Pitfall(1962) Den første spillefilm af manden bag den exceptionelle Suna No Onna(Woman in the Dunes). Og den er ikke langt fra i kvalitet. En mystisk fortælling om en person, der stopper som kulminearbejder, og tilsyneladende bliver slået ihjel af en person helt klædt i hvidt.
I fantastiske sort/hvide billeder er denne spøgelseshistorie også en kritik af den moderne industri. Ikke altid går den ad logiske veje, men resultatet er en yderst interessant film, hvor kameraarbejdet ikke ladet noget tilbage i forhold til Kurosawa, Mizoguchi og Ozu.
Jeg har dette bokssæt, fra Criterion Collection, som jeg dog købte billigere, og den kan anbefales at skaffe sig. Som ofte med Criterion Collection er der guf, hans 4 første kortfilm, samt en samling af essays og andet.
Pitfall lyder som en utrolig spændende film, og i det hele taget Hiroshi Teshigahara som instruktør. Det kunne være, at man skulle anskaffe sig boksen.
#202 - ja, har kun det og speciale at få tiden til at gå med(og weekenddruk), og specialet kører som det skal. Har stadig en 68 titler jeg ikke har fået set, som jeg gerne vil have set før jeg får et rigtigt job.
Så alene 6 film i går...Pitfall, alle Trois Couleures, Mystery Train og Hunchback of Notre Dame(1923)..:), det er dejligt med tid.
#205 - jeg synes de er rigtig gode alle sammen, men de skal ikke ses i træk, så kommer Rouge ikke til sin retfærdighed. Men Bleu var klart den bedste, synes nogen af omstændighederne i Bialy er lidt underlige.
The Face of Another, 1966 Igen leverer Hiroshi Teshigahara en fantastisk film med fantastiske billeder. Denne gang er temaet er fremmedgjorthed, identitet og masker. De første 8-10 minutter følger vi en mand i samtale med sin kone. Hans ansigt er helt svøbt ind i bandage pga. en ulykke. Samtalen går på ansigtets betydning for en persons identitet. Og netop ansigtet, og hvad den betyder for folks reaktion. Et eksempel er en sidehistorie med en flot pige på den ene side, men med brandmærker på den anden side. En flok drenge kommer med tilråb, men ser den anden side, og stopper helt, og de væmmes.
Denne film er lidt mere obskur og filosofisk end Woman in the Dunes og Pitfall, men derfor også mere tankevækkende. Den er langt mindre dramatisk i sin handling, men der er leget mere med tanken og med kameraet.
Efter at have set alle 3 film i boxsættet(se nr.#201 ), kan jeg kun varmt anbefale at købe den.
Hvilket fabelagtigt billed der er på denne udgivelse. Fantastiske detaljer, perfekt kontrast, naturlige farver og nærmest fejlfrit print. Jeg kan simpelthen ikke sætte en finger på noget.
10/10
Resten senere!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Man må jo smede mens jernet er varmt og fik set denne igår med "den lille", men desværre kun gengivet lidt om billedet. Jeg måtte af med det, for det var simpelthen mageløs kvalitet.
Jeg kan godt lide de engelske børnefortællinger, som jeg føler tager deres målgruppe lidt mere seriøst end de amerikanske, som har for vane at gå over gevind med de store følelser, sprød eventyrsmusik og ende med et spektakel af en slutning. I The Water Horse er omdrejningspunktet godt nok et cgi sagnvæsen, men ikke nok hovedperson til at fjerne fokus fra lille Angus MacMorrow spillet af Alex Etel, den blåøjede knægt vi sidst så i Danny Boyles Millions. Han er en charismatisk børneskuespiller som under instruktion af Jay Russell, holder sig indenfor rammerne af mine grænser for en troværdig præstation.
Fortællingen i sig selv er ganske uden overraskelser for den sædvanlige kærlighedshistorie mellem dreng og sagndyr. Dreng finder æg, Sagndyr kommer ud af æg. Dreng og sagndyr bliver best buddies og må gå så grueligt meget igennem, førend de lever lykkeligt til deres dages ende. Nå nej, det var den amerikanske version. Selvfølgelig har denne fortælling sine momenter af børneglæde og jovialt eventyr, men der er også tilsat et par dråber malurt, som netop gør det til et mere tilfredsstillende syn og ikke mindst får historien til at blive siddende på de mindre børns opslagstavle. Brian Cox er med i en mindre rolle, men i de momenter, der levede eventyret endnu mere end i resten af filmen. En tung dreng med screen presence.
Min datter var ovenud tilfreds og er det tilfældet, ja så er farmand det også.
Video:
Det er ikke så meget at tilføje gårsdagens tekst. Dette er referenceklasse. Det skotske højland og de store søer er prægtigt videregivet i al sin 1080p vælde. Der er panorama skud, som får det til at gippe i én og detaljerne er knivskarpe OGSÅ på langdistance. Der er et meget fint lag filmgryn tilstede, som gør dette til en rigtig filmlike oplevelse og jeg kunne ikke fange en eneste fejl i printet, eller finde eksempler på edge enhancement. Kontrast var i top, med detaljer i sort bibeholdt og dag- som nattesekvenser stod imponerende. Kun i cgi sekvenserne var der eksempler på efterbehandling, med bløde omrids til følge, men et nødvendigt kompromis. Alt i alt en film, man vil kunne nyde alene for sine visuelle fortræffeligheder.
Audio:
Et TrueHD spor smides i nakken på os og da jeg ikke hørte det på fuld styrke, er jeg ikke helt sikker på, at jeg bedømmer korrekt. Starten var utrolig engagerende, med en sekvens i et mørkt skur, hvor man var helt omsluttet af lyd og gode surround effekter. Jeg følte der blev skruet en tand ned for ambitionerne efterfølgende, men ærligt talt så burde den lige have haft 2-3 dB mere for at folde sig ud.
Film: 6/10 Video: 10/10 Audio: 7½/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#201 Skeloboy 17 år siden
Den første spillefilm af manden bag den exceptionelle Suna No Onna(Woman in the Dunes). Og den er ikke langt fra i kvalitet. En mystisk fortælling om en person, der stopper som kulminearbejder, og tilsyneladende bliver slået ihjel af en person helt klædt i hvidt.
I fantastiske sort/hvide billeder er denne spøgelseshistorie også en kritik af den moderne industri. Ikke altid går den ad logiske veje, men resultatet er en yderst interessant film, hvor kameraarbejdet ikke ladet noget tilbage i forhold til Kurosawa, Mizoguchi og Ozu.
Jeg har dette bokssæt, fra Criterion Collection, som jeg dog købte billigere, og den kan anbefales at skaffe sig. Som ofte med Criterion Collection er der guf, hans 4 første kortfilm, samt en samling af essays og andet.
IMDB
#202 Bates 17 år siden
Pitfall lyder som en utrolig spændende film, og i det hele taget Hiroshi Teshigahara som instruktør. Det kunne være, at man skulle anskaffe sig boksen.
ahhhh, så lidt tid, så lidt penge....hehe
#203 Skeloboy 17 år siden
Så alene 6 film i går...Pitfall, alle Trois Couleures, Mystery Train og Hunchback of Notre Dame(1923)..:), det er dejligt med tid.
Har du fået anskaffet dig Bela Tarr?
#204 filt 17 år siden
Ja, det er virkelig effektfuldt. :)
#205 Bates 17 år siden
Hvad synes du om Kieslowskis "Trois Couleures"?
"Mystery Train" er også en fantastisk film. Elsker Jarmusch film.
#206 Skeloboy 17 år siden
#207 filmz-Narniabæver 17 år siden
Mr. bean vender stærkt tilbage, og denne gang fjoller han rundt i Frankrig, og han skal til Cannes for at aflevere en dreng.
8/10
#208 Skeloboy 17 år siden
Igen leverer Hiroshi Teshigahara en fantastisk film med fantastiske billeder. Denne gang er temaet er fremmedgjorthed, identitet og masker.
De første 8-10 minutter følger vi en mand i samtale med sin kone. Hans ansigt er helt svøbt ind i bandage pga. en ulykke. Samtalen går på ansigtets betydning for en persons identitet. Og netop ansigtet, og hvad den betyder for folks reaktion. Et eksempel er en sidehistorie med en flot pige på den ene side, men med brandmærker på den anden side. En flok drenge kommer med tilråb, men ser den anden side, og stopper helt, og de væmmes.
Denne film er lidt mere obskur og filosofisk end Woman in the Dunes og Pitfall, men derfor også mere tankevækkende. Den er langt mindre dramatisk i sin handling, men der er leget mere med tanken og med kameraet.
Efter at have set alle 3 film i boxsættet(se nr.#201 ), kan jeg kun varmt anbefale at købe den.
#209 filmz-Bruce 17 år siden
Video:
Hvilket fabelagtigt billed der er på denne udgivelse. Fantastiske detaljer, perfekt kontrast, naturlige farver og nærmest fejlfrit print. Jeg kan simpelthen ikke sætte en finger på noget.
10/10
Resten senere!
#210 filmz-Bruce 17 år siden
Man må jo smede mens jernet er varmt og fik set denne igår med "den lille", men desværre kun gengivet lidt om billedet. Jeg måtte af med det, for det var simpelthen mageløs kvalitet.
Jeg kan godt lide de engelske børnefortællinger, som jeg føler tager deres målgruppe lidt mere seriøst end de amerikanske, som har for vane at gå over gevind med de store følelser, sprød eventyrsmusik og ende med et spektakel af en slutning. I The Water Horse er omdrejningspunktet godt nok et cgi sagnvæsen, men ikke nok hovedperson til at fjerne fokus fra lille Angus MacMorrow spillet af Alex Etel, den blåøjede knægt vi sidst så i Danny Boyles Millions. Han er en charismatisk børneskuespiller som under instruktion af Jay Russell, holder sig indenfor rammerne af mine grænser for en troværdig præstation.
Fortællingen i sig selv er ganske uden overraskelser for den sædvanlige kærlighedshistorie mellem dreng og sagndyr. Dreng finder æg, Sagndyr kommer ud af æg. Dreng og sagndyr bliver best buddies og må gå så grueligt meget igennem, førend de lever lykkeligt til deres dages ende. Nå nej, det var den amerikanske version. Selvfølgelig har denne fortælling sine momenter af børneglæde og jovialt eventyr, men der er også tilsat et par dråber malurt, som netop gør det til et mere tilfredsstillende syn og ikke mindst får historien til at blive siddende på de mindre børns opslagstavle. Brian Cox er med i en mindre rolle, men i de momenter, der levede eventyret endnu mere end i resten af filmen. En tung dreng med screen presence.
Min datter var ovenud tilfreds og er det tilfældet, ja så er farmand det også.
Video:
Det er ikke så meget at tilføje gårsdagens tekst. Dette er referenceklasse. Det skotske højland og de store søer er prægtigt videregivet i al sin 1080p vælde. Der er panorama skud, som får det til at gippe i én og detaljerne er knivskarpe OGSÅ på langdistance. Der er et meget fint lag filmgryn tilstede, som gør dette til en rigtig filmlike oplevelse og jeg kunne ikke fange en eneste fejl i printet, eller finde eksempler på edge enhancement. Kontrast var i top, med detaljer i sort bibeholdt og dag- som nattesekvenser stod imponerende. Kun i cgi sekvenserne var der eksempler på efterbehandling, med bløde omrids til følge, men et nødvendigt kompromis. Alt i alt en film, man vil kunne nyde alene for sine visuelle fortræffeligheder.
Audio:
Et TrueHD spor smides i nakken på os og da jeg ikke hørte det på fuld styrke, er jeg ikke helt sikker på, at jeg bedømmer korrekt. Starten var utrolig engagerende, med en sekvens i et mørkt skur, hvor man var helt omsluttet af lyd og gode surround effekter. Jeg følte der blev skruet en tand ned for ambitionerne efterfølgende, men ærligt talt så burde den lige have haft 2-3 dB mere for at folde sig ud.
Film: 6/10
Video: 10/10
Audio: 7½/10