Gravatar

#5231 frankdrebin 14 år siden

Manhunter

Fik set denne film igår.. Havde allerede set den nyere fortolkning af filmen med Edward Norton, "Red Dragon". Så tror det ødelagde lidt spændingen for mig! For mig virkede de til at være næsten identiske :)

Jeg kan bedst lide "Red Dragon" da den efter min mening er mere creepy.. Og så virkede Brian Cox bare ikke som dr. Lector for mig..

3/6
Gravatar

#5232 dyg 14 år siden

#5225 - Så er jeg mere til [url= Dames Dope's Heeey you! Don't be silly, put a condom on your willy![/url] :)
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#5233 Kiksmann 14 år siden

Dolan's Cadillac

Da Tom's kone bliver myrdet af den kyniske mennesker handler Dolan, sætter han alt i sit liv ind for at få skovlen under Dolan.

Filmen er baseret på en novelle af Stephen King, som man kan finde i Nightmares & Dreamscapes (ikke tv serien, men bogen). Det er ikke den dårligste film som der er baseret over King's materiale, men det er heller ikke den bedste.
Man kan diskutere skuespillernes præstation, Slater spiller til tider godt, men ellers er det lunken omgang fra ham. Wes Bentley levere også en middelmådig præstation.
Der er igen sat fokus på vold, manden som er uskyldig, men som skal grave ned i sit indre og finde sin kyniske hulemand frem igen, og vise den afstumpede voldsmand, at HAN på ingen måde kan måle sig med den retfærdige hævn. Alt mens at den nu forsmåede voldsmand påpeger hvor meget mere human han selv faktisk er.
Og det er jo et klassiske senarie som vi har set tit, den som hævner, bliver som dem der har skabt dem.

Filmen er udelukkende en middel omgang, der var intet ekstra materiale på BD'en, ikke at det gør noget.

5/10
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#5234 Kiksmann 14 år siden

Psycho

Filmen som ikke behøver den store præsentation, for alle kender hovedpersonen Norman Bates, også selvom de ikke har set filmen.

Selvom jeg har set filmen flere gange, er det stadig mig en udsøgt fornøjelse at se den igen. Denne gang var det på BD, og det gjorde den kun bedre.
Jeg vil ikke give mig i kast med en dybdegående analyse af filmen, det vil ende med en flere sider lang tekst.
Men jeg vil alligevel gerne slå et slag for BD udgivelsen, for den er spækket med godt ekstra materiale, der er godt 3 timers ekstra dokumentar, samt div. stil billeder, og til sidst er der lagt et kommentar spor med Stephen Rebello hen over filmen, og sandelig om der ikke har sneget sig et afsnit af Hitchcock præsentere med ind også, om det så er bevist at det netop skulle være et med Barbara Bel Geddes vil jeg lade stå i det ukendte.

10/10
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#5235 Kruse 14 år siden

#5234: Det lader til at jeg må få opgraderet til en BD-skive :)

Og helt enig i at det er en fantastisk film!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5236 elwood 14 år siden

[url= gir xtra meget kulegys, når man høre det spillet live![/url]
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#5237 Skeloboy 14 år siden

The Man From London ( A Londoni Ferfi), Bela Tarr 2007

Dette er et mesterværk udi sort/hvide-kompositioner og kameraføring. Tarrs velkendte glidende long-takes er helt perfekte i denne utroligt stille historie. Stille på overfladen, that is. Vores hovedperson lever et trøsteløst liv som signalmand. Han er vidner til en forbrydelse, og han bryder langsom ud af hans ensomme skal og tager igen del i verden.

Tilda Swinton spiller hans kone, og det er fandeme sublimt skuespil. Inspektøren, der udforsker forbrydelsen er med i et par scener, og det er de mest geniale. Med det melankolske soundtrack og hans langsomme, beherskede tale samt det flydende kamera, er scenerne helt og aldeles hypnotiserende.

9/10 og ind på TOP250 på nr. 210
IMDB

NB: jeg har lidt svært ved at finde ud, hvad den rigtige version er...for ledte efter et klip på Youtube, hvor der var fransk tale fra inspektøren, men min udgave er dubbed med engelsk. Åbenbart var det Tarrs intention...
Gravatar

#5238 Twister 14 år siden

Efter at have set de fire oprindelige Dogme-film (Festen, Idioterne, Mifunes sidste sang, The King is Alive) har jeg besluttet mig for at bruge lidt tid på at dykke dybere ned i den danske-filmbølge, der i 1995 blev skabt af dansk-films unikum Lars von Trier og det daværende "supertalent" Thomas Vinterberg.

Der er pt. omkring 254 officielle dogme-film så dem alle sammen kommer jeg næppe igennem foreløbig, men jeg vil, såfremt jeg har tid, forsøge at skrive nogle ord om de film jeg nu kommer igennem.


Dogme #4The King is Alive
http://www.imdb.com/title/tt0208911/
Den fjerde dogmefilm, instrueret af Kristian Levring, handler om en flok turister der med deres buschauffør strander ude i ørkenen, hvor de må affinde sig med at deres chance for redning er meget lille. Efterhånden som tiden går begynder turisterne at opføre et skuespil kaldet "The King is Alive" for at få tiden til at gå.

Det er sådan set plottet sådan i grove træk, og jeg fandt selv ideen ganske interessant da jeg læste synopsen. Filmens overordnede tema er for mig at se, hvordan mennesker reagerer på en tilsyneladende håbløs situation, hvor menneskets mest basale behov og skyggesider hurtigt bliver udstillet. Filmen formår som end at videreføre dette tema ganske glimrende, omend jeg aldrig blev rigtig "rørt" eller udfordret til at tænke videre omkring filmens budskab(er) og præmis.

Skuespillet er generelt glimrende filmen igennem og særligt David Bradley, synes jeg gør det glimrende som individet Henry, der påtager sig rollen som instruktør og manuskriptforfatter for skuespillet, som bliver omdrejningspunktet for mere eller mindre samtlige af individerne i filmens historie.

Selve dogme-reglerne fungerer upåklageligt filmen igennem, og stilens rå og "grimme" facade passer godt ind til det golde ørkenmiljø. Dog bliver filmen som nævnt aldrig RIGTIG god, men holder sig istedet på et stabilt og sikkert niveau. Det føltes som om instruktøren har forsøgt at være modig og fortælle en anderledes historie om menneskets reaktioner på isolation og håbløshed, men det formår aldrig rigtig at have sig op over andet end en simpel god film (hvilket filmen så også er).

6/10


Dogme #28 Elsker dig for evigt
http://www.imdb.com/title/tt0315543/
Susanne Bier giver sig her i kast med Dogme-bølgen og det med stor succes. Elsker dig for evigt handler om to parter (et forlovet par og en typisk dansk familie) vis skæbner bliver flettet sammen via en trafikulykke.

Jeg vil ikke afsløre for meget af plottet, da historien ville miste noget af sin slagkraft hvis nogen skulle få lyst til at se filmen for første gang efter at have læst denne mini-anmeldelse. Jeg vil istedet nøjes med at sige, at der er tale om en aldeles udmærket historie, som er rigtig velfortalt af Susanne Bier i instruktør-stolen. På mange måder er der tale om en klassisk Bier-film. Familien er endnu engang et af de store fokuspunkter og mange stilistiske træk som kendetegner Bier optræder også i denne film. Disse stilistiske træk indebærer blandt andet de mange pludselige ultra-close-ups og selvfølgelig det håndholdte kamera. Dogme-stilen blandet med Biers egene varemærker virker generelt til at gå perfekt i spænd med hinanden og giver en ekstra dimension af "virkelighed" over historien.

Men nok kan man sige en del positive ting om stilen i "Elsker dig for evigt" men i bund og grund er det historien og skuespillet der er de vigtige grundsten i denne film. Skuespillet er rigtig rigtig godt og specielt Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas gør det virkelig godt filmen igennem, også selv om sidst-nævnte kun har en mindre rolle rent screen-time-mæssigt ihvertfald.

Historien formåede at røre ved mig og fik mig involveret i de forskellige karaktere hvilket altid er et rigtig positivt tegn når man har at gøre med Bier-film da disse altid synes at henvende sig til seerens følelser og medlidenhed. Det eneste der trækker filmen lidt ned er mangel på dybde i et par af karakterene som føles underudnyttede og til tider en smule tynde. Men alt i alt en rigtig god film der klart kan anbefales til folk der har lyst til at stifte mere bekendtskab med Dogme.

7/10
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#5239 Muldgraver 14 år siden

Trillingerne fra Belleville

Syret og lidet realistisk tegnefilm om den lille familie bestående af bedstemor, knægt og hund. Knægten er en sjældent indelukket dreng med store sorte cirkler om øjnene, som end ikke en hundehvalp kan sætte stjerneglimmer i. Bedstemoderen opdager dog at den velrundede knægt har en passion for cykling, og køber naturligvis en trehjuler til ham. Efter mange års hård træning kører knægten Tour de France, men ak, der er skurke i farvandet, og bedstemor og hund må på redningsmission til Amerika.

Stregen i filmen er bizar, men synes jeg, charmerende og gennemført, og der er så mange små, fine detaljer at bide mærke i. Fortællingen er ingenlunde realistisk, og synes af og til at låne ideer til fysikkens omgåen fra Looney Tunes, uden det dog bliver for gakket. Lydene er stemningsfulde, sprog er der masser af, men snakrømmet indtil nærmest intet foruden uforståeligt mumleri, men som åbenbart fungerer fint for karaktererne.

Meget morsomt i øvrigt, at franskmanden ofte ligner hunden, og amerikaneren er overdrevent gigantisk i alt, men især mad, så selv Frihedsgudinden har fået nye mål i livet.

Gakkeriet er charmerende nok, men nogle gange også lidt for meget. Men en tegnefilm jeg er absolut vild med, og meget gerne vil vise til børn som trænger til at få sprængt rammerne for hvilke syrede verdener tegnefilm kan være. 5/6


Elephant

Magtede egentlig ikke at lave en anmeldelse lige nu, og måske der ikke var så meget at anmelde, for filmen synes ikke at ville så meget mere end hvad der ligger i titlen, hvilket dog er tilstrækkeligt, foruden filmen er meget nydeligt udført.

Filmen følger den morgen, fra et par timer inden og indtil under, en high school skydes i blod af to elever. Filmen følger morgenen fra over skulderen nogle udvalgte elever. Filmen forekom mig sådan blottet for mit øje, men så jeg vidste den stadig gemmer nogle kunneteder i usagtheden. Filmen har på sin helt egen DVD et interview, som har interessantelse i sig, med Gus van Sant, meget interessantsk. Filmen er meget stille og rolig, og kunne for nogen nok forekomme lidt kedende skildrende, nu der jo er skyderi i, sådan action-genre-forladt. Filmen fandt jeg meget stemningsfuld. Filmen har ikke en masse svar. Filmen vil dog gerne skildre.

Titlen referer til den efterhånden multikulturelle historie om nogle mennesker som hver især får indsigt i en del af en elefant, men uden at nogen af dem kan se det hele dyr. Allegorien er tydelig, og maner til en nydelig besindelse i forhold til det at fordømme menneskers monstrøsitet for at få den kontrolleret og gemt af vejen. For hvem kan egentlig kontrollere et menneskets skæbne, og i så fald, hvorfor har flere så ikke travlt med at venne de syge af med deres ensomhed, desperation, magtesløshed, perversitet?

Jeg kunne meget, meget godt lide filmen, for dens nøgterne ro, selv i ubehaget og manglen på blodrus, som alligevel synes at findes forud.

6/6
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#5240 filmz-Utyske 14 år siden

Muldgraver (5239) skrev:
Trillingerne fra Belleville

Ja, en ganske underholdende tegnefilm.

Jeg læste lidt på IMDb, efter jeg så den og var overrasket over hvor mange folk der havde svært ved at forstå handlingen, bare fordi filmen er fransk.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.

Skriv ny kommentar: