En venlig ven havde venligst ventet med at vende det hvide ud af vommen, så værsgo og voldsom Volvo og væk var var vi på de vilde vover! Eller sagt med andre ord, en billet ændrede en ret trist dag til et par mulige gode timer.
Og hvad var der dog ikke at se frem til? Duncan Jones aka. Zowie Bowie må have arvet en smule af farmands stjernestøv og fantasi, for som far er forrygende udi de gode fortællinger, så gav Duncan med filmen Moon, indtryk af at besidde stort potentiale.
Det var ikke just traileren, som på forhånd solgte denne film, for den lignede på forhånd et tilbageskridt ovenpå den fornemt eksekverede og velspillede Moon og lad det være sagt med det samme, at Source Code da heller ikke, når samme højder.
Men det betyder ikke, at der instruktørmæssigt hviles på laurbærene. Groft sagt er der ikke mere kød på historien end der var i Deja Vu og Next, men man ser tydeligt, hvad der er Duncan Jones' fokus og det er IKKE det visuelle, det æstetiske eller det effektfulde. Filmens få CGI effekter var ret så primitivt udført og cinematografien af Don Burgess, indeholdt modsat mandens arbejde i Book of Eli, slet ingen eye candy. Moon var i den henseende en visuelt langt større oplevelse, til 1/7 af budgettet. Nå, nok om det.
Når man således nærmest bevidst afskriver sig dagens mainstream films top ingredienser, så er der kun de gode gammeldags filmiske basale af slagsen tilbage. Historie, eksekvering og skuespil og da førstnævnte blot er én variant af utallige, så skal resten dæleme serveres appetitligt og det formår man da heldigvis også.
Gyllenhaal er så absolut i fokus, med ganske mange små biroller omkring sig. Han er ikke så karismatisk som Sam Rockwell og udtryksmæssigt er han altid lowkey, men han bringer en troværdighed og indlevelse til torvs, som netop får en til at interessere og bekymre sig for karakteren, hvilket er alfa og omega for at kunne generere spænding. Det er dog aldrig i nærheden af neglebidende spænding, men en formåen af at holde et fornuftigt pace, der aldrig taber tråden.
Jeg kedede mig på intet tidspunkt, men jeg blev heller ikke udfordret og underholdt på samme intelligente vis som med Moon og da slutningen kom, --->
nogle vil måske se følgende som en spoiler, men det skulle i såfald være fordi man selv forsøger at konkludere noget ud fra mine ord. Personligt vil jeg ikke bedømme det som en spoiler :)
blev jeg alvorligt bange for, at Duncan Jones havde mistet sin mødom til Hollywoods testpublikum, men han hev stikket hjem med en variant af et "plottwist", som var meget elegant og subtilt udført, i tråd med det, som kendetegner rigtig god sci-fi og dermed ender vi en karakter højere.
Det var et par gode timer, som hjalp med til at bygge instruktøren Duncan Jones op til flere nye og forhåbentlig større udfordringer og ikke nødvendigvis budgetmæssigt. Jeg håber en dag, at mandens fortællemæssige flair også vil kunne kombineres med en visuel æstetisk understøttende billedside, som vil kunne, tør jeg sige ordet ... transcendere sci-fi genren.
Film: 8/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
I en verden hvor helvedet har brudt løs, er det nu op til en gruppe folk at bevare overblikket og sammenholdet, hvis de skal overleve i et nyt samfund, hvor alt og alle de før kendte til ikke eksisterer mere.
Ligesom de bedste zombiefilm beskæftiger "The Walking Dead" sig ikke kun med de levende døde og fed vammel splatter underholdning, men går netop mere i dybden med de levende og deres indbyrdes konflikter og illustrerer deres sande personlighed, i en situation hvor de er presset til det yderste og må kæmpe for at bibeholde deres menneskelighed i en ellers kold, kynisk og død verden.
Dommdagsscenariet er bare udgangspunktet hvorfra en yderst fængslende dramaserie tager sit udgangspunkt. Alle karaktererne har fejl og mangler og specielt Jon Bernthal brillere som den splittede Shane, der har et kompliceret forhold til vennen og "hovedrollen" Rick Grimes. Bernthal formår at portrættere den komplekse karakter uden dog nogensinde at fremstå som et decideret svin, men en person der netop befinder sig i en usædvanlig situation og har måtte tage nogle valg, han har svært ved at håndtere. Alle yder glimrende præstationer og karaktererne føles virkelige og troværdige, hvilket er specielt imponerende, når man nu snakker om den serie der "bare" bliver markedsført som: den der zombieserie. Jeg bliver sgu også nødt til lige at nævne Michael Rooker, der har en god lille rolle som en af den slags typer man bare elsker at hade.
Selvfølgelig kan man heller ikke kommer uden om zombierne, for når vi ser bort fra det karakterdrevne drama, så er de levende døde eller walkers, som de kalder dem i serien, lige det ekstra krydderi der skiller denne serie ud fra alle de andre på tv. Først og fremmest en stor tak til Frank Darabont for at gå i den mere klassiske George A. Romero retning, med zombier der ikke spæner afsted med flere hundrede kilometer i timen, men netop stavrer afsted, som en rigtig zombie bør gøre, selvom de til tider godt kan overraske i antal og ihærdighed når de er virkelig sultne. Generelt er zombiernes udseende også ganske godt lavet og læner sig meget godt op ad forlæggets zombier, ud fra hvad jeg har set, jeg har nemlig ikke selv læst nogle af tegneserierne.
Serien er dog heller ikke helt uden humor, selvom den for det meste er meget underspillet, men den er der og det er nok til bryde isen i ellers meget intens serie og specielt en enkelt episode fra afsnittet "Guts", fik et smil frem på læben hos mig og andre splatter geeks vil nok også fryde sig over pågældende scene.
Selv efter alt den positive kritik serien har modtaget, var jeg ikke skuffet. Det jeg frygter mest er nok at seriens bagmænd trækker TWD i langdrag. Noget af det jeg netop godt kunne lide ved første sæson, var det korte, men velfortalte forløb sæsonen strækker sig over. 6 afsnit er måske for lidt for nogle, men jeg fandt det lige tilpas. Jeg vil personligt ikke have noget imod hvis Darabont og co. afslutter den med næste sæson.
TWD er en lovende lille serie og det ville være en skam at ødelægge den ved at strække den over 8 sæsoner. Men hvem ved, tegneserien har jo eksisteret i noget tid efterhånden og hvis der er nok inspiration i dem til holde gryden i kog til nogle flere sæsoner, så go for it. Det ville bare være en skam, hvis det ikke lykkedes. Derfor håber jeg også at de stopper, mens de stadig er på toppen og det stadig er et godt alternativ til resten af serierne på markedet lige nu.
#9851 Bruce 14 år siden
En venlig ven havde venligst ventet med at vende det hvide ud af vommen, så værsgo og voldsom Volvo og væk var var vi på de vilde vover! Eller sagt med andre ord, en billet ændrede en ret trist dag til et par mulige gode timer.
Og hvad var der dog ikke at se frem til? Duncan Jones aka. Zowie Bowie må have arvet en smule af farmands stjernestøv og fantasi, for som far er forrygende udi de gode fortællinger, så gav Duncan med filmen Moon, indtryk af at besidde stort potentiale.
Det var ikke just traileren, som på forhånd solgte denne film, for den lignede på forhånd et tilbageskridt ovenpå den fornemt eksekverede og velspillede Moon og lad det være sagt med det samme, at Source Code da heller ikke, når samme højder.
Men det betyder ikke, at der instruktørmæssigt hviles på laurbærene. Groft sagt er der ikke mere kød på historien end der var i Deja Vu og Next, men man ser tydeligt, hvad der er Duncan Jones' fokus og det er IKKE det visuelle, det æstetiske eller det effektfulde. Filmens få CGI effekter var ret så primitivt udført og cinematografien af Don Burgess, indeholdt modsat mandens arbejde i Book of Eli, slet ingen eye candy. Moon var i den henseende en visuelt langt større oplevelse, til 1/7 af budgettet. Nå, nok om det.
Når man således nærmest bevidst afskriver sig dagens mainstream films top ingredienser, så er der kun de gode gammeldags filmiske basale af slagsen tilbage. Historie, eksekvering og skuespil og da førstnævnte blot er én variant af utallige, så skal resten dæleme serveres appetitligt og det formår man da heldigvis også.
Gyllenhaal er så absolut i fokus, med ganske mange små biroller omkring sig. Han er ikke så karismatisk som Sam Rockwell og udtryksmæssigt er han altid lowkey, men han bringer en troværdighed og indlevelse til torvs, som netop får en til at interessere og bekymre sig for karakteren, hvilket er alfa og omega for at kunne generere spænding. Det er dog aldrig i nærheden af neglebidende spænding, men en formåen af at holde et fornuftigt pace, der aldrig taber tråden.
Jeg kedede mig på intet tidspunkt, men jeg blev heller ikke udfordret og underholdt på samme intelligente vis som med Moon og da slutningen kom, --->
nogle vil måske se følgende som en spoiler, men det skulle i såfald være fordi man selv forsøger at konkludere noget ud fra mine ord. Personligt vil jeg ikke bedømme det som en spoiler :)
Det var et par gode timer, som hjalp med til at bygge instruktøren Duncan Jones op til flere nye og forhåbentlig større udfordringer og ikke nødvendigvis budgetmæssigt. Jeg håber en dag, at mandens fortællemæssige flair også vil kunne kombineres med en visuel æstetisk understøttende billedside, som vil kunne, tør jeg sige ordet ... transcendere sci-fi genren.
Film: 8/10
#9852 wimmie 14 år siden
Hrmpf! Som om vi piger ikke kan se en sci-fi/actionfilm uden at det så kun kan være pga. lækre mænd... :/
#9853 Babo Rises 14 år siden
Ret flot, ja hehe
#9854 Antlion 14 år siden
Har du set "Offret"?
#9855 Wangsgaard 14 år siden
Amen :)
#9856 Steffan Rasmussen 14 år siden
Det var 75% piger, så selvom der naturligvis er en del piger der godt kan lide sci-fi, så ville jeg stadigvæk have forventet den modsatte fordeling.
#9857 Skeloboy 14 år siden
Et ret deprimerende og sørgeligt syn, som jeg ikke har lyst til at se igen.
1/10 (der er trods alt 200 kr til resten af måneden!)
#9858 Babo Rises 14 år siden
Det var en begavet film, men jeg synes nu ikke den var decideret udfordrende?
#9859 Bobby Singer 14 år siden
I en verden hvor helvedet har brudt løs, er det nu op til en gruppe folk at bevare overblikket og sammenholdet, hvis de skal overleve i et nyt samfund, hvor alt og alle de før kendte til ikke eksisterer mere.
Ligesom de bedste zombiefilm beskæftiger "The Walking Dead" sig ikke kun med de levende døde og fed vammel splatter underholdning, men går netop mere i dybden med de levende og deres indbyrdes konflikter og illustrerer deres sande personlighed, i en situation hvor de er presset til det yderste og må kæmpe for at bibeholde deres menneskelighed i en ellers kold, kynisk og død verden.
Dommdagsscenariet er bare udgangspunktet hvorfra en yderst fængslende dramaserie tager sit udgangspunkt. Alle karaktererne har fejl og mangler og specielt Jon Bernthal brillere som den splittede Shane, der har et kompliceret forhold til vennen og "hovedrollen" Rick Grimes. Bernthal formår at portrættere den komplekse karakter uden dog nogensinde at fremstå som et decideret svin, men en person der netop befinder sig i en usædvanlig situation og har måtte tage nogle valg, han har svært ved at håndtere. Alle yder glimrende præstationer og karaktererne føles virkelige og troværdige, hvilket er specielt imponerende, når man nu snakker om den serie der "bare" bliver markedsført som: den der zombieserie. Jeg bliver sgu også nødt til lige at nævne Michael Rooker, der har en god lille rolle som en af den slags typer man bare elsker at hade.
Selvfølgelig kan man heller ikke kommer uden om zombierne, for når vi ser bort fra det karakterdrevne drama, så er de levende døde eller walkers, som de kalder dem i serien, lige det ekstra krydderi der skiller denne serie ud fra alle de andre på tv. Først og fremmest en stor tak til Frank Darabont for at gå i den mere klassiske George A. Romero retning, med zombier der ikke spæner afsted med flere hundrede kilometer i timen, men netop stavrer afsted, som en rigtig zombie bør gøre, selvom de til tider godt kan overraske i antal og ihærdighed når de er virkelig sultne. Generelt er zombiernes udseende også ganske godt lavet og læner sig meget godt op ad forlæggets zombier, ud fra hvad jeg har set, jeg har nemlig ikke selv læst nogle af tegneserierne.
Serien er dog heller ikke helt uden humor, selvom den for det meste er meget underspillet, men den er der og det er nok til bryde isen i ellers meget intens serie og specielt en enkelt episode fra afsnittet "Guts", fik et smil frem på læben hos mig og andre splatter geeks vil nok også fryde sig over pågældende scene.
Selv efter alt den positive kritik serien har modtaget, var jeg ikke skuffet. Det jeg frygter mest er nok at seriens bagmænd trækker TWD i langdrag. Noget af det jeg netop godt kunne lide ved første sæson, var det korte, men velfortalte forløb sæsonen strækker sig over. 6 afsnit er måske for lidt for nogle, men jeg fandt det lige tilpas. Jeg vil personligt ikke have noget imod hvis Darabont og co. afslutter den med næste sæson.
TWD er en lovende lille serie og det ville være en skam at ødelægge den ved at strække den over 8 sæsoner. Men hvem ved, tegneserien har jo eksisteret i noget tid efterhånden og hvis der er nok inspiration i dem til holde gryden i kog til nogle flere sæsoner, så go for it. Det ville bare være en skam, hvis det ikke lykkedes. Derfor håber jeg også at de stopper, mens de stadig er på toppen og det stadig er et godt alternativ til resten af serierne på markedet lige nu.
5/6 eller 8/10
#9860 loki 14 år siden
Tak for anmeldelsen, den må vi andre prøve at undgå ;)
(Og det var dælme ikke meget til resten af måneden...)