#179 Ja jeg er helt enig. Et slags opråb om at vi faktisk har mange ting tilfælles og at vi bør forsones om de ting vi har tilfældes, fremfor at skændes om de ting vi ikke har tilfælles.
#180 Ja selvfølgelig. Tror at det måske er fordi at de to instruktører har nogle fællestræk at jeg tager fejl af dem.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#183 Det havde jeg helt klart også :D - men man havde på fornemmelsen af det stod mellem The Departed og Babel. Little Miss Sunshine var den film man krydsede fingre for i håb om at den ville overraske; men den var desværre "the underdog".
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Mr. Deeds Goes To Town, Frank Capra, USA, 1936 Historien om Longfellow Deeds, der kommer fra landet og til storbyen er utrolig inspirerende, og den rummer et godt budskab om ærlighed og om, at man skal være reel.
Gary Cooper er jo altid god, og Jean Arthur spiller med fornøjelse, men når det er sagt, så hvis man har set Mr. Smith Goes To Washington først, så er den nu alligevel lidt langtrukken, for det er samme budskab, samme historie og samme opbygning.
Men som film i sig selv er den klart værd at se, ligesom Frank Capras andre film, så er denne også utrolig fornøjelig og den rummer livsglæde.
#185 Enig. Cooper er god til særlige roller, behøver man sige H... .... og kan måske godt give udtryk for den samme bondeknolds naivitet, som var Jimmy Stewarts varemærke, men der er forskel i naturligheden, hvormed de spiller. Cooper kan godt virke lidt for stiv i sit kropssprog, hvorimod Stewart kan spille på hele følelsesrepertoiret, så man river sig med.
Kan godt lide Deeds og vil nok rate den en smule højere, for Capras film har sgu noget udefinerbart magisk over sig.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#185 - Det er nok heller ikke helt fair, men kunne ikke sætte mig udover ligheden med Mr. Smith, det trak den lidt ned, men det gør jeg ikke selve filmen dårligere.
Will Ferrell i den rolle han nu engang spiller bedst - den selvfede og selvglade men ganske kiksede mand som (af uvisse årsager) får unge smukke piger til at kaste sig for fødderne af ham ;) I Semi-Pro spiller han en basketballstjerne/ejer/træner/promoter samt popidol som i 70'erne kæmper for at hans basketballteam ikke skal gå konkurs. Da han får muligheden for at få sit team med i NBA-liagen på betingelse af at de begynder at vinde nogle kampe, hyrer han en falleret men stadig respekteret eks NBA-spiller (Woody Harrelson). Som altid spiller Will Ferrell rollen til perfekthed med den selvironi han har (manden er jo ikke ligefrem det største nulevende sexsymbol), og resten af castet gør det også ganske fint. Desværre er det hele set før og bedre; både Anchorman, Blades of Glory og Talladega Nights var sjovere og havde flere "laugh out loud moments". Kun 3-4 scener her fik mig til at fnise lidt bl.a. nogle ganske sjove 70'er referencer, en omgang russisk roulette og en nævekamp med en bjørn :) Filmen er fin nok til en søndag eftermiddag, men jeg ville nok mene den var spild at biografbillet.
3/6 (en lille 3'er)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Batman Beyond: Rebirth (de to første afsnit af serien såmænd)
Jeg ville ikke skrive så meget i starten, først efter jeg har set nogle flere afsnit, men jeg bliver bare nødt til at nævne min ynglings scene.
Da The Jokers slåser mod Bruce Wayne, og en af dem siger noget i stil med "don't you know who you're dealing with, we're the Jokers" sagt med en ekstrem stolthed i stemmenm, som om de bare er de sejeste.
Hvortil Bruce Wayne svare "sure" mens han smiler med et "knægt du har ingen anelse om hvad som gemmer sig bag jeres navn"
Der fik jeg altså det største smil på selv, fordi jeg vidste nøgagtig hvad som lå bag hans smil især når man tænker tilbage på alle deres kampe mod hinanden, og den Erfaring som Bruce Wayne har mod denne Skurken over dem alle.
8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#181 filmz-jonasgr 17 år siden
#179 Ja jeg er helt enig. Et slags opråb om at vi faktisk har mange ting tilfælles og at vi bør forsones om de ting vi har tilfældes, fremfor at skændes om de ting vi ikke har tilfælles.
#180 Ja selvfølgelig. Tror at det måske er fordi at de to instruktører har nogle fællestræk at jeg tager fejl af dem.
'Cause I'm evil"
#182 wimmie 17 år siden
#183 Skeloboy 17 år siden
#184 wimmie 17 år siden
#185 Skeloboy 17 år siden
Historien om Longfellow Deeds, der kommer fra landet og til storbyen er utrolig inspirerende, og den rummer et godt budskab om ærlighed og om, at man skal være reel.
Gary Cooper er jo altid god, og Jean Arthur spiller med fornøjelse, men når det er sagt, så hvis man har set Mr. Smith Goes To Washington først, så er den nu alligevel lidt langtrukken, for det er samme budskab, samme historie og samme opbygning.
Men som film i sig selv er den klart værd at se, ligesom Frank Capras andre film, så er denne også utrolig fornøjelig og den rummer livsglæde.
4/6
IMDB
#186 filmz-Bruce 17 år siden
Kan godt lide Deeds og vil nok rate den en smule højere, for Capras film har sgu noget udefinerbart magisk over sig.
#187 Skeloboy 17 år siden
Og ja, H... ...., helt fantastisk Cooper
#188 wimmie 17 år siden
Will Ferrell i den rolle han nu engang spiller bedst - den selvfede og selvglade men ganske kiksede mand som (af uvisse årsager) får unge smukke piger til at kaste sig for fødderne af ham ;)
I Semi-Pro spiller han en basketballstjerne/ejer/træner/promoter samt popidol som i 70'erne kæmper for at hans basketballteam ikke skal gå konkurs. Da han får muligheden for at få sit team med i NBA-liagen på betingelse af at de begynder at vinde nogle kampe, hyrer han en falleret men stadig respekteret eks NBA-spiller (Woody Harrelson).
Som altid spiller Will Ferrell rollen til perfekthed med den selvironi han har (manden er jo ikke ligefrem det største nulevende sexsymbol), og resten af castet gør det også ganske fint.
Desværre er det hele set før og bedre; både Anchorman, Blades of Glory og Talladega Nights var sjovere og havde flere "laugh out loud moments". Kun 3-4 scener her fik mig til at fnise lidt bl.a. nogle ganske sjove 70'er referencer, en omgang russisk roulette og en nævekamp med en bjørn :)
Filmen er fin nok til en søndag eftermiddag, men jeg ville nok mene den var spild at biografbillet.
3/6 (en lille 3'er)
#189 elwood 17 år siden
Jeg ville ikke skrive så meget i starten, først efter jeg har set nogle flere afsnit, men jeg bliver bare nødt til at nævne min ynglings scene.
Da The Jokers slåser mod Bruce Wayne, og en af dem siger noget i stil med "don't you know who you're dealing with, we're the Jokers" sagt med en ekstrem stolthed i stemmenm, som om de bare er de sejeste.
Hvortil Bruce Wayne svare "sure" mens han smiler med et "knægt du har ingen anelse om hvad som gemmer sig bag jeres navn"
Der fik jeg altså det største smil på selv, fordi jeg vidste nøgagtig hvad som lå bag hans smil især når man tænker tilbage på alle deres kampe mod hinanden, og den Erfaring som Bruce Wayne har mod denne Skurken over dem alle.
8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#190 filmz-Narniabæver 17 år siden
Rodney Dangerfield medvirker i denne tegnefilm der næsten har 15 år bag sig.
Rodney bliver smidt væk af sin ejer, og ender langt ude på landet.
På trods af 90'erne var et svært årti for tegnefilm er denne en af de bedre.
9/10