Fedt at du kunne lide den. Jeg synes den er ganske fin, og karaktermæssigt ligger den på en 6-7/10. Det skal dog siges at jeg har set denne udgave som varer 119 min. Måske skulle jeg give den forlængede udgave en chance. Har du set begge udgaver? :)
Fedt at du kunne lide den. Jeg synes den er ganske fin, og karaktermæssigt ligger den på en 6-7/10. Det skal dog siges at jeg har set denne udgave som varer 119 min. Måske skulle jeg give den forlængede udgave en chance. Har du set begge udgaver? :)
Nej, jeg har ikke set den korte version, så jeg kan ikke sammenligne, men jeg er glad for at jeg valgte at se den længere udgave, da der er mange dele af filmen som ville virke usammenhængende, hvis man netop mangler de "nye" scener, hvilket vel også giver et andet tempo til filmen. Men om du vil få en helt anden oplevelse af filmen med den nyrestaurerede udgave skal jeg ikke kunne sige.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Det her byder på alt det, som Spike Lee kan mønstre - på en lidt ujævn måde.
Denzel Washington sidder i fængsel for at have dræbt sin kone. Deres søn, Jesus, er den mest talentfulde junior-basketspiller i USA, og derfor er han utrolig ombejlet. Faderen bliver løsladt i en uge for at overtale sønnen til at spille for guvernørens hold. De er selvsagt ikke på talefod. Jesus har passet søsteren, mens faderen var i fængsel, og nu er der kun 1 uge til, han skal vælge universitet eller NBA-hold.
Historien er i sig selv ikke noget nyt, især ikke når man kender Spike Lee og hans præferencer. Men stilen er superfed. Spike Lee er ikke bange for at lege lidt med formen. Han bruger mange flashbacks og jumpcuts, og lader personer fra fortiden tale direkte ind i kameraet. Det bedste er dog, hvordan han lader scenerne flyde. Ofte snakkerne personerne sammen, mens musikken kører sagte i baggrunden. Det giver nogle helt suveræne flydende scener, hvor man bliver draget ind i personernes verden. Når filmen er bedst, er den helt på højde med Do The Right The Thing.
Men...det er den ikke hele tiden. Han her en tendens til det storladne, og det kan filmen ikke helt klare. Desuden bliver det også trukket lidt langt til tider, især til sidst. Der er lidt for meget fykd og 131 minutter er omkring de 20 min. for meget.
En dejlig overraskelse er dog Denzel Washington. I flashbacken-scenerne er han lidt hans gamle barske normale jeg, som man ser det i Glory og Training Day. Men i filmens nutid veksler han mellem tough-guy og en langt mere afdæmpet rolle, som han klarer helt suverænt.
Spike Lee har lavet én genial film, Do The Right Thing og en masse middel til fornuftige film(i rækkefølge her): Miracle of St. Anna, Get On The Bus, Jungle Fever, Inside Man, Clockers. 25th Hour er bestilt, og så mangler jeg lige to essentielle mere: She's Gotta Have It, Mo' Better Blues og Malcolm X. Spike Lee kan være god, er aldrig en katastrofe og He Got Game er absolut oppe i toppen, og en lille trimning ville have givet den et enkelt hak op ad.
Jeg så den lige for første gang, og selv om den har nogle gode ideer, så bliver jeg personligt aldrig rigtig fænget af dens ligegyldighed blandet sammen med blodsprøjt og trættende masturbationjokes. Dele af plottets konsistens ofres til fordel for humoren, og det kan ikke altid retfærdiggøres: På et tidspunkt introduceres en stribe bøssejokes (undskyld mig, men jeg mener selvfølgelig jokes om homoseksualitet), men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvor i alverden de kom fra:
Hovedpersonen bliver mistænkt for at være bøsse, men der gives aldrig en særlig god forklaring på hvorfor! Men hey, man tvinger det på mystisk vis ind i fortællingen og håber, at folk køber den, for den slags jokes er jo sjove, og vi elsker at se, når den lækre pige tror, at vores nørdede hovedperson er bøsse, og det er jo aldrig set før...
Filmen starter med det lettere geniale præmis, at hovedpersonen lever i den almindelige verden, som vi også lever i, hvor superhelte ikke eksisterer, og hvor Internettet (ikke mindst YouTube) sætter normen, og der gives glimrende kommentarer og refleksioner i forhold til tegneseriernes univers. Det er et fedt springbræt for filmen, for universet virkede på den måde lidt troværdigt. Denne ide bliver dog meget hurtigt droppet til fordel for våben og lir i bedste James Bond-stil og så selvfølgelig karaktererne, der alle er lige så tynde som den gængse sitcom-figur. Rigtige mennesker har jo ikke superkræfter, fik vi at vide, men snart ser vi en 11-årig pige folde sig ud som dræbermaskine i et bandemiljø. Filmen bliver i sidste ende til netop den tegneserie, som den ellers forsøgte at revolutionere ved at tænke sig selv udenfor... Actionscenerne er i øvrigt fyldt til randen med klichéer:
Eksempel. Vores helt ligger og er helt besvimet (eller på anden måde magtesløs), skurken peger en pistol mod ham/hende, så vi kan sidde og tænke "Nu er det slut," men lo and behold, så kommer en anden helt helten til undsætning. Denne formular gentages igen, og igen, og igen. Man sidder faktisk bare og venter på det.
Det kan dog ikke undre nogen, at den blev en succes, idet den både formår at ride på bølgen af drengerøvskomedier om pik og patter og så naturligvis superheltegenren med ikke så få referencer til den langt overlegne Spider-Man. Tilføj urimelig meget formålsløst og grafisk vold, vær sikker på ikke at have noget som helst på hjerte, put Nicholas Cage i en rolle som en voldsliderlig freak, der er umulig at sympatisere med, og så har du ellers endnu en tåbelig blockbuster.
Til trods for alt det galde, så vil jeg indrømme, at filmen er pænt fortalt, at musikken er god og passende, at klipningen fungerer, og mange andre tekniske ting. Det er godt håndværk - men stadigvæk en dårlig film af ovenstående grunde.
2/6
The only way to beat a troll is to not play their game.
#8011 Wangsgaard 15 år siden
Jeg er i gang med bogen, den er også ganske sjov men også svær at læse
#8012 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#8013 Benway 15 år siden
#8014 IK 15 år siden
Fedt at du kunne lide den. Jeg synes den er ganske fin, og karaktermæssigt ligger den på en 6-7/10. Det skal dog siges at jeg har set denne udgave som varer 119 min. Måske skulle jeg give den forlængede udgave en chance. Har du set begge udgaver? :)
#8015 RasmusFL 15 år siden
#8016 Kruse 15 år siden
Nej, jeg har ikke set den korte version, så jeg kan ikke sammenligne, men jeg er glad for at jeg valgte at se den længere udgave, da der er mange dele af filmen som ville virke usammenhængende, hvis man netop mangler de "nye" scener, hvilket vel også giver et andet tempo til filmen. Men om du vil få en helt anden oplevelse af filmen med den nyrestaurerede udgave skal jeg ikke kunne sige.
#8017 Batsy 15 år siden
#8018 Skeloboy 15 år siden
Det her byder på alt det, som Spike Lee kan mønstre - på en lidt ujævn måde.
Denzel Washington sidder i fængsel for at have dræbt sin kone. Deres søn, Jesus, er den mest talentfulde junior-basketspiller i USA, og derfor er han utrolig ombejlet. Faderen bliver løsladt i en uge for at overtale sønnen til at spille for guvernørens hold. De er selvsagt ikke på talefod. Jesus har passet søsteren, mens faderen var i fængsel, og nu er der kun 1 uge til, han skal vælge universitet eller NBA-hold.
Historien er i sig selv ikke noget nyt, især ikke når man kender Spike Lee og hans præferencer. Men stilen er superfed. Spike Lee er ikke bange for at lege lidt med formen. Han bruger mange flashbacks og jumpcuts, og lader personer fra fortiden tale direkte ind i kameraet. Det bedste er dog, hvordan han lader scenerne flyde. Ofte snakkerne personerne sammen, mens musikken kører sagte i baggrunden. Det giver nogle helt suveræne flydende scener, hvor man bliver draget ind i personernes verden. Når filmen er bedst, er den helt på højde med Do The Right The Thing.
Men...det er den ikke hele tiden. Han her en tendens til det storladne, og det kan filmen ikke helt klare. Desuden bliver det også trukket lidt langt til tider, især til sidst. Der er lidt for meget fykd og 131 minutter er omkring de 20 min. for meget.
En dejlig overraskelse er dog Denzel Washington. I flashbacken-scenerne er han lidt hans gamle barske normale jeg, som man ser det i Glory og Training Day. Men i filmens nutid veksler han mellem tough-guy og en langt mere afdæmpet rolle, som han klarer helt suverænt.
Spike Lee har lavet én genial film, Do The Right Thing og en masse middel til fornuftige film(i rækkefølge her): Miracle of St. Anna, Get On The Bus, Jungle Fever, Inside Man, Clockers. 25th Hour er bestilt, og så mangler jeg lige to essentielle mere: She's Gotta Have It, Mo' Better Blues og Malcolm X. Spike Lee kan være god, er aldrig en katastrofe og He Got Game er absolut oppe i toppen, og en lille trimning ville have givet den et enkelt hak op ad.
8/10
#8019 Sweetiebellefan 15 år siden
Hvem er et monster og hvem er en mand?
Der er langt fra Alpha & Omega til The Wolfman i en opdateret version med scener der ligner noget fra et death/gore forum.
Et forvandlet monster er løs ved en idyllisk landsby, og det er alt andet end en løs bjørn.
8/10
#8020 Riqon 15 år siden
Jeg så den lige for første gang, og selv om den har nogle gode ideer, så bliver jeg personligt aldrig rigtig fænget af dens ligegyldighed blandet sammen med blodsprøjt og trættende masturbationjokes. Dele af plottets konsistens ofres til fordel for humoren, og det kan ikke altid retfærdiggøres: På et tidspunkt introduceres en stribe bøssejokes (undskyld mig, men jeg mener selvfølgelig jokes om homoseksualitet), men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvor i alverden de kom fra:
Filmen starter med det lettere geniale præmis, at hovedpersonen lever i den almindelige verden, som vi også lever i, hvor superhelte ikke eksisterer, og hvor Internettet (ikke mindst YouTube) sætter normen, og der gives glimrende kommentarer og refleksioner i forhold til tegneseriernes univers. Det er et fedt springbræt for filmen, for universet virkede på den måde lidt troværdigt. Denne ide bliver dog meget hurtigt droppet til fordel for våben og lir i bedste James Bond-stil og så selvfølgelig karaktererne, der alle er lige så tynde som den gængse sitcom-figur. Rigtige mennesker har jo ikke superkræfter, fik vi at vide, men snart ser vi en 11-årig pige folde sig ud som dræbermaskine i et bandemiljø. Filmen bliver i sidste ende til netop den tegneserie, som den ellers forsøgte at revolutionere ved at tænke sig selv udenfor... Actionscenerne er i øvrigt fyldt til randen med klichéer:
Det kan dog ikke undre nogen, at den blev en succes, idet den både formår at ride på bølgen af drengerøvskomedier om pik og patter og så naturligvis superheltegenren med ikke så få referencer til den langt overlegne Spider-Man. Tilføj urimelig meget formålsløst og grafisk vold, vær sikker på ikke at have noget som helst på hjerte, put Nicholas Cage i en rolle som en voldsliderlig freak, der er umulig at sympatisere med, og så har du ellers endnu en tåbelig blockbuster.
Til trods for alt det galde, så vil jeg indrømme, at filmen er pænt fortalt, at musikken er god og passende, at klipningen fungerer, og mange andre tekniske ting. Det er godt håndværk - men stadigvæk en dårlig film af ovenstående grunde.
2/6