Elegy Den kunne jeg virkelig godt lide. Er ikke helt tilfreds med slutningen(de bedste emotionelle knytnæveslag ligger tidligere i filmen) og samtalerne Hopper og Kingsley i mellem, men absolut en seværdig film.
Krisen mellem USA og Sovjet Unionen til spiser kraftigt i 1962, derfor opstiller Sovjet raketter på Cuba. For at USA kan være helt sikre i sin sag, beder de den franske spion Andre Devereaux om hjælp. Sagen for uventede konsekvenser for Devereaux, både professionelt men også privat.
Denne Hitchcock film er nok den svageste film fra hans side, eller er den nu også det? Efter at have lavet nogle fantastiske film gennem 50'erne, Psycho i 1960 og The Birds i 1963, kommer denne spion film, og dem var Hitchcock jo meget kendt for i 40'erne, så man ville jo mene at mesteren vender tilbage til vante gange. For første gang blev forfatteren til romanen bedt om at skrive manuskriptet, men det passede ikke ind i de forestillinger som Hitchcock havde, og derfor fik han Samuel Taylor til at skrive det om, de havde tidligere arbejde sammen på Vertigo. Men Hitchcock var allerede i gang med filmen, og derfor måtte Samuel rejse til København og gå i gang. Og da filmen allerede var i gang, kunne manuskriptet nogen gange først afleveres timer før man skulle i gang. Var der noget Hitchcock ikke kunne fordrage, var det at han ikke havde tid til at forberede sig, allerede her går det galt for filmen. Hvad der også var anderledes i denne film, var skuespillerne, de var fortrinsvis ukendte for det amerikanske publikum, det var faktisk kun John Forsythe som havde stjernestatus i den film. Og det at meget af filmen nu foregik rundt om i verden og ikke kun var koncentreret i USA, var også for anderledes (var der nogen der sagde Bond og Bourne osv??). Hvad endnu værre var, at da filmen blev screenet for publikum, kunne de ikke lide den, det var et stort slag i ansigtet for Hitchcock, som virkelig forsøgte at please sit publikum. Han måtte lave en ny afslutning to gange, og der var stadig ingen som kunne lide den, til sidste greb Paramount selv ind og lavede en anden. Og det betød at den slutning som er på filmen i dag, ikke er Hitchcock's egen. Personligt foretrækker jeg den sidste han lavede, den første var sådan set god nok, men alligevel var den også for langt ude. Dette var efter Hitchock's egen mening hans dårligste film nogensinde.
En sjov ting som jeg kan tilføje er, at mens Hitchcock var i København boede han på D'angleter, og Hitchcock nød at drikke en speciel rød sodavand, som han altid selv fragtede med sig. Men lige nøjagtig denne gang ville skæbnen at de ikke kom frem, hvilket fik ham til at være i et frygteligt humør (måske det var et hint til, hvordan hans kommende film ville udvikle sig?).
Jeg er meget enig med Leonard Martin i at en dårlig Hitchcock film faktisk er en god film. Men Topaz er ikke en optimal Hitchcock efter min mening. Med de film som han tidligere har lavet i lige netop den filmgenre, er det som om at Hitchcock har haft det svært med denne film. Var det fordi han var ved at blive gammel, eller forsøgte han for første gang at lave en film til sig selv??
Blood Creek - insane splatterfilm af Joel Schumacher... tempoet er konstant højt og plottet rører sig aldrig ud af flækken... umiddelbart svinger jeg imellem 3 og 4 stjerner.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
I, The Worst of All, 1990 I 1600-tallet levede Juana Ines de la Cruz i New Spain (Mexico). Hun var digter, lærd og nonne, og det var ikke foreneligt i New Spain. Hun har fået lov til at have et kæmpebibliotek, udgive digte og leve forholdsvis frit i klosteret. Hun deltager i de klosterlige aktiviteter, men kan ikke beskrives som from. Den nye ærkebiskop bifalder på ingen måde dette. Juana bliver beskyttet af vicekongen og vicedronningen, hvilket gør, at den Inkvisitionen ikke kan røre hende. Forholdet mellem vicedronningen og Juana emmer af erotik, og langsomt begynder den gamle abbedisse og ærkebiskoppen at gå efter hende.
DFn rummer mange emner: kvindefrigørelse, magtkamp mellem de gejstlige og verdslige magter, forbudt kærlighed, frigørelse fra ydre bånd og mere. Alt dette er perfekt bundet sammen i Juana, der er nonne, poet og frigjort kvinde fanget i en forkert tid. "Our church is implacable with our rebellious daughters", bliver der sagt, og det opsummere meget godt Juanas situation - træder hun for langt, bliver hun brændt af Inkvitionen.
Kulisserne er sparsomme, men uden jeg med 100% sikkerhed kan sige det, så virker de fuldstændig autentiske. Det samme gør påklædning, opførsel og det hele omkring filmen. Man kunne godt ønske lidt mere om Juanas baggrund og uddannelse, for man når ikke at føle så stærkt for hende, som man burde. Men hun er en meget interessant figur, og filmen er bestemt værd. Den starter med en bekendtgørelse fra udgiveren, First Run Features - se klip - og jeg kan kun være enig i, at det er godt, de har udgivet denne film. Den kunne godt have givet den lidt mere gas på det kontroversielle, men udover det, så er det en autentisk skildring af en autentisk kvinde, der er knaldhamrende interessant figur.
Bill Douglas Trilogy Bestående af tre korte film på hhv. 46, 55 og 71 minutter oplever vi efterkrigstidens Skotland. Det er tre kapitler af samme historie, og man følger Jamie fra barn til voksen.
I My Childhood får vi et indblik i hans hjem i en fattig mineby, hvor han vokser op sammen med hans storebror og bedstemor.
I My Ain Folk er bedstemoderen død, og livet bliver endnu hårdere.
I My Way Home foregår 5 år senere(tror jeg, men der er ikke nogen direkte referencer, filmen er bare 5 år ældre end den foregående), og han kommer væk fra Skotland med RAF
Der er ikke mange ord, men de fantastiske sort/hvid-billeder siger det, der skal siges. Det er en nådesløs realisme, men også en fantastisk og troværdig fortælling. Omgivelserne er barske, men det er ikke rigtig deprimerende - det var bare sådan omstændighederne var. Fattigdom, kedsomhed og en berøvet barndom. Stærkest står My Ain Folk, men jeg vil helt klart anbefale at se dem som en film.
Stephen Archibald, som spiller Jamie, er helt og aldeles overbevisende. Han er mut, sammenknyttet, men stadig en dreng, der godt kan lave lidt ballade.
Jeg vil klart anbefale fans af neorealismen og minimalisme at bruge de 70 kr, den koster. For det er en rigtig stor oplevelse udi filmkunsten. Det er grelle minder, og det er ganske fantastisk filmkunst.
#5331 Lord Beef Jerky 14 år siden
RoboCop - 6/6
RoboCop 2 - 4/6
RoboCop 3 - 1/6
#5332 MOVIE1000 14 år siden
#5333 jessup 14 år siden
Den kunne jeg virkelig godt lide. Er ikke helt tilfreds med slutningen(de bedste emotionelle knytnæveslag ligger tidligere i filmen) og samtalerne Hopper og Kingsley i mellem, men absolut en seværdig film.
Stort 4/6
#5334 Kiksmann 14 år siden
#5335 Batsy 14 år siden
#5336 Kiksmann 14 år siden
Krisen mellem USA og Sovjet Unionen til spiser kraftigt i 1962, derfor opstiller Sovjet raketter på Cuba. For at USA kan være helt sikre i sin sag, beder de den franske spion Andre Devereaux om hjælp. Sagen for uventede konsekvenser for Devereaux, både professionelt men også privat.
Denne Hitchcock film er nok den svageste film fra hans side, eller er den nu også det? Efter at have lavet nogle fantastiske film gennem 50'erne, Psycho i 1960 og The Birds i 1963, kommer denne spion film, og dem var Hitchcock jo meget kendt for i 40'erne, så man ville jo mene at mesteren vender tilbage til vante gange.
For første gang blev forfatteren til romanen bedt om at skrive manuskriptet, men det passede ikke ind i de forestillinger som Hitchcock havde, og derfor fik han Samuel Taylor til at skrive det om, de havde tidligere arbejde sammen på Vertigo. Men Hitchcock var allerede i gang med filmen, og derfor måtte Samuel rejse til København og gå i gang. Og da filmen allerede var i gang, kunne manuskriptet nogen gange først afleveres timer før man skulle i gang. Var der noget Hitchcock ikke kunne fordrage, var det at han ikke havde tid til at forberede sig, allerede her går det galt for filmen. Hvad der også var anderledes i denne film, var skuespillerne, de var fortrinsvis ukendte for det amerikanske publikum, det var faktisk kun John Forsythe som havde stjernestatus i den film. Og det at meget af filmen nu foregik rundt om i verden og ikke kun var koncentreret i USA, var også for anderledes (var der nogen der sagde Bond og Bourne osv??). Hvad endnu værre var, at da filmen blev screenet for publikum, kunne de ikke lide den, det var et stort slag i ansigtet for Hitchcock, som virkelig forsøgte at please sit publikum. Han måtte lave en ny afslutning to gange, og der var stadig ingen som kunne lide den, til sidste greb Paramount selv ind og lavede en anden. Og det betød at den slutning som er på filmen i dag, ikke er Hitchcock's egen. Personligt foretrækker jeg den sidste han lavede, den første var sådan set god nok, men alligevel var den også for langt ude.
Dette var efter Hitchock's egen mening hans dårligste film nogensinde.
En sjov ting som jeg kan tilføje er, at mens Hitchcock var i København boede han på D'angleter, og Hitchcock nød at drikke en speciel rød sodavand, som han altid selv fragtede med sig. Men lige nøjagtig denne gang ville skæbnen at de ikke kom frem, hvilket fik ham til at være i et frygteligt humør (måske det var et hint til, hvordan hans kommende film ville udvikle sig?).
Jeg er meget enig med Leonard Martin i at en dårlig Hitchcock film faktisk er en god film. Men Topaz er ikke en optimal Hitchcock efter min mening. Med de film som han tidligere har lavet i lige netop den filmgenre, er det som om at Hitchcock har haft det svært med denne film. Var det fordi han var ved at blive gammel, eller forsøgte han for første gang at lave en film til sig selv??
5/10
#5337 Lord Beef Jerky 14 år siden
#5338 Skeloboy 14 år siden
I 1600-tallet levede Juana Ines de la Cruz i New Spain (Mexico). Hun var digter, lærd og nonne, og det var ikke foreneligt i New Spain. Hun har fået lov til at have et kæmpebibliotek, udgive digte og leve forholdsvis frit i klosteret. Hun deltager i de klosterlige aktiviteter, men kan ikke beskrives som from. Den nye ærkebiskop bifalder på ingen måde dette. Juana bliver beskyttet af vicekongen og vicedronningen, hvilket gør, at den Inkvisitionen ikke kan røre hende. Forholdet mellem vicedronningen og Juana emmer af erotik, og langsomt begynder den gamle abbedisse og ærkebiskoppen at gå efter hende.
DFn rummer mange emner: kvindefrigørelse, magtkamp mellem de gejstlige og verdslige magter, forbudt kærlighed, frigørelse fra ydre bånd og mere. Alt dette er perfekt bundet sammen i Juana, der er nonne, poet og frigjort kvinde fanget i en forkert tid. "Our church is implacable with our rebellious daughters", bliver der sagt, og det opsummere meget godt Juanas situation - træder hun for langt, bliver hun brændt af Inkvitionen.
Kulisserne er sparsomme, men uden jeg med 100% sikkerhed kan sige det, så virker de fuldstændig autentiske. Det samme gør påklædning, opførsel og det hele omkring filmen. Man kunne godt ønske lidt mere om Juanas baggrund og uddannelse, for man når ikke at føle så stærkt for hende, som man burde. Men hun er en meget interessant figur, og filmen er bestemt værd. Den starter med en bekendtgørelse fra udgiveren, First Run Features - se klip - og jeg kan kun være enig i, at det er godt, de har udgivet denne film. Den kunne godt have givet den lidt mere gas på det kontroversielle, men udover det, så er det en autentisk skildring af en autentisk kvinde, der er knaldhamrende interessant figur.
8/10
IMDB
#5339 Skeloboy 14 år siden
Bestående af tre korte film på hhv. 46, 55 og 71 minutter oplever vi efterkrigstidens Skotland. Det er tre kapitler af samme historie, og man følger Jamie fra barn til voksen.
I My Childhood får vi et indblik i hans hjem i en fattig mineby, hvor han vokser op sammen med hans storebror og bedstemor.
I My Ain Folk er bedstemoderen død, og livet bliver endnu hårdere.
I My Way Home foregår 5 år senere(tror jeg, men der er ikke nogen direkte referencer, filmen er bare 5 år ældre end den foregående), og han kommer væk fra Skotland med RAF
Der er ikke mange ord, men de fantastiske sort/hvid-billeder siger det, der skal siges. Det er en nådesløs realisme, men også en fantastisk og troværdig fortælling. Omgivelserne er barske, men det er ikke rigtig deprimerende - det var bare sådan omstændighederne var. Fattigdom, kedsomhed og en berøvet barndom. Stærkest står My Ain Folk, men jeg vil helt klart anbefale at se dem som en film.
Stephen Archibald, som spiller Jamie, er helt og aldeles overbevisende. Han er mut, sammenknyttet, men stadig en dreng, der godt kan lave lidt ballade.
Jeg vil klart anbefale fans af neorealismen og minimalisme at bruge de 70 kr, den koster. For det er en rigtig stor oplevelse udi filmkunsten. Det er grelle minder, og det er ganske fantastisk filmkunst.
9/10
Bestil fra Amazon - DVD
Bestil fra Amazon - BD
#5340 jessup 14 år siden