Gravatar

#6111 Batsy 14 år siden

Beowulf


En rigtig underholdene adventure om Dragedræberen beowulf, den har flotte scener i animationer og joile er sku en lækker sag i det rigtige liv og endda i animationer nam nam.

Historien er dog orginalt, helt dræber monsteret og for det halve kongerige også videre dog forstå jeg ikke helt slutningen.

Det ender med Brendan gleesons rolle ser Dæmonen (Joilie) i vandet og han går ud i havet bliver han os lokket af hendes "skønhed" ? som Bewulf og Hrodgar? og slutter den godt eller skidt?



Dog en rigtig underholdene film og Titel melodien er rigtig fed!

4-5/6
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#6112 misuma 14 år siden

Lord Beef Jerky (6107) skrev:
Jeg har lige set de tre første episoder af Community, og i hver episode grinte jeg højlydt og længe en gang... det sker så godt som aldrig, når jeg ser en serie alene. Highly recommended!


Halleluja, another one has seen the light, halleluja brotha!
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#6113 filmz-jonasgr 14 år siden

How to Train Your Dragon

Dreamworks har i de senere år haltet efter Pixar, set ud fra et kunstnerisk aspekt. Sidste års ”Kung Fu Panda” indikerede at de måske er på vej tilbage og denne film cementerer denne indikation. Væk er de tonsvis af slapstick jokes og referencer til popkultur. Humoren er der stadigvæk, men i denne film er den lagt i baggrunden for i stedet at lægge vægten på drama – et familievenligt drama vel at mærke. Og hvorledes gør man så det ? Jo man tager en dreng i hovedrollen, som de fleste børn kan relatere til. Man gør ham lidt bøvet og anderledes, således har man empatien på hans side. Hiccup er nemlig en typisk outsider i det vikingemiljø vi befinder os i. Øen hedder Berk og danner rammen om fortællingen. I årtier har vikingerne på øen bekæmpet de drager som vel at mærke har angrebet øen i ligeså mange år. Hvis bare Hiccups far Stroick kan finde frem til deres redde og tilintetgøre den, så vil freden være sikret. Hiccup er helt anderledes. Han er tynd og kejtet og der er bestemt ikke nogen dræber gemt i ham. Alligevel lykkedes det ham mirakuløst at nedskyde en af de mest frygtede drager, men da han ingen vidner har er der ingen som tror ham. Da han endelig finder frem til dragen og på vej til at dræbe den, rammer hans samvittighed ham. Han er simpelthen ikke i stand til at dræbe dragen, da den er ligeså bange som ham. Dermed står han imellem to lejre og vi er med ham hele vejen. Her ligger også pointen at vi måske skulle tage og lære lidt mere om vores ”fjender” før vi bare går i krig med dem. Det er ikke givet at de er så slemme igen. Det kan muligvis lyde ganske dysters, men frygt ikke. Der er masser af sjove elementer i filmen ikke mindst leveret af Hiccup selv, men i særdeleshed af Gobber. Det skyldes både at de taler med skotsk accent, men ikke mindst pga. det fremragende stemmeskuespil. Det er ganske tydeligt at høre at det er Craig Ferguson som ligger stemme til Gobber, ingen taler ligesom ham. Og måden replikkerne bliver leveret på giver en række grineflip.
Desuden kunne jeg godt lide animationen. Den verden vi befinder os i er relativ lille, men alligevel fornemmer en masse luft/rum i omgivelserne. Især når vi bliver taget med på drageflyvning, bliver hele verden på en gang åbnet op.

8/10
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#6114 Lord Beef Jerky 14 år siden

#6112 Hehe... fortsatte lige med 4 afsnit mere her til aften... satans vanedannende!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6115 neran 14 år siden

The Fountain

Umiddelbart en 6/6, og jeg tror ærlig talt ikke det ændrer sig meget ved de næste par gensyn.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#6116 MMB 14 år siden

The Social Network
Så fik jeg også set den, og jeg er ret imponeret. Manuskriptet sidder, som nævnt flere gange, lige i røven, og jeg må indrømme, at jeg var ret imponeret over dialogens fart, hvilket ses bedst i åbningsscenen, hvor seeren virkelig skal koncentrere sig for at føle med. Selve historien er bestemt også interessant, og jeg kan godt lide måden, filmen skifter mellem retssagerne og selve historien, selvom denne metode selvfølgelig ikke er ny.

Skuespillet er virkelig, virkelig også i top. Andrew Garfield gør det godt, Justin Timberlake gør det godt, men Jesse Eisenberg gør det bedst. Han fanger virkelig essensen af en nørd, og gør ham virkelig troværdig. Det er svært at beskrive, men han formår virkelig at løfte filmen et par niveauer, og ved mindre James Franco eller Colin Firth i henholdsvis 127 Hours og The King's Speech er så afsindigt gode, så lander oscaren hos Eisenberg. Det er desuden meget sandsynligt, at Timberlake og Garfield også får i hvert fald nomineringer.

Der er ikke ret meget galt med denne film, faktisk kan jeg ikke komme i tanke om noget. Skuespillet er fremragende, instruktionen er pletfri, manuskriptet er verdensklasse, men alligevel kan jeg ikke give topkarakter, da det er som om filmen mangler et eller andet. Hvad det er, kan jeg ikke sige, for når jeg kigger tilbage på filmen, synes jeg den var så god, som den kunne blive.

9/10
Gravatar

#6117 Thomsen 14 år siden

Jeg fortsætter med min udforskning af britiske tv-gysere, og er denne gang nået til en af de absolutte klassikere: ITV's filmatisering fra 1989 af Susan Hills spøgelsesfortælling THE WOMAN IN BLACK. Hills bog er usædvanlig, fordi det er en spøgelseshistorie i romanlængde, hvor langt de fleste spøgelseshistorier blot er noveller - derfor har ITV også udvidet spilletiden til halvanden time, i modsætning til de meget kortere tv-film i BBC's GHOST STORIES FOR CHRISTMAS-serie.

Arthur Kidd, en ung advokat i London, får til opgave at tage til en lille flække på den engelske østkyst for at deltage i en afdød klients begravelse og derefter gøre boet efter hende op. Kidd opdager dog hurtigt, at klienten, Mrs. Drablow, ikke var særligt populær hos de lokale og levede isoleret i et stort hus på marsken. De fleste undgår ham, når han fortæller om sit ærinde, og han har svært ved at finde nogen, der vil vise ham vej ud til huset. Det bliver ikke bedre af, at han kommer til at røbe, at han et par gange har set en mystisk dame i sort med stirrende øjne og spørger til hende. Damen lader til at skræmme de lokale.

Hvorfor dør landsbyens små børn? Hvem er damen i sort? Sporene peger mod Mrs. Drablows hus og en familietragedie, som kommer til at koste Arthur Kidd dyrt.

THE WOMAN IN BLACK hører til den absolutte top-ende af de engelske tv-gysere. Virkemidlerne er enkle: En klassisk fortælling om fortiden, der vender tilbage for at hævne sig, en smule make-up, nogle skræmmende lydeffekter og godt med tåge. Men det fungerer fremragende, og skaber den snigende fornemmelse af uhygge, som de bedste spøgelsesfortællinger kun kan.

5/6 (med potentiale til at stige ved gensyn)
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#6118 Collateral 14 år siden

Kiki's delivery service

Livsbekræftende film om at vokse op, og opnå det man drømmer om. Jeg er ærlig talt overvældet af hvor rørt jeg var af filmen. 6/6.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#6119 Thomsen 14 år siden

Tilbage til BBC-serien GHOST STORIES FOR CHRISTMAS:

Efter at have lagt ud med den udmærkede THE STALLS OF BARCHESTER i 1971, fortsatte BBC året efter med endnu en M. R. James-filmatisering - denne gang med A WARNING TO THE CURIOUS (1972). Det er et ud af kun to afsnit, der er udgivet på dvd. Til gengæld er det et af seriens bedste, og med sine 48 minutter også et af de længste.

Handlingen foregår omkring 1929-1930 i et Storbrittanien, der ligesom resten af verden er ramt af økonomisk krise. Den midaldrende Paxton har mistet sit job på et kontor og ved ikke, hvad han skal tage sig til. Men efter at være stødt på en spændende legende i en gammel bog tager han til en lille kystby i Suffolk for at dyrke sin hobby som amatørarkæolog. Legenden fortæller om tre kongekroner, der for tusind år siden er blevet begravet et sted langs kysten for at beskytte landet mod invasion. To er kronerne er ifølge overleveringen gået tabt, men den tredje skulle stadigvæk ligge gemt et sted. Paxtons mål er at finde den, og det lykkes ham også at finde spor i den rigtige retning. En lokal historie knytter en bestemt familie til legenden som vogtere af kronen, men slægten er uddød få år tidligere - iøvrigt ikke så længe efter, at en anden amatørarkæolog blev fundet myrdet. Som Paxton kommer hemmeligheden om kronens sidste hvilested nærmere og nærmere, begynder han dog at plages af synet af en hostende, sortklædt mand, der ikke vil ham det godt.

A WARNING TO THE CURIOUS er klassisk M. R. James, hvor slumrende, ondsindede kræfter vækkes til live af de levendes omgang med fortidsfund.

Det er såmænd ikke, fordi historien er hverken bedre eller værre end de andre i BBC-serien. Men udførslen er i top. Instruktøren formår at besjæle naturen selv ved brug af nærbilleder og underlægningsmusik, der konstant varsler om en snarlig indgriben i Paxtons forehavende.

5/6 (med mulighed for at stige)


... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#6120 misuma 14 år siden

Jeg har længe jublet over Fredericia's nye bio og lige så længe ville støtte initiativet, men det blev altså først i dag jeg besøgte bio'en.

Jeg så Sammy's Store Eventyr i 3D og jeg vil gerne indrømme, at jeg troede jeg skulle se en discount-animationsfilm, men jeg tog ydmygt fejl.

Flot farvepalet, gode animationer og selve historien går også an. Filmen er ikke fyldt med den ene joke efter den anden, som jeg mindes at opleve i Find Nemo, men den er stadig god nok til at stå på egne luffer.

Jeg mødte iøvrigt ejeren af biografen Lars Broen og MÅTTE bare udtrykke min begejstring for hans mod og initiativ. Det blev vel modtaget.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?

Skriv ny kommentar: