Gravatar

#9811 BN 14 år siden

Bruce (9810) skrev:
lige lidt bryder jeg mig om "hug" scenen. Dens tone og underlægningsmusik der skal understøtte, at "et lys går op", er så typisk testpublikum materiale, at jeg tænker "Haggis kom meget tættere på mål denne gang, men han er stadig ikke overbevist om, at hans publikum kan klare sig uden en "livline" :)


Jeg er - som tidligere nævnt - enig så vidt som til, at scenen langtfra er nødvendig. Filmen kunne have været akkurat ligeså god, hvis de sidste scener udelukkende havde været
de opgivende betjente på politistationen, Brian Dennehy der kigger i et atlas og Crowe og familie der ses på deres logi i Sydamerika, med Crowe der tager et billede af kone og barn.


Men "hug"-scenen ødelagde ikke noget for mig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9812 Bruce 14 år siden

The Outlaw Josey Wales - BD

Det blev til et gensyn med Clintens, måske, bedste western nogensinde og det var ikke skuffende. Der er formentlig brugt samme transfer som fra den gamle DVD, som var i særdeles god stand og den er videreført til BD, med hvad det indebærer på godt og ondt. Billedet er ofte en smule blød i sværet, men det er formentlig ikke DNR, blot transferets kvalitet. Kunne en ny super scanning forbedre det vi ser her? Uden tvivl! Skal man være skuffet over billedet nu? Nej, dog ikke. Det er en oplevelse at se filmen skudt op på storskærm.

Jeg ville gerne have haft mere filmgryn, men filmens cinematografi af Bruce Surtees er vanvittig stemningsfuld, med utallige modlys skud og fotografering fra guldhøjde, som giver filmen og Josey Wales karakteren et "larger than life" udseende. Og netop de mørke sekvenser, som der er mange af, bliver vanvittig flot behandlet.

Der er en startsekvens, hvor Clint Eastwood hænger hen over et kors på en grav. Man hører hestehove og derefter bemærker man rytteres hoveder komme til syne bag ham. Men der er en niveauforskel fra Clintens position til baggrunden med skov, som man ikke bemærker, når man ser Clinten, så rytterne ser ud som om de kommer op fra jorden. Derefter sidder de på deres heste og Clinten kigger på dem og man har svært ved at se deres ansigter på grund af modlyset og man kan se det i Clintens udtryk, at han anstrenger sig. Derefter vænner man sig til mørket og konturerne af ansigterne tegner sig. Det er formidabelt eksekveret og der er flere af den slags skud, som gør The Outlaw Josey Wales til en utrolig dyster, men meget vedkommende affære at overvære.

Tager man det sure med det søde, så er der slutteligt mere at glæde sig end ærgre sig over. Der er lidt vel rigelig med kontrast og white crush i et par af de lysstærke sekvenser mod slutningen, men overall, så er jeg en glad mand.

Lydmæssigt, så hold på hat og pistoler, for hell is coming your way! Der er saft og kraft i DTS HD MA 5.1 lydsporet. En potent bund og masser af dynamik, når der skydes med skarpt. Man finder sig ofte omkranset af fårekyllinger og vinden i træerne, hvilket faktisk også gjorde sig gældende for den gamle R1 DVD udgave. Her er lyden dog gået et gear op og bortset fra klang i dialog, som ikke nærmer sig vor tids standard, så er dette et lydspor, som vil tilfredsstille westernfans.

Film: 9-10/10
Video: 7.5/10
Audio: 8/10

Regionsfri og med danske undertekster.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#9813 Babo Rises 14 år siden

BN

Jeg kan slet ikke følge dig. Filmen gør alt for at få os til at tro, at vi skal tvivle på kvinden. Det er kun "politimanden på hug" der får smadret det hele. Hvorfor får man ellers ikke politimandens detaljer før, hvis det ikke er så vigtigt for plottet?


BN (9809) skrev:
hun kom ud til et liv i friheden sammen med sin mand og sit barn.


Og det er netop derfor, at hun skal fremstilles god. Hvad nu, hvis hun var skyldig? Det ville give meget mere dynamik og modspil, og ville Crowe så have handlet anderledes?



BN (9809) skrev:
hvorvidt slutningen er forudsigelig eller ej, men simpelthen gør sig klart hvilken historie, han ønsker at fortælle.


Så du vil hellere kvæles med en klichefyldt slutning, så længe klicheerne blot er tilpasset?


BN (9809) skrev:
så må det være fordi du ikke kender Ian Flemings bog


Nej, men man kunne ligeså godt ha' fucket slutningen og lavet den mere typisk.

BN (9809) skrev:
Efter min mening skal en slutning vokse helt naturligt ud af den historie


Og det gør "politimanden på hug" delen slet ikke.
Gravatar

#9814 Hr. Nielsen 14 år siden

Babo Rises (9813) skrev:
Filmen gør alt for at få os til at tro, at vi skal tvivle på kvinden. Det er kun "politimanden på hug" der får smadret det hele. Hvorfor får man ellers ikke politimandens detaljer før, hvis det ikke er så vigtigt for plottet?
Om jeg synes filmen gør ALT ved jeg ikke, men man efterlades sine steder med skyggen af tvivl og det havde klædt filmen at den turde lade os drage vore egne konklusioner, fremfor at proppe dem ned i halsen på os, som var vi mindre begavede. Nu snakker jeg om denne her film og ikke 371892882 andre. Her havde det klædt filmen og jeg er helt enig med dig babo at de vælger 'den nemme løsning', så vi som publikum kan 'få tilfredsstillelse' (som virker modsat)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#9815 BN 14 år siden

Babo Rises (9813) skrev:
Jeg kan slet ikke følge dig. Filmen gør alt for at få os til at tro, at vi skal tvivle på kvinden. Det er kun "politimanden på hug" der får smadret det hele.


Jeg for min del kan slet heller ikke følge DIG. Hvor i alverden er det lige, at "filmen gør alt for at få os til at tro, at vi skal tvivle på kvinden? Vi ser nok af tydelige beviser på hendes uskyld. VI ved, hun er uskyldig, men politiet gør ikke.

Babo Rises (9813) skrev:
Hvorfor får man ellers ikke politimandens detaljer før, hvis det ikke er så vigtigt for plottet?


Åbenbart fordi instruktøren Paul Haggis var bange for, at
nogle blandt publikum ville være i tvivl pga. hendes falske "tilståelse" overfor sin mand.


Lad mig citere Bruce:

Bruce (9810) skrev:
Haggis kom meget tættere på mål denne gang, men han er stadig ikke overbevist om, at hans publikum kan klare sig uden en "livline"


Babo Rises (9813) skrev:
Hvad nu, hvis hun var skyldig? Det ville give meget mere dynamik og modspil ...


Uenig. Der er så meget dynamik og modspil i den film i forvejen.
Konen skændes med ham, og hun prøver at skræmme ham væk med en falsk tilståelse af mordet. Hun stritter imod, da Crowe dukker op med pistol for at befri hende. Hun er mere end skeptisk og kritisk overfor det hele, og hun er ved at springe ud af bilen midt på motorvejen, fordi han som følge af tidsnød er ved at opgive at få sønnen med - hvilket resulterer i en af filmens bedste scener, nemlig den hvor de bare sidder tavse side om side i grøftekanten, og begge - uden ord, uden diskussion - beslutter at fortsætte flugten.


Babo Rises (9813) skrev:
og ville Crowe så have handlet anderledes?


Ja, han ville ikke have kæmpet for at få hende frikendt i retten. ... Og filmen ville ikke have været den samme.

Babo Rises (9813) skrev:
Så du vil hellere kvæles med en klichefyldt slutning, så længe klicheerne blot er tilpasset?


Hvad er "kliché" i det her tilfælde? Personligt finder jeg de såkaldte "overraskende", twistede slutninger vildt klichéfyldte og anstrengende, ja, søgte og som oftest unaturlige. Jeg bliver ikke kvalt af det, DU kalder klichéfyldte slutninger. Husk på: Der er ligesom grænser for hvor mange måder en film - sådan overordnet set - kan slutte på.

Da jeg i sin tid så 'The Fugitive' vidste jeg godt, hvordan den ville ende, for det lå i luften. Men det ødelagde da ikke filmen for mig. Spænding opstår nemlig ikke kun, fordi man er i tvivl, OM hovedpersonerne klarer skærene, men i ligeså høj grad, fordi man er i tvivl om, HVORDAN de vil klare skærene.

Og nej, jeg har intet imod, at en film slutter ondt, ulykkeligt, overraskende eller bare generelt "dårligt". 34 af filmene på min Top 100 har enten en decideret ulykkelig slutning eller en forstemmende, trist/melankolsk slutning hvor fremtiden synes uvis.

Babo Rises (9813) skrev:
Og det gør "politimanden på hug" delen slet ikke.


Jo, denne del vokser faktisk naturligt ud af historien. Vi følger denne ene betjent og hans kvindelige kollega fra ret tidligt i filmen, og vi ser, at han er vågen overfor detaljer, som andre ikke tillægger nogen betydning. Først er det dét, at Crowe kaster op, og senere
er det regnens betydning for en tabt knap. ... Og desuden HAR det med knappen været nævnt tidligere i filmen - der er bare ingen andre betjente der har fået den tanke, at hun talte sandt, men at regnen skyllede knappen væk.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9816 BN 14 år siden

BN (9815) skrev:
Hvor i alverden er det lige, at "filmen gør alt for at få os til at tro, at vi skal tvivle på kvinden?"


Citat-tegn slut ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9817 Sweetiebellefan 14 år siden

Historien om den grædende kamel:

Filmen foregår i Mongoliet, hvor en nyfødt kamel skal have hjælp af musik til at genforenes.

Den her film blev snydt for at vinde sin Oscar.

10/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.
Gravatar

#9818 BN 14 år siden

Narniabæver1973 (9817) skrev:
en nyfødt kamel skal have hjælp af musik til at genforenes.


Genforenes med hvem?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9819 Babo Rises 14 år siden

BN

alt peger i retning af at hun er skyldig og vi som seer er i tvivl. Ihvertfal noget inde i filmen men alligevel har man i baghovdet at filmen nok ender typisk. Og jeg synes ikke den er i tråd med resten af filmen. Det virker netop malplaceret 'politimanden på hug' delen.
Gravatar

#9820 BN 14 år siden

Babo Rises (9819) skrev:
BN

alt peger i retning af at hun er skyldig og vi som seer er i tvivl. Ihvertfal noget inde i filmen men alligevel har man i baghovdet at filmen nok ender typisk. Og jeg synes ikke den er i tråd med resten af filmen. Det virker netop malplaceret 'politimanden på hug' delen.


Jeg forstår dig ikke. Men pyt, lad os være enige om at være uenige.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: