Gravatar

#6001 Broomie 14 år siden

Så kan man også strege Rosemary's Baby af listen af klassikere, som ikke er set. Hold op hvor var det en spændende og utroligt medrivende film. Filmen bygger virkelig en intens stemning op - Man ved der er noget galt, men man kan ikke rigtig sætte en finger på, hvad der egentlig foregår. Men følelsen af, at man ved, at alt ikke er som det skal være får virkelig en til at blive grebet af filmen.
Mia Farrow spiller sin rolle helt fantastisk!

10/10 til denne fantastiske klassiker.
Gravatar

#6002 Bobby Singer 14 år siden

BN (5999) skrev:
Argggghhhhh !!!!!!

*river hår ud af hovedbunden*


De to der er tilbage Hr. alderspræsident ;P
Idjit
Gravatar

#6003 filmz-jonasgr 14 år siden

Kick-Ass

Efter jeg havde set denne film blev jeg hurtigt mindet om Roger Eberts anmeldelse af selv samme film. Ikke mindst fordi jeg deler nogle af hans betragtninger om karakteren Hit-Girl. Hun bliver spillet rigtig godt af Chloe Moretz, som gør Hit-Girl til en reel person, men man kan diskutere det moralske I at lade en 10-årig fremstå som massemorder og ligefrem hylde det. Jeg er helt med på at det er satire, blot at jeg egentlig ikke synes at det er specielt sjovt at overvære hende. Det er skrækkeligt når skurkene dræber folk, men når heltene gør det er det I orden ja ligefrem sjovt og som Ebert er inde på bliver det hele fremstillet som et spil, hvor de får point for hvor mange de dræber og på hvilken måde det bliver gjort på. Bortset fra at dette ikke er et videospil. Filmen bliver fremstillet som at den foregår I den virkelige verden og har en ung pige ikke andre ting at tage sig til end at slå folk ihjel og faderen er da vidst heller ikke det bedste forbillede. Med det in mente, synes jeg det er en perfekt ide med en film omkring det at ville være en superhelt i den virkelige verden. Hvorfor er der ikke nogle som har tænkt på det før kan man undre sig lidt over. Og Kick-Ass er vel reelt set ikke en superhelt, som en af karaktererne siger på et tidspunkt burde han nok skifte navn til Ass-Kicked, i og med at det stort set er det eneste han opnår. Men man forstår godt at vores hovedperson ønsker at skifte identitet, med den kedelige verden han lever i. Som han udtaler er han ingenting. Han er ikke specielt klog, han kan ikke få fat i den pige han ønsker, han er ikke engang den sjove person blandt vennerne. Og i mangel af en ordentlig faderskikkelse, skifter han identitet til Kick-Ass og skaber sin egen verden. I øvrigt er de tre unge hovedfigurer Kick-Ass, Hit-Girl og Red Mist alle berørt af tvivlsomme faderfigurer, hvilket filmen dog beklageligvis ikke undersøger nærmere. Og denne såkaldt socialrealistiske side af filmen sammen med hans evige forsøg på at få i drømmekvinden fungerer upåklageligt. Ligeledes danner det også grundlag for et par rigtig sjove episoder da alle begynder at tro at han er homoseksuel.

Desværre bliver det overskygget af Hit-Girl og Big Daddys historie, omend jeg egentlig godt kan lide Big Daddys historie og hans oneliners, er han egentlig ikke et hak bedre end den mand han prøver på at dræbe. Og så bliver det hele også drænnet med musik i selve actionsekvenserne som signalerer at det her er langt mindre alvorligt. Det minder mest af alt om når nogle bliver forsøgt dræbt i Tom & Jerry og Anders And.

4/10

"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#6004 filmz-Myrepip 14 år siden

Filmdag med Benway og Navarre:

Alien - BD

Så bliver det nok ikke muligt at presse mere ud af det transfer. Hvad vi ender op med, er absolut en optimal præsentation. Kun enkelte gange er der fokuseringsproblemer. Detaljegraden er høj og skarpheden meget tilfredsstillende, men ikke knivskarp, undtagen i nærbilleder. Sortniveauet er til gengæld blændende og de sidste hæsblæsende 30 minutter er ren cinematografisk kunst. Og så har Sigourney aldrig været mere lækker og nuttet, med en lille smule mere fylde i hovedet, hvilket i den grad klædte hende og endda gjorde hende sexet.

Film: 10/10
Video: 9/10
Audio: 8/10

Make Way For Tomorrow - BD

4. bud: Du skal ære din far og din mor

Orson Welles reportedly said of Make Way for Tomorrow, "It would make a stone cry" and rhapsodized about his enthusiasm for the film in his booklength series of interviews with Peter Bogdanovich, This Is Orson Welles. In Newsweek magazine, famed documentary filmmaker Errol Morris named it his number one most important film, stating "The most depressing movie ever made, providing reassurance that everything will definitely end badly."

Og du har sikkert heller ikke set den, for filmen har nærmest været umulig at få fat i eller se i TV, siden den udkom i 1937. Men nu, hvor den er udkommet på blu-ray, fik den tårerne til at flyde på hele "panelet" af fuldvoksne mænd her til aften. Og nej, filmen følger på ingen måde Hollywood skabelonen som grundlag for sansebombardement, men er fra start til slut, subtil og afdæmpet i sine fremstillinger af den gamle generation og skellet til børn og børnebørn.

Slant Magazine er de mest nærige af alle med ratings og gav den 4 af 4 og skrev:

If one believes that true cinema artistry is measured primarily by recognition and reward, then Leo McCarey more than earned his place in the directorial pantheon with the popular Cary Grant/Irene Dunne divorce comedy The Awful Truth. Yet when accepting his Best Director Oscar for the film, McCarey offered a mild rebuke to the majority opinion: "Thanks, but you gave it to me for the wrong picture.

Den er flot restaureret og med alle de skønne filmgryn velbevaret og dermed detaljefremmende og gav en vidunderlig filmisk oplevelse. Lyden for 30'er dramaer er selvklart ikke i referenceniveau, men stereosporet leverer en klar og tilfredsstillende gengivelse af dialog.

Film: 9-10/10
Video: 6/10
Audio: 5/10

Django - BD

Her kom jeg i bekneb for søvn og måtte lide den tort at nikke med hovedet indimellem. Blue Underground har dog restaureret denne italienske spaghettiwestern helt fantastisk og den grynede udgivelse er fyldt med detaljer, skarphed og en flot farvenøgle. Vi så den med det engelske dubbede lydspor og engelske undertekseter, som overhovedet ikke passede sammen, men det var nu ganske morsomt alligevel. Vi burde dog nok have valgt det italienske lydspor.

Filmen var dog et par klasser under Leones spaghetti western, men har så sandelig en charme i levering af klichéer på samlebånd, fra hårdkogte oneliners til protagonistens macho opførsel.

Film: 5/10
Video: 8/10
Audio: 6/10

OSS 117 Rio Ne Repond Pas - BD

Denne parodi på agentgenren og Bond franchisen især, er en stor succes i Frankrig og andet kapitel af sagaen om den ubehøvlede, rascistiske, mandschauvanistiske og narcissistiske agent er en af de mere vellykkede eksempler på humor i den genre, som de tidligere Lyserøde Panter film også tilhørte. Der skydes med hofterne af både plat og intelligent humor og bortset fra et decideret 15-20 minutters lavpunkt midtvejs, er der rigtig gode grin at hente i denne faktisk ekstremt dyre og velproducerede franske latterbombe, som både visuelt og lydmæssigt er mere end vellykket.

Film: 7/10
Video: 9/10
Audio: 9/10
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"
Gravatar

#6005 Skeloboy 14 år siden

Myrepip (6004) skrev:
Make Way For Tomorrow

Det lyder sgu godt! kigger efter den med mellemrum, men kan ikke finde den på DVD til en acceptabel pris
Gravatar

#6006 filmz-Myrepip 14 år siden

http://www.movietyme.com/catalog/product_info.php?... Criterion til £17 og måske endda et transfer, som i princippet er bedre end blu-ray transferet!

anmeldelse
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"
Gravatar

#6007 lyspunkt 14 år siden

Valhalla Rising

Mads Mikkelsen som tavs viking, er på rejse fra punkt A til B mens han tæver nogle tilfældige. Lange scener med skæggede mænd, der står og kigger ud i tågen eller op på de skotske bjerge, mens de fremfører replikker på et til to ord.

Valhalla Rising virker på mig som en opstyltet kunstfilm, der har fået adgang til biograferne. Den lider under et dræbende tempo, der ikke er set siden svenske hjemstavnsfilm. Og som om filmen ikke er langsom nok i forvejen, benytter Nicholas Winding Refn sig også af kunstnerisk slow-motion.
Der er muligvis noget symbolik og nogle skjulte følelser, som jeg ikke fanger, men jeg synes denne film er noget af det ringeste der er kommet i år.

[b]"Nicholas Winding Refn ! Du skylder mig 1½ time af mit liv"
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Gravatar

#6008 Benway 14 år siden

#6004 Ret enig. Alien er virkelig fantastisk. OSS 117 var herlig, og selvom Django er en lidt blandet landhandel, så er den enormt underholdende. Den engelske eftersynkronisering er horribel - men på sin egen måde ekstremt charmerende. :)

Make Way For Tomorrow må blive en ny favorit. Der var op til flere gang, hvor jeg måtte lade tårerne flyde.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#6009 Skeloboy 14 år siden

Tre voksne mænd på stribe, der græder til en 30'er film...det er smukt :)
Gravatar

#6010 filmz-Myrepip 14 år siden

#6009 Helt enig. Da jeg kunne mærke mine medseeres tilstand, kunne jeg med fred i sindet selv give los :) Men jeg havde så også øvet mig i demoen af Sound of Music lige før, hvor børnene synger for Plummer :)
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"

Skriv ny kommentar: