere hvorvidt det har været nødvendigt, da det nok bare bidrager til noget forvirring. Der kunne også sagtens være skåret 15-20 minutter af filmen da den med sine 2 timer faktisk følte lidt for lang nogen gange. Filmen arbejdede med noget rigtig fedt kamera bla. noget brug af slow-motion og POV. Det var rigtig fedt synes jeg.
Til sidst vil jeg sige at denne del af soundtracket var fuldstændig fantastisk og fungerede perfekt, specielt i startscenen med Wahlberg:
'Pain & Gain' ændrer nok ikke ens liv, men mindre kan også gøre det, så som lørdags-underholdning synes jeg sgu den var rigtig underholdende. Og så beviser den at Michael Bay rent faktisk godt kan noget med filmmediet og han burde helt sikkert prøve med flere små produktioner kontra blockbusterne.
Imponerende serie som formår at holde en fanget hele tiden. Idris Elba er suveræn som John Luther og Ruth Wilson som Alice Morgan (bi-rolle) er helt fantastisk. Det er yderst sjældent jeg ser noget engelsk, men med både Black Mirror og nu Luther, så skal jeg vist på bedre udkig.
5/6 (samlet karakter over alle 3 sæsoner - første sæson er dog den bedste.)
Umiddelbart en fascinerende og velfortalt film med god pace, der tager sig tid til at forklare situationen og introducere karaktererne. Plottet bliver dog efterhånden ret forudsigeligt (hvor det tilsyneladende er meningen, det absolut ikke skal være det) og historien er desværre også ret skrøbelig, hvis man begynder at stille for mange uddybende spørgsmål til handlingen. Desuden fandt jeg nogle af actionsekvenserne imod slutningen decideret kedelige. Men derudover var jeg ganske godt underholdt. There's much to like. 6/10
Out of Africa
Et udmærket drama om Karen Blixen, når først man har slugt den første kamel, at hovedpersonen fra Danmark har en semi-tysk accent (Meryl Streeps fortolkning af dansk). Nogle steder ser billedet decideret mærkeligt ud grundet tekniske valg - de skal forestille at stå i et snelandskab i det kolde Danmark, men pludselig bliver belysningen på dem (skuespillerne) helt mærkelig, og baggrunden blurry. En mislykket brug af bluescreen, eller hvad? Et eller andet går i hvert fald grueligt galt i denne scene, hvor Karen beslutter at gifte sig med Bror. En anden illusion, det ikke lykkes filmen at skabe, er fornemmelsen af tid. Meryl Streep ændrer ikke ret meget udseende undervejs, og bare dialogen understreger, at der ved filmens slutning er gået mange år. Filmen startede med at oplyse om, at den startede i 1913, men dette er det sidste årstal, vi får at vide om explicit. Hvor mange år, der faktisk går, er vanskeligt at gætte sig til, hvis ikke man ved ret meget om Karen Blixen, og dette synes ikke at være en uvæsentlig del af historien..
Men ellers lykkes det filmen ganske godt at suge mig ind i dens univers. Da Blixen endelig var kommet på plads i Afrika, begyndte mit filmhjerte så småt at tro på, vi her fulgte en dansk kvinde, ansvarlig for en gård i Afrika. Senere scener på savannen og i den afrikanske natur er ganske enkelt storslåede. Det gode skuespil hjalp naturligvis også. Der er god kemi mellem karaktererne og en dybde, der giver sympati for karaktererne trods deres fejl. Filmen rejser nogle interessante spørgsmål i forhold til kolonisering og ejerskab med nogle interessante paralleller mellem Karen Blixens forhold til Afrika og hendes forhold til Denys (Redford). Alt i alt en god og lang film. Min oplevelse var dog, at den mister noget på at minde lidt for meget om et teaterstykke i udførelsen visse steder. Jeg tror, problemet er, at mens jeg accepterer, at ting ser fake ud i helt gamle film (hvor det er uundgåeligt), så har jeg større forventninger til en film fra 1985. 7/10.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Et gensyn med Kubricks sidste film. En film om begær, jalousi, lyster og fantasier. En udforskning af forhold. Selvom visse eksplicitte sex scener har vakt kontroverser, mest i USA, så synes jeg indholdet ikke virker så stødende igen. Sexklubben bliver nemlig fremstillet som et "uhyggeligt" sted der gerne truer folk, og Cruise forsøg på utroskab bliver altid bremset (belejligt nok). Jeg føler lidt Kubrick har en moralsk løftet pegefinger i spillet, hvor utroskab indenfor ægteskabet er fy-fy. Men der spilles fantastisk og filmen osser er fantastisk atmosfære og stærke billeder, men langt fra mandens normale niveau. Dog stadig en god film.
#18551 Herrguth 12 år siden
Slither er også en herlig film. :D
#18552 BN 12 år siden
(Et lidt længere indlæg end i anmeldelses-tråden.)
En ret god film om fædre og sønner, arv og miljø. Jeg så den for første (men bestemt ikke sidste) gang igår.
Jeg kan godt lide dens afdæmpede, forholdsvis realistiske fortællestil, og skuespillet er eminent over hele linjen. Det er en stærk og straight forward fortælling, der bare glider naturligt afsted, selvom den spænder over mange år.
Hvis jeg skal pege på nogen svagheder, vil det være:
1) at filmen her bagefter på den ene side står som en stilsikker og lidt anderledes type film, men på den anden side ikke har efterladt mig med så stort et indtryk, som man kunne forvente. ... Det kan dog være, at det bare er en af den slags film, der langsomt kryber ind under huden hos én.
2) at den sidste tredjedel af filmen (d.v.s. den med sønnerne) ikke har en ligeså god indføring i personernes motiver som de første 2/3 har. Hvorfor er politimandens søn blevet som han er? Kan han lide sin fader eller ej? Dette står lidt uklart. Man er som tilskuer en smule på bar bund.
Men hvem ved? Det er muligt, at jeg slet ikke har samme anke overfor filmen efter mit snarlige gensyn med dem. Allerede nu mener jeg jo, at filmen som helhed fungerer rigtig godt.
Ligesom anmelderen er jeg også begejstret for filmens underlægningsmusik, der skaber en ganske særlig stemning sammen med de flotte billeder. Billedsiden er interessant med sin blanding af flotte, glidende kamerature, en næsten dokumentarisk, nøgternt betragtende fotografering og "point of view"-stil under to bilscener.
Kort og godt: Når billeder, musik, plot og skuespil er så godt som i dette tilfælde, kan jeg kun være tilfreds med oplevelsen. Om jeg så er mere end almindeligt tilfreds, må tiden vise.
Jeg har foreløbig givet filmen 4/6, men hælder nok til 5/6.
P.S. Dane DeHaan mindede mig i øvrigt utroligt meget om en bleg teenage-udgave af Leonardo DiCaprio som han så ud i tiden omkring 'Romeo and Juliet' (1996). Og så arbejdede min hjerne (eller nåja, resterne af samme) på højtryk for at finde ud af, hvor jeg havde set ham, der spiller Lukes samarbejdspartner Robin, før. Det er Ben Mendelsohn, som her næsten var uigenkendelig i forhold til sin rolle som Daggett i 'The Dark Knight Rises'.
#18553 Sweetiebellefan 12 år siden
I 2010 vendte den legendariske Elm Street serie endelig tilbage med bl.a. Thomas Dekker der spillede Lillefod i Landet For Længe Siden fortsættelserne.
En af personerne er Nancy som minder mig om legenden om spøgelset af Nancy som en amerikansk landsbys børn var bange for inden hun blev dræbt af nogen vrede beboere.
Musikken hade fortjent en Grammy.
7/10
#18554 Ispep 12 år siden
Filmen tabte en enkelt stjerne ved gensyn, men ret vellykket film, det er vi enige om. Blue Valentine burde du tjekke ud.
#18555 Mikkel Abel 12 år siden
Alene navnet 'Michael Bay' er nok til at skræmme mange væk og jeg havde da også mine fordomme, men jeg må sgu indrømme at jeg blev glædeligt overrasket. Filmens helhed er på sin vis noget rodet, men alt i alt synes jeg nu det alligevel fungerer ret langt hen af vejen.
Først er der castet: De tre hovedroller Mark Wahlberg, Dwayne "The Rock" Johnson og Anthony Mackie har en velfungerende kemi, som de tre bodybuildere der sammen skal være kriminelle. Wahlberg er meget 'Wahlberg' agtig, Jonhson er ret sjov i en lidt atypisk rolle som stærkt religiøs og Mackie fungerer rigtig godt som den noget forvirrede type. Tony Shalhoub, nok mest kendt fra tv-serien "Monk" er nok den største overraskelse som den konstant-bandende rigmand, trioen forsøger at kidnappe. Filmen har også nogle totalt ligegyldige roller, her i bla. Ed Harris som privatdetektiv der slæbes ind i filmens sidste halvetime, Rebel Wilson som dum sygeplejeske(Hvorfor folk synes hun er sjov ved jeg virkelig ikke..) og til sidst Bar Paly som spiller en stripper der hjælper Wahlberg. Hvad hendes rolle var i filmen ved jeg stadigvæk ikke, men det lader til at hun mest har været der for Bays skyd, som noget lækkert at se på(hvilket også fungerer riiiiimelig godt...)
Filmen var noget mere "brutal" end jeg havde troet og den sorte humor tiltalte mig bestemt rigtig meget. Filmen gør brug af voice-over, dog på en måde hvor den skifter mellem karaktererne. Selv nogle af de mindre får lov til at være med og man kan diskutere hvorvidt det har været nødvendigt, da det nok bare bidrager til noget forvirring. Der kunne også sagtens være skåret 15-20 minutter af filmen da den med sine 2 timer faktisk følte lidt for lang nogen gange. Filmen arbejdede med noget rigtig fedt kamera bla. noget brug af slow-motion og POV. Det var rigtig fedt synes jeg.
Til sidst vil jeg sige at denne del af soundtracket var fuldstændig fantastisk og fungerede perfekt, specielt i startscenen med Wahlberg:
'Pain & Gain' ændrer nok ikke ens liv, men mindre kan også gøre det, så som lørdags-underholdning synes jeg sgu den var rigtig underholdende. Og så beviser den at Michael Bay rent faktisk godt kan noget med filmmediet og han burde helt sikkert prøve med flere små produktioner kontra blockbusterne.
4/6
#18556 loki 12 år siden
Imponerende serie som formår at holde en fanget hele tiden. Idris Elba er suveræn som John Luther og Ruth Wilson som Alice Morgan (bi-rolle) er helt fantastisk. Det er yderst sjældent jeg ser noget engelsk, men med både Black Mirror og nu Luther, så skal jeg vist på bedre udkig.
5/6 (samlet karakter over alle 3 sæsoner - første sæson er dog den bedste.)
#18557 Sweetiebellefan 12 år siden
En dreng er adopteret af en familie og det går ikke stille af sig.
Gilbert Gottfried er bl.a. med.
Værd at leje.
7/10
#18558 Riqon 12 år siden
Umiddelbart en fascinerende og velfortalt film med god pace, der tager sig tid til at forklare situationen og introducere karaktererne. Plottet bliver dog efterhånden ret forudsigeligt (hvor det tilsyneladende er meningen, det absolut ikke skal være det) og historien er desværre også ret skrøbelig, hvis man begynder at stille for mange uddybende spørgsmål til handlingen. Desuden fandt jeg nogle af actionsekvenserne imod slutningen decideret kedelige. Men derudover var jeg ganske godt underholdt. There's much to like. 6/10
Out of Africa
Et udmærket drama om Karen Blixen, når først man har slugt den første kamel, at hovedpersonen fra Danmark har en semi-tysk accent (Meryl Streeps fortolkning af dansk). Nogle steder ser billedet decideret mærkeligt ud grundet tekniske valg - de skal forestille at stå i et snelandskab i det kolde Danmark, men pludselig bliver belysningen på dem (skuespillerne) helt mærkelig, og baggrunden blurry. En mislykket brug af bluescreen, eller hvad? Et eller andet går i hvert fald grueligt galt i denne scene, hvor Karen beslutter at gifte sig med Bror. En anden illusion, det ikke lykkes filmen at skabe, er fornemmelsen af tid. Meryl Streep ændrer ikke ret meget udseende undervejs, og bare dialogen understreger, at der ved filmens slutning er gået mange år. Filmen startede med at oplyse om, at den startede i 1913, men dette er det sidste årstal, vi får at vide om explicit. Hvor mange år, der faktisk går, er vanskeligt at gætte sig til, hvis ikke man ved ret meget om Karen Blixen, og dette synes ikke at være en uvæsentlig del af historien..
Men ellers lykkes det filmen ganske godt at suge mig ind i dens univers. Da Blixen endelig var kommet på plads i Afrika, begyndte mit filmhjerte så småt at tro på, vi her fulgte en dansk kvinde, ansvarlig for en gård i Afrika. Senere scener på savannen og i den afrikanske natur er ganske enkelt storslåede. Det gode skuespil hjalp naturligvis også. Der er god kemi mellem karaktererne og en dybde, der giver sympati for karaktererne trods deres fejl. Filmen rejser nogle interessante spørgsmål i forhold til kolonisering og ejerskab med nogle interessante paralleller mellem Karen Blixens forhold til Afrika og hendes forhold til Denys (Redford). Alt i alt en god og lang film. Min oplevelse var dog, at den mister noget på at minde lidt for meget om et teaterstykke i udførelsen visse steder. Jeg tror, problemet er, at mens jeg accepterer, at ting ser fake ud i helt gamle film (hvor det er uundgåeligt), så har jeg større forventninger til en film fra 1985. 7/10.
#18559 Ispep 12 år siden
Et gensyn med Kubricks sidste film. En film om begær, jalousi, lyster og fantasier. En udforskning af forhold. Selvom visse eksplicitte sex scener har vakt kontroverser, mest i USA, så synes jeg indholdet ikke virker så stødende igen. Sexklubben bliver nemlig fremstillet som et "uhyggeligt" sted der gerne truer folk, og Cruise forsøg på utroskab bliver altid bremset (belejligt nok). Jeg føler lidt Kubrick har en moralsk løftet pegefinger i spillet, hvor utroskab indenfor ægteskabet er fy-fy. Men der spilles fantastisk og filmen osser er fantastisk atmosfære og stærke billeder, men langt fra mandens normale niveau. Dog stadig en god film.
4/6
#18560 Snaden 12 år siden
Samsara (Netflix US)
Et fantastisk trip! 6/6
Vil dog gerne se den på det store lærred. Jeg ender nok med at tage ind og se den, da det er en af de film, som nok SKAL opleves i biffen.