Jeg lavede så lige den gode da vi skulle hjem af, vi var på vej ud af døren, og jeg sad i bilen med min ven og hans kæreste da vi skulle til og køre hjem af, hendes telefon ringer så pludselig, og det er jo lidt sjovt, når man tænker på hvor stor en aktør de er i filmene.
Hun spørge så både mig og sin kæreste om det er os der ringer, og vi svare nej, så kommer jeg jo til og tage mine mobil frem, for lige og tjekke, og kan så se at nøglerne åbenbart har trykket på opkald (det var hende jeg snakkede med tidligere den dag som sidste opkald)
Det var sku lidt muntert 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
The Ghost Writer (Skyggen) af Roman Polanski er et stille thrillerdrama, hvor der synes at være blevet kælet for hvert eneste billede. Fortællingen kører langsomt, men logisk frem, og man sidder tidligt i filmen med følelsen af at man ser et teaterstykke, særlig i ansættelsessamtalen med hovedpersonen, som er ganske atypisk lang og undersøgende. Dette viser sig at være karakteristisk for hele filmen.
Folk, selv bifigurer, får lov at tale ud og udstråle en form for personlighed, og det giver det hele en vis troværdighed. I en scene sidder de tilmed og taler over maden, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over den suppe, de faktisk sad og spiste. I mange andre film havde maden stået på bordet, men skuespillerne havde for travlt med at snakke til at spise af den, og man tænker normalt ikke over det som seer - før man sidder med en Polanski-film.
Om man synes om filmen handler dog i sidste ende om hvorvidt man synes om historien og bliver grebet af den. Dens åbenlyse referencer til Irak-krigen og særligt Tony Blair's involvering er en sjov detalje (og som dansker tænker man måske ligefrem Anders Fogh), men filmen har ikke det politiske bid, man måske kunne have håbet på. Det er en ganske traditionel affære om en almindelig mand, der falder over nogle statshemmeligheder, han knapt nok forstår, og bliver gradvist mere og mere paranoid, efterhånden som han opsøger flere og flere mennesker, der kan fortælle ham lidt mere om, hvad det hele handler om. Den er ganske enkelt for traditionel, og det er først i slutningen, historien får sin helt egen personlighed. 4/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Christian Braad Thomsen sagde at det nok var Polanski bedste film og det er jeg ikke helt enig i. Det er ligersom der mangler noget før der er tale om en top notch Polanski film i det hele taget mangler filmen "noget" som gør at den må ses igen. Der er paraleller til The Tennant i from af at hovedpersonen overtager en andens idenditet dog i forskellig grad.
Den største sorg i verden her er at miste den som man har i hjertet nær ...
Politikommissær Richard Malinowskis verden styrter i grus, da hans lille datter bliver voldtaget og myrdet. En mand ved navn Daniel Eckmann bliver anholdt og dømt for ugerningen. Men Eckmann hævder, at han er uskyldig. Fra sin fængselscelle skriver han til Malinowski, der ikke ser nogen anden udvej end at starte sin egen efterforskning af sagen. For sæt nu, at hans datters morder stadig er på fri fod?
Richard Malinowski spilles af den franske komiker Jean Dujardin, som nogen måske kender fra agentfilmene om OSS 117. Denne gang viser han en helt anden side som i mine øjene viser at dette er en skuespiller man skal hølde med ikke blot i komedier. Man føler hans smerte of hungren efter svar og lyst til at finde sin datters morder og ikke mindst få styr på familielivet og forholdet til konen igen. Filmen er en spændende thriller, som med små midler holder dig til skærmen hele vejen for dette er ikke kun en film om opklaringen af et mord men også skildringen af sorg og tab.
Hvis man som jeg har en datter man elsker (og det ved jeg nogen af jer har!) vil i som jeg levende kunne sætte sig i Richards sted og føle med ham i hans søgen efter svar og komme videre ... eller gør man nogensinde det ovenpå et så stort tab - Se filmen og se om han gør for jeg vil ikke afsløre for meget, men blot sige at den er værd at kigge efter i tilbudskasserne og listerne på nettet.
Film 7/10 Billede 5/10 Lyd 5/10
Pater Amaros forbrydelse - El crimen del Padre Amaro
Hvem kan holde på en hemmelighed ... Hvem har lov til at bryde 1 eller flere af de 10 bud ...
Den unge, nyordinerede pater Amaro bliver sendt til en kirke i et lille sogn i Mexico for at hjælpe kirkens aldrende præst, pater Benito. Som katolsk præst lever pater Amaro i cølibat, men den unge mand fristes over evne, da han forelsker sig i den 16-årige Amelia. Dermed går Amelia i sin mors fodspor, for hun har i årevis haft et forhold til pater Benito. Men det er ikke pater Benitos eneste hemmelighed.
Mexikanske film ser vi ikke så ofte på disse kanter, men derfor skal man ikke tro at de ikke er mindre interessante for os på disse breddegrader. Med vores kultur og måde at leve på vil den næppe virke provokerende eller oprørsk, men i hjemlandet skabte filmen både skandale og omtale, men det kom kun filmens indtjening tilgode for samtidigt blev den landets største biografsucces og fik en nominering til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Det er en god film, men slet ikke ikke på Oscar-niveau i min optik dertil er skuespillet og skuespillet ikke spændende og nytænkende nok.
Film 6/10 Billede 7/10 Lyd 5/10
Under Sandet - Sous le sable
Kan man være/blive alene i mere end en forstand ...
Marie Drillon er en stærk, attraktiv, uafhængig midaldrende kvinde, der forsøger at få sit liv til at fungere efter sin mand Jeans forsvinden under en ferie ved vandet. Parret havde været gift i 25 år og Marie har svært ved at forholde sig til sit savn og omtaler manden i nutid. For at klare sit hverdag , skaber hun en fantasiverden, hvor hun kan være sammen med Jean. Langsomt indleder hun et forhold til Vincent og må forholde sig til det faktum, at hun lever alene.
François Ozon er en af de instruktører som altid er værd at se film fra for hans film er fyldt med lag, så det er film man dels kan se flere gange, og altid giver en noget med når man har forladt mørket. Charlotte Rampling, som Ozon har arbejdet sammen med på flere film, viser endnu endnu en gang klasse skuespil. hvor man kan både se og mærke følelserne udenfor og indenfor kroppen. Det er en stille film film om store følelser.
Film 7/10 Billede 5/10 Lyd 5/10
Mødet i Toscana - Copie Conforme
Kan man fryse tiden ... forælle historien om et helt liv på godt 2 timer ...
Det er historien om mødet mellem en mand og en kvinde i en lille italiensk by i det sydlige Toscana. Manden er en britiske forfatter, der netop har givet en forelæsning ved en konference. Kvinden er fra Frankrig og indehaver af et kunstgalleri. Deres møde udvikler sig i uventet retning - men hvor fremmede er de for hinanden?
Abbas Kiarostami fortæller i denne film med flotte billeder med masser af detaljer, velskrevet dialog en fantastisk historie med mange lag om forholdet mellem en kvinde og mand - vist nok et ægtepar, og har med denne film skabt en fængslende og romantisk tragi-komedie om bl.a. parforholdets svære kunst.
Juliette Binoche og James Miller levere meget troværdig og utroligt skuespil som er både over- og underspillet på samme tid, men passer perfekt til den hisorie vi fortalt.
Glæder mig som et lille barn til juleaften til at give mig i kast med hvad nogle kalder gudeserien. :D
Jeg er blevet afhængig af HBO. Sidste måned så jeg stort hele Oz serien igennem, fremragende fængselserie, som i øvrigt er kriminelt undervurderet. Nu står den så på The Sopranos, derefter er det så The Wire's tur og sidst men ikke mindst står den på Six Feet Under.
Jeg har en masse en spændende oplevelser i vente.
Og ja det er første gang jeg ser alle serierne. :D
Jeg har det med Tron, som jeg har det med Avatar. Farverig, pjattet og harmløs underholdning, hvor man befinder sig i en anden verden, hvor du kan tage et break fra hverdagen og nyde den yderst strålende billed/lyd side. Det bliver aldrig farligt eller spændende, og de få actionscener er okay - bedst er motorcykel scenerne, men de er mere skægge, end egentlig medrivende. Skuespillet og plottet er nedprioriteret til fordel for visuel onani, og derfor er begge elementer ligegyldige. Stil over substans, og det rækker til en:
#8401 Collateral 14 år siden
Didn't care much for it.
3/6
#8402 elwood 14 år siden
Jeg lavede så lige den gode da vi skulle hjem af, vi var på vej ud af døren, og jeg sad i bilen med min ven og hans kæreste da vi skulle til og køre hjem af, hendes telefon ringer så pludselig, og det er jo lidt sjovt, når man tænker på hvor stor en aktør de er i filmene.
Hun spørge så både mig og sin kæreste om det er os der ringer, og vi svare nej, så kommer jeg jo til og tage mine mobil frem, for lige og tjekke, og kan så se at nøglerne åbenbart har trykket på opkald (det var hende jeg snakkede med tidligere den dag som sidste opkald)
Det var sku lidt muntert 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#8403 Bony 14 år siden
#8404 Riqon 14 år siden
Folk, selv bifigurer, får lov at tale ud og udstråle en form for personlighed, og det giver det hele en vis troværdighed. I en scene sidder de tilmed og taler over maden, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over den suppe, de faktisk sad og spiste. I mange andre film havde maden stået på bordet, men skuespillerne havde for travlt med at snakke til at spise af den, og man tænker normalt ikke over det som seer - før man sidder med en Polanski-film.
Om man synes om filmen handler dog i sidste ende om hvorvidt man synes om historien og bliver grebet af den. Dens åbenlyse referencer til Irak-krigen og særligt Tony Blair's involvering er en sjov detalje (og som dansker tænker man måske ligefrem Anders Fogh), men filmen har ikke det politiske bid, man måske kunne have håbet på. Det er en ganske traditionel affære om en almindelig mand, der falder over nogle statshemmeligheder, han knapt nok forstår, og bliver gradvist mere og mere paranoid, efterhånden som han opsøger flere og flere mennesker, der kan fortælle ham lidt mere om, hvad det hele handler om. Den er ganske enkelt for traditionel, og det er først i slutningen, historien får sin helt egen personlighed. 4/6.
#8405 Babo Rises 14 år siden
Ret enig..
#8406 jessup 14 år siden
Christian Braad Thomsen sagde at det nok var Polanski bedste film og det er jeg ikke helt enig i. Det er ligersom der mangler noget før der er tale om en top notch Polanski film i det hele taget mangler filmen "noget" som gør at den må ses igen. Der er paraleller til The Tennant i from af at hovedpersonen overtager en andens idenditet dog i forskellig grad.
#8407 Takfornu 14 år siden
Den største sorg i verden her er at miste den som man har i hjertet nær ...
Politikommissær Richard Malinowskis verden styrter i grus, da hans lille datter bliver voldtaget og myrdet. En mand ved navn Daniel Eckmann bliver anholdt og dømt for ugerningen. Men Eckmann hævder, at han er uskyldig. Fra sin fængselscelle skriver han til Malinowski, der ikke ser nogen anden udvej end at starte sin egen efterforskning af sagen. For sæt nu, at hans datters morder stadig er på fri fod?
Richard Malinowski spilles af den franske komiker Jean Dujardin, som nogen måske kender fra agentfilmene om OSS 117. Denne gang viser han en helt anden side som i mine øjene viser at dette er en skuespiller man skal hølde med ikke blot i komedier. Man føler hans smerte of hungren efter svar og lyst til at finde sin datters morder og ikke mindst få styr på familielivet og forholdet til konen igen. Filmen er en spændende thriller, som med små midler holder dig til skærmen hele vejen for dette er ikke kun en film om opklaringen af et mord men også skildringen af sorg og tab.
Hvis man som jeg har en datter man elsker (og det ved jeg nogen af jer har!) vil i som jeg levende kunne sætte sig i Richards sted og føle med ham i hans søgen efter svar og komme videre ... eller gør man nogensinde det ovenpå et så stort tab - Se filmen og se om han gør for jeg vil ikke afsløre for meget, men blot sige at den er værd at kigge efter i tilbudskasserne og listerne på nettet.
Film 7/10
Billede 5/10
Lyd 5/10
Pater Amaros forbrydelse - El crimen del Padre Amaro
Hvem kan holde på en hemmelighed ... Hvem har lov til at bryde 1 eller flere af de 10 bud ...
Den unge, nyordinerede pater Amaro bliver sendt til en kirke i et lille sogn i Mexico for at hjælpe kirkens aldrende præst, pater Benito. Som katolsk præst lever pater Amaro i cølibat, men den unge mand fristes over evne, da han forelsker sig i den 16-årige Amelia. Dermed går Amelia i sin mors fodspor, for hun har i årevis haft et forhold til pater Benito. Men det er ikke pater Benitos eneste hemmelighed.
Mexikanske film ser vi ikke så ofte på disse kanter, men derfor skal man ikke tro at de ikke er mindre interessante for os på disse breddegrader. Med vores kultur og måde at leve på vil den næppe virke provokerende eller oprørsk, men i hjemlandet skabte filmen både skandale og omtale, men det kom kun filmens indtjening tilgode for samtidigt blev den landets største biografsucces og fik en nominering til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Det er en god film, men slet ikke ikke på Oscar-niveau i min optik dertil er skuespillet og skuespillet ikke spændende og nytænkende nok.
Film 6/10
Billede 7/10
Lyd 5/10
Under Sandet - Sous le sable
Kan man være/blive alene i mere end en forstand ...
Marie Drillon er en stærk, attraktiv, uafhængig midaldrende kvinde, der forsøger at få sit liv til at fungere efter sin mand Jeans forsvinden under en ferie ved vandet. Parret havde været gift i 25 år og Marie har svært ved at forholde sig til sit savn og omtaler manden i nutid. For at klare sit hverdag , skaber hun en fantasiverden, hvor hun kan være sammen med Jean. Langsomt indleder hun et forhold til Vincent og må forholde sig til det faktum, at hun lever alene.
François Ozon er en af de instruktører som altid er værd at se film fra for hans film er fyldt med lag, så det er film man dels kan se flere gange, og altid giver en noget med når man har forladt mørket. Charlotte Rampling, som Ozon har arbejdet sammen med på flere film, viser endnu endnu en gang klasse skuespil. hvor man kan både se og mærke følelserne udenfor og indenfor kroppen. Det er en stille film film om store følelser.
Film 7/10
Billede 5/10
Lyd 5/10
Mødet i Toscana - Copie Conforme
Kan man fryse tiden ... forælle historien om et helt liv på godt 2 timer ...
Det er historien om mødet mellem en mand og en kvinde i en lille italiensk by i det sydlige Toscana. Manden er en britiske forfatter, der netop har givet en forelæsning ved en konference. Kvinden er fra Frankrig og indehaver af et kunstgalleri. Deres møde udvikler sig i uventet retning - men hvor fremmede er de for hinanden?
Abbas Kiarostami fortæller i denne film med flotte billeder med masser af detaljer, velskrevet dialog en fantastisk historie med mange lag om forholdet mellem en kvinde og mand - vist nok et ægtepar, og har med denne film skabt en fængslende og romantisk tragi-komedie om bl.a. parforholdets svære kunst.
Juliette Binoche og James Miller levere meget troværdig og utroligt skuespil som er både over- og underspillet på samme tid, men passer perfekt til den hisorie vi fortalt.
Film 8/10
Billede 8/10
Lyd 5/10
#8408 Bobby Singer 14 år siden
The Sopranos: The Complete Series
Glæder mig som et lille barn til juleaften til at give mig i kast med hvad nogle kalder gudeserien. :D
Jeg er blevet afhængig af HBO. Sidste måned så jeg stort hele Oz serien igennem, fremragende fængselserie, som i øvrigt er kriminelt undervurderet. Nu står den så på The Sopranos, derefter er det så The Wire's tur og sidst men ikke mindst står den på Six Feet Under.
Jeg har en masse en spændende oplevelser i vente.
Og ja det er første gang jeg ser alle serierne. :D
Ups forkert tråd ;P
#8409 Babo Rises 14 år siden
Jeg har det med Tron, som jeg har det med Avatar. Farverig, pjattet og harmløs underholdning, hvor man befinder sig i en anden verden, hvor du kan tage et break fra hverdagen og nyde den yderst strålende billed/lyd side. Det bliver aldrig farligt eller spændende, og de få actionscener er okay - bedst er motorcykel scenerne, men de er mere skægge, end egentlig medrivende. Skuespillet og plottet er nedprioriteret til fordel for visuel onani, og derfor er begge elementer ligegyldige. Stil over substans, og det rækker til en:
6/10
#8410 Benway 14 år siden