wimmie - Yes indeed. Indavl isaer freaks me out af mangel på et bedre dansk ord.
_____________________
Er begyndt på Breaking Bad - Et forunderligt mix af spaending, tragedie og humor og jeg nyder hvert sekund. Imo ville serien have faldet til jorden hvis der ikke var etableret sympati til Walter og hans familie, men det lykkedes hurtigt med få virkemidler. Bravo.
Silent Night Deadly Night II er en legendarisk film. Det er en af de film som alle der er interesseret i mediet, burde sætte sig ned og se. Det er simpelthen en fremragende ABC i alt hvad der kan gå galt i en filmproduktion. Absurd dårligt skuespil, virkelig dårlig manuskript, svimlende ringe cinematografi og lyd. Den film har simpelthen hele pakken. og som en bonus er den også hylende morsom af den simple grund at det er så dårligt man slet ikke kan tage det seriøst.
Filmen er på min liste over de dårligste film jeg nogensinde har set sammen med film som Hercules in New York (Med Arnold "Strong" i hovedrollen), The RoomPlan 9 from outer space og A Viking Saga: Son of Thor.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Jeg vil gerne ha' lov til at tilføje Ghost Lake samt Hatchet. I sidstnævnte er der bla. en scene på en kirkegård hvor en fyr rammer en stenmur....som derefter står og svajer frem og tilbage. Need I say more?
Har fået set både The Valley of the Bees samt Damnation
To film jeg ikke kan blive færdige med, men må grunde mere over, og synes egentlig ikke et syn af hver var nok. Det er rart at se film som er så overmåde poetiske (men på hver sin facon, man kan vel sige at Damnation først og fremmest er poesi med en historie på, mens Bidalen er en historie fortalt poetisk) og gør meget ud af hvordan fortællingen præsenteres, men samtidig vil insistere på at opstille paradigmer som man kan fortabe sig i og blive revet med af, samtidig med historien står stærkt og får denne dimension genspejlende.
Bidalen: Ach, at få indlemmet sådan et plot nogenlunde kort...: 1300-tallet: Ondrej indlemmes i streng orden efter mirakuløs overleven sin faders hidsige temperament. Ondrej færdigdannes i ordenen, og udvikler et tæt venskab med ordenbroderen Armin. Ondrej stikker af, finder sit gamle hjem. Armin har påbegyndt eftersøgningen af Ondrej.
Ach, at få sagt hvorfor filmen er så pokkers smuk og tragisk og flot fortalt, uden at sige for meget, eller for begrænsende ideerne som udtrykkes... Atlså, det er eksempelvis ret så flot fortalt, da Ondrej for første gang ser (og ikke mindst hører) havet, kort efter at være indlemmet i ordenen, og der nøgen i vandkanten og sådan genfødt (både legemligt og åndeligt, da osse), med vennen Armin, sanseligt overvældes sådan barnligt ivrigt over verdens uendelige storhed, og hvordan Armin så pakker den skrøbelige fyr ind i sin favn og sin kappe, og de vender sig og går tilbage til "klostret"... og hvor kunne det være smukt, men så udvikler ordenen sig i kraft af deres øgede magt, til at være berygtede og grusomme og så videre, og vi møder gentagne gange i løbet af filmen havet og det evigt gode og smukke som havet repræsenterer, for eksempel da ridderen Armin forud for sin eftersøgning, i tavshed skærer en ed i et gammelt vrag, og det er bare så flot komponeret hele vejen igennem.
Ach, filmen er anbefalet 6/6, men alt for lidt anbefalet... altså, der er meget guf i den film.
Damnation: ...jeg blev tavset, og rørt over skønheden, vel, i regnen, i tågen, i melankolien, i forgængeligheden...
Der er bestemt plot i filmen, og det er betydningsfuldt nok, og hverken kedeligt eller negligeret, men det er alligevel som om miljøet og en stemning stjæler det meste af billedet, hele filmen. Regn, tåge, luftledninger fragter knirkent kul til kraftværket, vandpytter og dryp og stadigt mere regn og vand på gulvene, som stås på i tavse grupper af samtalere, cigaretrøg, lyden af billardkugler som årsag-virker hinanden. Henført længselssang, monotont klagende musik, klar brændevin, stærke kontraster sort grå hvid og hvid grå sort, en gammel viis kone, tungsindig og ensom filosof søger livet og sejren over meningsløsheden i Natklubsangerinden, som dog er gift, men ikke videre lykkeligt. Cigaretrøg. Der danses, meget, i regn i tørvejr, alene og mange sammen, hundene, alle de mange herreløse hunde, at gå i hundene, men bestemt ikke alle, monotont munter musik. Jeg fandt filmen meget smuk, en lang dans med regnen og natten, med ensomheden og goldheden, at drukne i våd luft. Glop. Gør jeg gerne igen. Glop
6/6
Damnation minder mig i sine ideer på mange måder om filmen Bye Bye Monkey.
jeg må have været utrolig træt igår, jeg sad og var ved at skrive en anmeldelse af Dorian Grey, men da jeg blev færdig med at skrive den vælger jeg at lukke siden ned i stedet for at trykke indsend :(
Dorian Grey
Dorian Grey handler om Dorian der er ved at tilpasse sig ind i det lidt finere selskab, han får så en kunster til at male et porttræt billed af ham, og han bliver utrolig tilfreds med det endelige resultat, men jo mere han ser på billedet jo mere kan han se at det ændrer sig, han opdager at hvis han kommer til skade for det ingen skade på ham, men på billedet, og mens hans venenr og bekendte bliver ældre forbliver han ung. Jeg har altid synes at Dorian Greys historie var interessant, men denne film blev jeg både overrasket og skuffet. Lad mig starte med at fortælle om de skuffede ting ved den. Skuespillet er ret ringe, der går en del tid før historien rigtig går igang, og selvom Dorian Grey har haft et langt og ungt liv, så vælger han at bruge det meste af sit liv på at forføre kvinder. De mere overraskende momenter. Ham der spiller Dorian Grey gør det fantastisk, selvom skuespillet er ringe i filmen gør han det fremragende, det er interessant at følge hans forandring, fra en ung og uskyldig mand, til en ung mand som kvinderne holder af og mændende afskyr. Nu kender jeg ikke den originale historie om Dorian Grey, men det kunne have været mere spændende og interessant at følge hans liv længerer ind i fremtiden, fx at han stadig lever idag. Men filmen er et kig værd for dem som er interesseret i Dorian Grey.
3/6
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#5201 misuma 14 år siden
-------------------------
Genså af House Of Wax fra 2005. Jeg må tilstå at jeg kan lide den, men jeg er også en sucker for ta' tag-den-forkerte-vej-genren.
#5202 wimmie 14 år siden
'Wrong Turn' for eksempel? :)
#5203 misuma 14 år siden
_____________________
Er begyndt på Breaking Bad - Et forunderligt mix af spaending, tragedie og humor og jeg nyder hvert sekund. Imo ville serien have faldet til jorden hvis der ikke var etableret sympati til Walter og hans familie, men det lykkedes hurtigt med få virkemidler. Bravo.
#5204 Twister 14 år siden
Filmen er på min liste over de dårligste film jeg nogensinde har set sammen med film som Hercules in New York (Med Arnold "Strong" i hovedrollen), The Room Plan 9 from outer space og A Viking Saga: Son of Thor.
#5205 misuma 14 år siden
Jeg vil gerne ha' lov til at tilføje Ghost Lake samt Hatchet. I sidstnævnte er der bla. en scene på en kirkegård hvor en fyr rammer en stenmur....som derefter står og svajer frem og tilbage. Need I say more?
#5206 misuma 14 år siden
#5207 misuma 14 år siden
#5208 Muldgraver 14 år siden
The Valley of the Bees
samt
Damnation
To film jeg ikke kan blive færdige med, men må grunde mere over, og synes egentlig ikke et syn af hver var nok. Det er rart at se film som er så overmåde poetiske (men på hver sin facon, man kan vel sige at Damnation først og fremmest er poesi med en historie på, mens Bidalen er en historie fortalt poetisk) og gør meget ud af hvordan fortællingen præsenteres, men samtidig vil insistere på at opstille paradigmer som man kan fortabe sig i og blive revet med af, samtidig med historien står stærkt og får denne dimension genspejlende.
Bidalen:
Ach, at få indlemmet sådan et plot nogenlunde kort...: 1300-tallet: Ondrej indlemmes i streng orden efter mirakuløs overleven sin faders hidsige temperament. Ondrej færdigdannes i ordenen, og udvikler et tæt venskab med ordenbroderen Armin. Ondrej stikker af, finder sit gamle hjem. Armin har påbegyndt eftersøgningen af Ondrej.
Ach, at få sagt hvorfor filmen er så pokkers smuk og tragisk og flot fortalt, uden at sige for meget, eller for begrænsende ideerne som udtrykkes... Atlså, det er eksempelvis ret så flot fortalt, da Ondrej for første gang ser (og ikke mindst hører) havet, kort efter at være indlemmet i ordenen, og der nøgen i vandkanten og sådan genfødt (både legemligt og åndeligt, da osse), med vennen Armin, sanseligt overvældes sådan barnligt ivrigt over verdens uendelige storhed, og hvordan Armin så pakker den skrøbelige fyr ind i sin favn og sin kappe, og de vender sig og går tilbage til "klostret"... og hvor kunne det være smukt, men så udvikler ordenen sig i kraft af deres øgede magt, til at være berygtede og grusomme og så videre, og vi møder gentagne gange i løbet af filmen havet og det evigt gode og smukke som havet repræsenterer, for eksempel da ridderen Armin forud for sin eftersøgning, i tavshed skærer en ed i et gammelt vrag, og det er bare så flot komponeret hele vejen igennem.
Ach, filmen er anbefalet 6/6, men alt for lidt anbefalet... altså, der er meget guf i den film.
Damnation:
...jeg blev tavset, og rørt over skønheden, vel, i regnen, i tågen, i melankolien, i forgængeligheden...
Der er bestemt plot i filmen, og det er betydningsfuldt nok, og hverken kedeligt eller negligeret, men det er alligevel som om miljøet og en stemning stjæler det meste af billedet, hele filmen. Regn, tåge, luftledninger fragter knirkent kul til kraftværket, vandpytter og dryp og stadigt mere regn og vand på gulvene, som stås på i tavse grupper af samtalere, cigaretrøg, lyden af billardkugler som årsag-virker hinanden. Henført længselssang, monotont klagende musik, klar brændevin, stærke kontraster sort grå hvid og hvid grå sort, en gammel viis kone, tungsindig og ensom filosof søger livet og sejren over meningsløsheden i Natklubsangerinden, som dog er gift, men ikke videre lykkeligt. Cigaretrøg. Der danses, meget, i regn i tørvejr, alene og mange sammen, hundene, alle de mange herreløse hunde, at gå i hundene, men bestemt ikke alle, monotont munter musik. Jeg fandt filmen meget smuk, en lang dans med regnen og natten, med ensomheden og goldheden, at drukne i våd luft. Glop. Gør jeg gerne igen. Glop
6/6
Damnation minder mig i sine ideer på mange måder om filmen Bye Bye Monkey.
#5209 MOVIE1000 14 år siden
Dorian Grey
Dorian Grey handler om Dorian der er ved at tilpasse sig ind i det lidt finere selskab, han får så en kunster til at male et porttræt billed af ham, og han bliver utrolig tilfreds med det endelige resultat, men jo mere han ser på billedet jo mere kan han se at det ændrer sig, han opdager at hvis han kommer til skade for det ingen skade på ham, men på billedet, og mens hans venenr og bekendte bliver ældre forbliver han ung.
Jeg har altid synes at Dorian Greys historie var interessant, men denne film blev jeg både overrasket og skuffet.
Lad mig starte med at fortælle om de skuffede ting ved den.
Skuespillet er ret ringe, der går en del tid før historien rigtig går igang, og selvom Dorian Grey har haft et langt og ungt liv, så vælger han at bruge det meste af sit liv på at forføre kvinder.
De mere overraskende momenter.
Ham der spiller Dorian Grey gør det fantastisk, selvom skuespillet er ringe i filmen gør han det fremragende, det er interessant at følge hans forandring, fra en ung og uskyldig mand, til en ung mand som kvinderne holder af og mændende afskyr.
Nu kender jeg ikke den originale historie om Dorian Grey, men det kunne have været mere spændende og interessant at følge hans liv længerer ind i fremtiden, fx at han stadig lever idag. Men filmen er et kig værd for dem som er interesseret i Dorian Grey.
3/6
#5210 Sweetiebellefan 14 år siden
For ti år siden, der udkom den første X-Men spillefilm.
En skam at filmen ikke fik nogen Oscar nomineringer.
8/10