jeg snakker ikke nødvendigvis om twists og fortænkte slutninger
Det ved jeg godt - det var også kun eksempler.
Babo Rises (9800) skrev:
Havde Three Days været lidt modigere og gjort oprør mod at kvinden skulle fremstilles god (typisk) og bare lod det være op til os selv
Jeg finder ikke 'politimanden på hug'-scenen strengt nødvendig, men den irriterer mig heller ikke. Den kunne såmænd godt have været undværet, UDEN at vi (eller ihvertfald JEG) af den grund
havde været i tvivl om konens skyld. For det mere end tydeligt, at hendes "tilståelse" af mordet overfor Crowe udelukkende er et forsøg på at støde ham helt fra sig pga. smerten over deres mangeårige og - for hende at se - LIVSVARIGE adskillelse.
Babo Rises (9800) skrev:
En typisk moralsk slutning hvor alle går glade hjem er den nemmeste løsning.
Men
alle gik ikke glade hjem i 'The Next Three Days'. Politimanden fandt IKKE knappen, og Crowe og hans kone var stadig eftersøgte forbrydere. (Crowe gjorde som bekendt sig selv til forbryder ved at dræbe ham fyren, han efterlod død på bænken, og gennem hele sin bevæbnede befrielsesaktion.)
... Eller er det OS, altså publikum, du sigter til med ordet "alle"?
Ved at tale om "den nemmeste slutning" leverer du netop et eksempel på det, jeg mener med, at manuskriptforfatterne skal lade være med at følge den moderne dille med, at slutninger skal overraske. Ligesom med en rejse må de gøre sig klar, hvor de vil "rejse" fra og til. Jeg gider ikke slutninger, der er bange for ikke at overraske publikum - jeg vil have slutninger, der ikke er søgte eller tilstræbte, men virker naturlige eller logisk sammenhængende med resten af plottet. Der skal være en pointe med slutningen, og pointen skal ikke bare være, at slutningen skal være uforudsigelig eller overraskende. Indholdet skal stå over formen.
- en del varme og humor - James McAvoy er absolut filmens center og er samme med Michael Fassbender. dem som holder den oven vande (Jennifer Lawrence gør det ok, men får ikke helt nok at arbejde med). - ofte useriøs / legende tone - fjollet overordnet plot - vil alt for meget (for lidt fokus, skulle være opdelt på 2 film) - for mange personer og dermed for lidt karakterudvikling - Erik's overgang til Magneto er lidt for let baseret på hvad vi ser (den mangeårige indre kamp er ikke skildret, og han virker ofte afslappet og relativ godt tilpas samme med Charles og de andre. Hans overgang skulle være henlagt til film 2.) - til tider elendig grafik
her tænker jeg primært på ubåden da den ruller op på stranden.
- er på godt og ondt meget anderledes end tegneserien - sjov cameo, men understreger igen den mere useriøst tone (har svært ved at tage det fjollet plot seriøst, og når tonen generelt har været legende, så bliver det hele lidt la la).
Gjaldt dette også din førstegangs-oplevelse med hver ny Indiana Jones- og James Bond-film?
Nu var jeg ikke særlig gammel og filmkyndig da jeg så Indiana Jones- og James Bond filmene første gang, men jeg forstår selvfølgelig hvad du mener. ;) Det der ''ikke interesseret og grebet nok", er nok lidt af en forhastet fejlformulering fra min side. Der er andre faktorer i The Next Three Days, som fx et lidt ujævnt tempo og for lang spilletid, der gjorde så jeg ikke 'sad på kanten af sofaen'. Synes ikke at historien var stærk nok til den spilletid, og et par gange under filmen havde jeg en 'kom videre' tanke.
BN (9798) skrev:
ødelægger det så ikke dine GENSYN med dine yndlingsfilm?
Det ville det hvis jeg virkelig mente det. ;) Jeg vil gerne trække den sætning tilbage, da mange af mine favoritfilm er noglr jeg værdsatte mere ved gensyn. Som sagt en dum og forhastet kommentar af mig, som jeg virkelig kunne ønske jeg kunne trække tilbage.
Der er andre faktorer i The Next Three Days, som fx et lidt ujævnt tempo og for lang spilletid, der gjorde så jeg ikke 'sad på kanten af sofaen'. Synes ikke at historien var stærk nok til den spilletid, og et par gange under filmen havde jeg en 'kom videre' tanke.
Uhh, jeg elskede simpelthen den lange spilletid, det langsomme tempo og at filmen tog sig tid til at skildre hovedpersonens hverdag - altså at den ikke bestræbte sig på at være en spændingsfilm før tilsidst. Det sidste den film skulle var "videre". ;-)
Men det er bare MIN oplevelse.
IK (9803) skrev:
en dum og forhastet kommentar af mig, som jeg virkelig kunne ønske jeg kunne trække tilbage.
alle gik ikke glade hjem i 'The Next Three Days'. Politimanden fandt IKKE knappen, og Crowe og hans kone var stadig eftersøgte forbrydere. (Crowe gjorde som bekendt sig selv til forbryder ved at dræbe ham fyren, han efterlod død på bænken, og gennem hele sin bevæbnede befrielsesaktion.)
Det ved jeg godt, og disse ting gjorde også, at jeg havnede på en 8'er. Haggis er jo dygtig person instruktør. Men jeg forstår stadig ikke den moralske slutning mht. konen. Han har for travlt til at fremstille hende god, hvor den tvivl der hidtil har været, forsvinder helt. Haggis ender med at smadre lidt af filmens mystik her. Hvis han endelig ville gøre noget her, hvorfor måtte hun ikke være skyldig? Det ville i den grad også skabe mere dynamik end en typisk slutning.
BN (9801) skrev:
Eller er det OS, altså publikum, du sigter til med ordet "alle"?
Ja.
BN (9801) skrev:
følge den moderne dille med, at slutninger skal overraske
Det er fordi du forbinder overraske med twists, søgte slutninger osv. Det er IKKE det jeg snakker om. Jeg snakker bare om at runde en film af, der ikke følger den samme sti som 37878635437 andre film gør. Selvfølgelig skal en slutning være overvejet, men det kan den vel stadig være, også selvom den vil overraske? Jeg søger squ ikke søgte slutninger. Havde Haggis måske udeladt det med "politimanden på hug", ja så var jeg squ blevet overrasket.
Ligesådan blev jeg i sin tid overrasket, da Vesper dør i Casino Royale og Bond stod magtesløs tilbage.
det langsomme tempo og at filmen tog sig tid til at skildre hovedpersonens hverdag
Jeg synes faktisk, at filmen bruger mest tid på planlægning af aktionen. Jeg vil sige, at det er måske begrænet, hvad vi kender til hovedrollen, udover han er desperat. Vi dykker jo ikke ned i de mørke afkroge. Jeg manglede scener (det mente jeg også ved første syn) der virkelig skildrede, hvad der drev denne mand, udover at han er desperat. Konen bliver anholdt med det samme i filmen, og det betyder, at man ikke rigtigt får opbygget et kærlighedsbånd til personerne, men det pynter Haggis på i enkelte sekvenser, men jeg savnede nu en større psykologisk portræt, hvis filmen skulle få ram på mig. Det gjorde den til dels jo, men min anke er ikke til at komme uden om. Jeg synes det lykkedes langt bedre Haggis med Casino Royale manuskriptet, hvis jeg skal sammenligne.
Humoren er lige min humor, så skrald grinede hele filmen igenmen, Karekterene er sådan set intersante og skide sjove. Især Vinnie Jones er perfekt castet som en sej og hårdfør dræber. Resten af castet er lige ledes os perfekt, især Brad Pitt spiller sku os suverænt og hans Accent for mig til at skide en nugga arm pågrund af jeg grinte så meget.
Historie delen er os rigtig fed, og den er suverænt fortalt lidt ala Pulp Fiction i det men der er masser af andre Ide'er og vil fortrække den her til enhver en tid en Pulp.
Da den her har, fede boksekampe, britisk sort humor ( elsker det), Skotske, iriske og britiske accenter. Dejlig og fantatisk film.
5-6/6
Vis du ikke har set den, så se den for dælen og jeg må sige det Guy Riches bedste film. Vis jeg for øje på den her film så køber jeg den, vis jeg har penge for den her film må jeg bare eje.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Howls Moving Castle: Min tredje Miyasaki film. En noget mere traditionel historie end både "Kiki's Delivery Service" og Ponyo. Det er både godt og skidt. Man kan ganske nemt følge handlingen, og filmen er ligeså fyldt med smukke billeder som instruktørens øvrige film. Det faktum at handlingen er så straight forward fjerner dog også en smule af den underfundige mystik der ofte gør filmene godt. Ikke desto mindre er "Howls Moving Castle" endnu en lille genistreg fra Miyasaki, og bestemt et kig værd for dens spændende persongalleri, velfortalte historie og til tider ekstremt smukke billeder.
8/10
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Men jeg forstår stadig ikke den moralske slutning mht. konen. Han har for travlt til at fremstille hende god, hvor den tvivl der hidtil har været, forsvinder helt. Haggis ender med at smadre lidt af filmens mystik her.
Den mystik, du her taler om, er for mig ikke-eksisterende i filmen. Allerede i scenen lige før politiet ankommer og arresterer konen, er det mere end tydeligt, at [spoiler]hun er overrasket over, at der er blod på hendes frakke. Og det er ikke spil for galleriet, for hun står hvor hendes mand ikke kan se hende. Hvis hun var skyldig, ville hun jo ligesom i sagens natur være den første til at vide besked om mordet, og så ville hun allerede aftenen før have kigget alt sit tøj - og da i særdeleshed frakken, som hun jo havde udenpå alt det andet tøj(!) - efter for blod, inden hun gik hen for at spise sammen med sin mand og sin svoger og sidstnævntes kæreste/kone. ... Ja, alene det, at hun skulle hen og spise på restaurant bagefter, gør det helt absurd, at hun - angiveligt - skulle være kommet direkte fra et mord og i samme tøj som hun havde på, da hun begik mordet.
Babo Rises (9805) skrev:
Hvis han endelig ville gøre noget her, hvorfor måtte hun ikke være skyldig? Det ville i den grad også skabe mere dynamik end en typisk slutning.
Og her er vi så ovre i det, jeg skrev om i #9799 - nemlig at nogle mener, at "dårlige" (læs: ulykkelige) slutninger er en kvalitet i sig selv, hvilket jeg er hamrende uenig i. (Og jeg mener heller ikke, at en lykkelig slutning er en kvalitet i sig selv.)
Mit svar på dit spørgsmål er: [spoiler]Fordi det ville fjerne vores sympati med den hårdt prøvede, selvmords-tilbøjelige kone og gøre, at vi ikke følte, at det var spor nødvendigt eller retfærdigt, at hun kom ud til et liv i friheden sammen med sin mand og sit barn. Sådan ville JEG ihvertfald have det - ikke bare efter at have set filmen første gang, men også ved hvert gensyn ... Så ville det hele bare have været en film om en tåbelig og vildledt mand. Og så ville det have været endnu en af disse trivielle "Nørj, så var hun alligevel skyldig!"-film. Endnu en slutning med et twist. Surprise, surprise!
Babo Rises (9805) skrev:
BN (9801) skrev:
følge den moderne dille med, at slutninger skal overraske
Det er fordi du forbinder overraske med twists, søgte slutninger osv.
Nej, så enkelt er det ikke. Jeg forbinder overraske med ... ja, at overraske, om det så er på den ene eller anden måde. Og jeg mener, at enhver tanke hos manuskriptforfatteren om, at "nu skal publikum endelig ikke kunne forudse slutningen" er direkte dræbende for kreativiteten, herunder det at fortælle en meningsfyldt, logisk sammenhængende historie.
Babo Rises (9805) skrev:
Det er IKKE det jeg snakker om. Jeg snakker bare om at runde en film af, der ikke følger den samme sti som 37878635437 andre film gør.
Men har du tænkt over, at manuskriptforfatter og instruktør ved direkte at TILSTRÆBE eller SØGE en slutning, der overrasker, lige præcist følger den samme sti, som så mange andre film gør nutildags?
Efter min mening skal en slutning vokse helt naturligt ud af den historie, som forfatteren ønsker at fortælle, og ud af de pointer, historien har - uden at han/hun skal sidde og være bange for, om publikum mon kan regne slutningen ud eller forudse den. Den interessante historie ligger næsten udelukkende i resten af filmen, ja, i alt det foregående. Når JEG har været på en interessant sight-seing-tur eller rejse, så er det øjeblik hvor jeg stiger af toget, jo heller ikke den vigtigste del af turen.
Babo Rises (9805) skrev:
Selvfølgelig skal en slutning være overvejet, men det kan den vel stadig være, også selvom den vil overraske?
"Vil overraske"? Ordet 'vil' leder tilbage til forfatteren, og igen må jeg sige, at jeg ikke er tilhænger af, at denne skal bekymre sig om, hvorvidt slutningen er forudsigelig eller ej, men simpelthen gør sig klart hvilken historie, han ønsker at fortælle.
Babo Rises (9805) skrev:
Jeg søger squ ikke søgte slutninger. Havde Haggis måske udeladt det med "politimanden på hug", ja så var jeg squ blevet overrasket.
Ligesådan blev jeg i sin tid overrasket, da Vesper dør i Casino Royale og Bond stod magtesløs tilbage.
Hvad det sidste angår, så må det være fordi du ikke kender Ian Flemings bog, for deri
dør hun også for egen hånd, blot på en anden måde.
Hvad det første angår, blev jeg selv overrasket over det med "politimanden på hug", eftersom
politiet indtil da HAVDE gennemgået alle beviser og ikke fundet noget, der pegede i retning af, at Crowes kone skulle være uskyldig. Ingen af dem havde tænkt over det med regnen og vejens hældning.
... Jo, jeg kunne godt lide den scene, som jeg ikke på forhånd havde set komme. Også selvom den ikke var nødvendig i forhold til
at vise, at konen virkelig VAR uskyldig. For det vidste man allerede.
#9809 Jeg er stor tilhænger af, at film som denne, centreret om et sæt "virkelighedens præmisser", også skal bedømmes derefter. Dvs. det vi ser i filmen, er bevismaterialet for at nå en konklusion. Der er ikke tale om en Lynch eller Kubrick fortælling, iscenesat med fortolkning in mente, men et sæt håndgribelige præmisser, der skal afspejle, motiv, alibi og beviser og vi, publikum, vurderer derefter.
Derfor giver jeg dog også ret i din tilgang, at "what you see is what you get", at man allerede tidligt i forløbet, får "syn for sagen" omkring konens "skyldighedsstatus" udfra hendes ageren. Jeg havde dog ikke personligt, efter første gennemsyn, set dette som konkluderende (ja, jeg er langsom), men lige lidt bryder jeg mig om "hug" scenen. Dens tone og underlægningsmusik der skal understøtte, at "et lys går op", er så typisk testpublikum materiale, at jeg tænker "Haggis kom meget tættere på mål denne gang, men han er stadig ikke overbevist om, at hans publikum kan klare sig uden en "livline" :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#9801 BN 14 år siden
Det ved jeg godt - det var også kun eksempler.
Jeg finder ikke 'politimanden på hug'-scenen strengt nødvendig, men den irriterer mig heller ikke. Den kunne såmænd godt have været undværet, UDEN at vi (eller ihvertfald JEG) af den grund
Men
Ved at tale om "den nemmeste slutning" leverer du netop et eksempel på det, jeg mener med, at manuskriptforfatterne skal lade være med at følge den moderne dille med, at slutninger skal overraske. Ligesom med en rejse må de gøre sig klar, hvor de vil "rejse" fra og til. Jeg gider ikke slutninger, der er bange for ikke at overraske publikum - jeg vil have slutninger, der ikke er søgte eller tilstræbte, men virker naturlige eller logisk sammenhængende med resten af plottet. Der skal være en pointe med slutningen, og pointen skal ikke bare være, at slutningen skal være uforudsigelig eller overraskende. Indholdet skal stå over formen.
#9802 loki 14 år siden
http://www.imdb.com/title/tt1270798/
- en del varme og humor
- James McAvoy er absolut filmens center og er samme med Michael Fassbender. dem som holder den oven vande (Jennifer Lawrence gør det ok, men får ikke helt nok at arbejde med).
- ofte useriøs / legende tone
- fjollet overordnet plot
- vil alt for meget (for lidt fokus, skulle være opdelt på 2 film)
- for mange personer og dermed for lidt karakterudvikling
- Erik's overgang til Magneto er lidt for let baseret på hvad vi ser (den mangeårige indre kamp er ikke skildret, og han virker ofte afslappet og relativ godt tilpas samme med Charles og de andre. Hans overgang skulle være henlagt til film 2.)
- til tider elendig grafik
- er på godt og ondt meget anderledes end tegneserien
- sjov cameo, men understreger igen den mere useriøst tone (har svært ved at tage det fjollet plot seriøst, og når tonen generelt har været legende, så bliver det hele lidt la la).
3/6
#9803 IK 14 år siden
Nu var jeg ikke særlig gammel og filmkyndig da jeg så Indiana Jones- og James Bond filmene første gang, men jeg forstår selvfølgelig hvad du mener. ;) Det der ''ikke interesseret og grebet nok", er nok lidt af en forhastet fejlformulering fra min side. Der er andre faktorer i The Next Three Days, som fx et lidt ujævnt tempo og for lang spilletid, der gjorde så jeg ikke 'sad på kanten af sofaen'. Synes ikke at historien var stærk nok til den spilletid, og et par gange under filmen havde jeg en 'kom videre' tanke.
Det ville det hvis jeg virkelig mente det. ;) Jeg vil gerne trække den sætning tilbage, da mange af mine favoritfilm er noglr jeg værdsatte mere ved gensyn. Som sagt en dum og forhastet kommentar af mig, som jeg virkelig kunne ønske jeg kunne trække tilbage.
#9804 BN 14 år siden
Uhh, jeg elskede simpelthen den lange spilletid, det langsomme tempo og at filmen tog sig tid til at skildre hovedpersonens hverdag - altså at den ikke bestræbte sig på at være en spændingsfilm før tilsidst. Det sidste den film skulle var "videre". ;-)
Men det er bare MIN oplevelse.
Done! ;-)
#9805 Babo Rises 14 år siden
Det ved jeg godt, og disse ting gjorde også, at jeg havnede på en 8'er. Haggis er jo dygtig person instruktør. Men jeg forstår stadig ikke den moralske slutning mht. konen. Han har for travlt til at fremstille hende god, hvor den tvivl der hidtil har været, forsvinder helt. Haggis ender med at smadre lidt af filmens mystik her. Hvis han endelig ville gøre noget her, hvorfor måtte hun ikke være skyldig? Det ville i den grad også skabe mere dynamik end en typisk slutning.
Ja.
Det er fordi du forbinder overraske med twists, søgte slutninger osv. Det er IKKE det jeg snakker om. Jeg snakker bare om at runde en film af, der ikke følger den samme sti som 37878635437 andre film gør. Selvfølgelig skal en slutning være overvejet, men det kan den vel stadig være, også selvom den vil overraske? Jeg søger squ ikke søgte slutninger. Havde Haggis måske udeladt det med "politimanden på hug", ja så var jeg squ blevet overrasket.
#9806 Babo Rises 14 år siden
Jeg synes faktisk, at filmen bruger mest tid på planlægning af aktionen. Jeg vil sige, at det er måske begrænet, hvad vi kender til hovedrollen, udover han er desperat. Vi dykker jo ikke ned i de mørke afkroge. Jeg manglede scener (det mente jeg også ved første syn) der virkelig skildrede, hvad der drev denne mand, udover at han er desperat. Konen bliver anholdt med det samme i filmen, og det betyder, at man ikke rigtigt får opbygget et kærlighedsbånd til personerne, men det pynter Haggis på i enkelte sekvenser, men jeg savnede nu en større psykologisk portræt, hvis filmen skulle få ram på mig. Det gjorde den til dels jo, men min anke er ikke til at komme uden om. Jeg synes det lykkedes langt bedre Haggis med Casino Royale manuskriptet, hvis jeg skal sammenligne.
#9807 Batsy 14 år siden
Så den på DR HD, og kæft hvor var den mesterlig!
Humoren er lige min humor, så skrald grinede hele filmen igenmen, Karekterene er sådan set intersante og skide sjove. Især Vinnie Jones er perfekt castet som en sej og hårdfør dræber. Resten af castet er lige ledes os perfekt, især Brad Pitt spiller sku os suverænt og hans Accent for mig til at skide en nugga arm pågrund af jeg grinte så meget.
Historie delen er os rigtig fed, og den er suverænt fortalt lidt ala Pulp Fiction i det men der er masser af andre Ide'er og vil fortrække den her til enhver en tid en Pulp.
Da den her har, fede boksekampe, britisk sort humor ( elsker det), Skotske, iriske og britiske accenter. Dejlig og fantatisk film.
5-6/6
Vis du ikke har set den, så se den for dælen og jeg må sige det Guy Riches bedste film. Vis jeg for øje på den her film så køber jeg den, vis jeg har penge for den her film må jeg bare eje.
#9808 Collateral 14 år siden
Min tredje Miyasaki film. En noget mere traditionel historie end både "Kiki's Delivery Service" og Ponyo. Det er både godt og skidt. Man kan ganske nemt følge handlingen, og filmen er ligeså fyldt med smukke billeder som instruktørens øvrige film. Det faktum at handlingen er så straight forward fjerner dog også en smule af den underfundige mystik der ofte gør filmene godt. Ikke desto mindre er "Howls Moving Castle" endnu en lille genistreg fra Miyasaki, og bestemt et kig værd for dens spændende persongalleri, velfortalte historie og til tider ekstremt smukke billeder.
8/10
#9809 BN 14 år siden
#9810 Bruce 14 år siden
Derfor giver jeg dog også ret i din tilgang, at "what you see is what you get", at man allerede tidligt i forløbet, får "syn for sagen" omkring konens "skyldighedsstatus" udfra hendes ageren. Jeg havde dog ikke personligt, efter første gennemsyn, set dette som konkluderende (ja, jeg er langsom), men lige lidt bryder jeg mig om "hug" scenen. Dens tone og underlægningsmusik der skal understøtte, at "et lys går op", er så typisk testpublikum materiale, at jeg tænker "Haggis kom meget tættere på mål denne gang, men han er stadig ikke overbevist om, at hans publikum kan klare sig uden en "livline" :)