Gravatar

#41 rendesten 16 år siden

Tropa De Elite

Brasiliansk guldbjørnsvinder bl.a Skrevet af samme forfatter bag City Of God. Vi følger den ubarmhjertige, men dog trofast officer inde for brasilianske militærstyrke kaldet "BOPE"

vel castet, velskrevet og godt udført gøre filmen til en værdig "efterfølger" af City Of God, hvor vi i denne film følger 90'ernes uro fra politiets side (som egentlig viser at indeholde mange af de onder som forbrydernes side) Så forstår jeg ikke de kritikere som har sagt at filmen er en hyldest til BOPE's Rambo-hero style.. Det er nærmest det modsatte.

9/10
Gravatar

#42 filmz-Bruce 16 år siden

#41 F... den glæder jeg mig til at se!!! Er den røget op i biograferne?!?!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#43 filmz-Bruce 16 år siden

AvP Requiem - Blu-ray

Tja, efter en gang squash har jeg lige tjekket den nye Blu-ray udgave af AvP Requiem ud og jeg må sige jeg blev positivt overrasket. Klart bedre end den første med ikke kun gode actionsekvenser, men også nogle grumme chokeffekter.

Måske var det HD kvaliteten som har spillet ind, for både billed og lyd er i den ypperste referenceklasse, med et utroligt LFE spor og surround effekter, ligeså scary som i Descent. Billedet er nærmest helt glat, ingen gryn overhovedet og en detaljegrad jeg kun har set i animationsfilm som Beowulf og Cars og så hjælper det, at de mange mørke scener stadig fremstår detaljeret.

Jeg må godt nok sluge en kamel eller ti, for jeg var sateme godt underholdt og skal vist have genset denne igen med drengene inden weekenden.

Film: 8/10
Billed: 10/10
Lyd: 10/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#44 HonoDelLoce 16 år siden

#43

I.. Am.. Shocked.. :D

Men på den fede måde :D Her troede jeg, at jeg var den eneste, der faktisk fandt den film helt ganske fin.. Ligesom dig har jeg også overvejet at give HD skylden ;)

Du er som et forbillede for mig.. Det er på grund af folk som dig, at vi andre kan træde frem i lyset og faktisk indrømme, at vi godt kunne lide AvP-R :D

Jeg vil så indskyde, at hvis du tør smide den på igen, så er du mere modig end jeg.. Jeg har bildt mig selv ind, at jeg nok ville blive MEGET skuffet, hvis jeg ser den igen, så den forbliver pænt pakker væk :D (hvilket i øvrigt er nemt nok, set i lyset af, at jeg ikke selv ejer filmen :D)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#45 HonoDelLoce 16 år siden

X-Files - Sæson 2, afsnit 1-14

Jeg er midt i at få genset hele X-files-serien, så selvom inddelingen 1-14 måske lyder lidt underlig, så er det fordi jeg lige er kommet så langt :) Sæson 1 blev set for et par uger siden, så detaljerne er efterhånden visket godt ud.. :)

I de tidlige afsnit af serien her var der ikke så meget sammenhængende de forskellige afsnit imellem, som blev tilfældet senere hen.. Aliens fyldte ikke særlig meget endnu, omend det hele tiden ligger lidt i luften. Stille er Cancer Man begyndt at virke som en person, der helt sikker har en stor fed finger med i de fleste af de ting, som den almindelige borger ikke må vide noget om.. Så på mange måder er serien i starten af den 2. sæson begyndt at forme sig til det, man egentlig husker serien for - man ved, der hele tiden ligger noget større bag de forskellige mystiske hændelser, men man aner ikke hvad..

Spændingen opretholdes, men hele tiden af nye grunde. Det er en af goderne ved at hvert afsnit historiemæssigt er uafhængigt.. Men som enhver serie, er der røde tråde, der binder de forskellige afsnit sammen, og gør, at man helst skal have fulgt med fra starten.

I de første 14 afsnit af den anden sæson er der en enkelt historie, der går igennem 2 afsnit - dette er imidlertid også den mest fængende historie, om Duane, der er tidligere FBI-agent, nu patient på et mental-hospital. Han ytrer, at han har været bortført af Aliens, og at han skal finde en ny forsøgskanin før de vil lade ham være alene. Derfor kidnapper han overlægen på hospitalet, men har et enkelt problem - han aner stadig ikke, hvor udvekslingen med rumvæsenerne skal finde sted. Det resulterer i en gidselsituation på et rejsebureau..
- Grunden til, at jeg nævner dette afsnit, er fordi det på mange måder viser det, som hovedtemaet for serien omhandler.. Moulders betagelse af alien-bortførelser pga. hans søsters skæbne, hans interesse i at vide alt, der sker i forbindelse med dem, og ikke mindst bliver der i dette dobbelt-afsnit også indikeret det, som igennem resten af serien er tydeligt - at forholdet mellem Fox og Dana på ingen måde kun er professionelt. Samtidigt er det også her, at man får fornemmelsen for, at Cancer Man er indblandet i hele rumvæsen-affæren..

I det hele taget indeholder de første 14 afsnit af sæson 2 mange gode spændingsøjeblikke, klassiske X-files-øjeblikke hvor man tænker *what the hell?*, samt mørke antydninger, der er så nemme at falde for, at man alligevel bliver snøret, når det viser sig at stå anderledes til, end man havde regnet med..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#46 filmz-Bruce 16 år siden

#44 Det er næsten ondt at lade flere gå i den fælde, så lad mig gå til bekendelse og sige, at det var den mest modbydelige aprilsnar spøg jeg kunne finde på, ikke kun mht. krampen i mine arme, da mine ord skulle ud på skrift, men også mht. de mulige menneskelige konsekvenser heraf. Det kan næsten få Grape of Wrath'ske konsekvenser ;)

Jeg er initiatoren på denne ualmindeligt usle nedrighed og du skal vide, jeg står til rådighed med min skulder, en øl, ja en briks til at få de freudianske fortrængelser ud på, hvis det skulle være nødvendigt :)

Jeg har misbrugt min ytringsfrihed og krænket. Af hele mit hjerte ... UNDSKYLD!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#47 Bates 16 år siden

Hahahahaha bruce!

Priceless!!!
Gravatar

#48 jessup 16 år siden

My Winniepeg (Guy Maddin -natfilm)

En virklig underholdende poetisk dokumentar film om Winniepeg i USA.

5/6
This is just until June
Gravatar

#49 Skeloboy 16 år siden

Her følger en kort anmeldelse af alle Studio Ghiblis spillefilm(inkl. Nausicaa). De er forkortet pga. pladshensyn.
Og sådan her ser de ud, når man har Studio Ghibli Colletion.

Nausicaa of the Valley of The Wind:
Nausicaa kommer fra Valley of the Wind, der er isoleret fra resten af verden af den enorme giftige jungle, der er befolket af kæmpeinsekter. Verden er også i krig, og da hendes folk bliver angrebet, bliver hun nødt til at gøre noget for at hjælpe både dem, stoppe krigen og hjælpe insekterne.
Filmen sætter standarden for resten: smukke tegninger, magiske verdener og en ung kvindelig protagonist. Det er i høj grad lykkedes, men en anelse rodet.

4/6
Imdb

Laputa: Castle in the Sky
På engang barnlig naiv, men også oprigtig spændende. Sheeta og Pazu leder efter den sidste af de mytiske byer i skyerne, og Sheeta har en af de krystaller, der var med til at holde dem oppe. Derfor bliver hun også jagtet af Dola-banden. Den er fyldt med herlige personer, sjove sekvenser og rigtig dejlig naivitet, så man sidder og bliver i godt humør, samtidig med man følger med i historien, der dog kan trække en anelse ud.

4/6
Imdb

Grave of the Fireflies:
Den uden tvivl bedste af dem alle, og den mest hjerteskærende af dem alle. Ikke blot blandt denne samling af film, men blandt alle krigsfilm. Den rammer lige i hjertet og den rammer hårdt. Seita passer hans lillesøster, Setsuko, i det krigsramte Japan i slutningen af krigen, og man følger deres kamp for overlevelse. Det gode ved filmen er, at Seita ikke er nogen helteskikkelse, og selv tager fejl af en del situationer. Filmen er simpel, enkel, smuk, hjerteskærende, og ganske fantastisk.

6/6
Imdb

My Neighbor Totoro:
En dejlig feel-good film, der kunne have fået topkarakter, hvis ikke det var for længden af den. Men filmen emmer af søskendekærlighed, barndomsmagi og en forunderlig verden, og ikke mindst i store dele af filmen en glad og optimistisk stemning, der bare gør man bliver i godt humør. Søskendeparret Satsuki og Mei flytter med deres far på landet, mens deres mor kommer sig efter en sygdom på hospitalet. Her opdager de en verden med venlige væsener, ikke mindst den store og godmodige Totoro. Man bliver ganske enkelt i godt humør af filmen.

5/6
Imdb

Kiki's Delivery Service:
Historien om heksen under uddannelse, Kiki, er den første lidt svage film fra Studio Ghibli. Det er en coming-of-age historie, der selvom den utrolig flot lavet, ikke når samme højder som de fleste andre film. Historien er god, men den er mere ligetil og ikke helt så spændende. Dog er der stadig en god portion charme, som der altid er i disse film, men den lever ikke fuldstændig op til de andre. Det er dog ikke langt fra, og det kan skyldes det yngre publikum, den henvender sig til.

4/6
Imdb

Only Yesterday:
Taeko på 27 kigger tilbage på hendes barndom, og det er som sådan ikke superinteressant. Tegnestilen er heller ikke specielt god i forhold til andre Ghibli-film. Et næsten 2 timers tilbageblik på en ikke alt for spændende barndom er lige i overkanten, og den rummer ikke fortælleglæden fra de andre film. Kun få øjeblikke af filmen kan man nyde, men generelt har man en fornemmelse af, at det er spild af tid.

2/6
Imdb

Porco Rosso:
Dusørjægeren Porco Rosso var engang en berømt pilot fra WW1 og hed Marco Pagot, men blev forbandet(hvilket aldrig bliver forklaret hvorfor), og forlod militæret. Han har et godt øje til Gina, ejeren af en klub for piloter, som også bliver bejlet til af amerikaneren Curtis, der bliver Porcos rival. De begge bekæmper søpirater. Man kan ikke andet end smile af denne herlige film, der til tider minder om Casablanca, men på en aldeles fri og herlig måde. Dog bliver klicheerne i den for meget, og selvom det er meningen, så kan filmen ikke holde til det hele vejen. Resultatet er dog hæderligt.

4/6
Imdb

Pom Poko:
Herlig, herlig film, der dog har et alvorligt budskab: at naturen omkring os dør pga. fremskridtet, men også vigtigheden af sammenhold. Vaskebjørnene er sjove og herlige væsener, og man keder sig ikke på noget tidspunkt i deres selskab, og trods deres mangler, kan man kun holde af dem. Det er ikke verdens bedste historie, men den er klart værd at se, også flere gange.

4/6
Imdb

Whisper of the Heart:
Nok en af de mest lettilgengængelige og lige til historier. Den handler om teenageforelskelse. Pigen Shizuki er på sidste år før High School, og hun møder Seiji, en dreng, der har en drøm om at blive berømt violinmager, mens hun drømmer om at blive forfatter. Den er ganske enkel og ligefrem, men den er som altid god, underholdende og godt fortalt.

4/6
Imdb

Princess Mononoke:
Den mest actionfyldte af filmene, og en af de bedste også. Prinsen Ashitaka kæmper for at skabe fred mellem beboerne i Irontown og skovens væsener. Menneskene har længet udnyttet skoven, og det har gjort væsenerne vrede. San, en pige der er opdrevet i skoven, gør det mere besværligt for beboerne i Irontown. Det er en kompliceret historie i en magisk verden af guder og mytologiske væsener, og den er fyldt med smukke scener. På intet tidspunkt bliver den kedelig eller for meget

5/6
Imdb

My Neighbors the Yamadas:
Meget anderledes end de andre, både i tegnestil og i historie. Tonen er lettere og temaet er mere hverdagsagtigt, og det er der kommet en film ud af man kun sporadisk kan smile lidt af, og selv om tegningerne stadig er fine nok, så bliver de trættende i længden, og historien er ikke langt fra så charmerende som de andre, og ganske enkelt for svær at se på hele vejen igennem.

2/6
Imdb

Spirited Away:
Næstefter Grave of the Fireflies kommer denne film. I forhold til de andre, så er denne fyldt til randen med sære væsener. Essentielt er det en coming-of-age historie(som så mange andre af filmene), om pigen Chihiro, der bliver draget ind i den magiske verden, hvor hun møder Haku, troldkvinden Yubaba og en række væsener, der hver har deres særegne træk, men det bliver aldrig rigtig forklaret, hvorfor de er som de er. Det gør så absolut heller ikke noget, det er kun med til at gøre den mere magisk. For filmen er magisk, men også herlig og fantastisk godt lavet, og selv ikke efter 3. gang, bliver den kedelig at se på, for den er meget detaljerig.

6/6
Imdb

The Cat Returns:
Historien om Haru, der redder en kat, som viser sig at være prins i kattenes rige, er måske for de lidt yngre, men den er supercharmerende, og helt på højde med de mere alvorlige film. Det er i bund og grund en klassisk historie, om en ung, kvindelig protagonist, der kommer ind i en parallel verden, men her udsat for Studio Ghiblis sans for historiefortælling, og det er der kommet en rigtig hyggelig film ud af, der helt sikkert skal ses igen. Al charmen som Ghibli kan byde på er til stede her.

5/6
Imdb

Howl's Moving Castle:
Sophie befinder pludselig i et magtspil mellem Howl og den onde heks, og af hende bliver Sophie forvandlet til en 90-årig. Hun flygter og møder et levende fugleskræmsel, og hun finder Howls slot, hvor hun møder Calcifer, en ilddæmon, der lover at hjælpe Sophie med at blive sig selv igen, hvis Sophie kan få Calcifer væk fra hans kontrakt med Howl. Der er gang i filmen hele tiden, og man ved ikke hvor den bevæger sig hen. Men dette er også lidt dens hæmsko, for den kan virke rodet til tider.

4/6
Imdb

Tales from Earthsea:
Et lidt svag led i Studio Ghibli sammenhæng. Man skal på ingen måde sammenligne med bøgerne, for så bliver man slemt skuffet. Troldmanden Ged bliver beskytter for Arren, og sammen vil de prøve på at genskabe balancen i verden. Den er ikke helt på niveau med de andre film, men der er stadig sans for fortælling, magi og animation. Dog vil jeg give en ekstra karakter, ikke så meget pga. selve historien, men fordi det er en fantastisk verden Ursulua K. Le Guin har skabt, som instruktøren forstår at udnytte.

4/6
Imdb

Konklusion: De fleste Ghibli er værd at se, og et par af dem er værd at se flere gange, mens kun en enkelt fejler. I alt er der indtil videre 15 film, dvs. omkring 25 timers underholdning af høj kvalitet, og et samlet katalog de kan være stolte af. Med undtagelse af My Neighbors The Yamadas og Only Yesterday, som er de to eneste jeg ikke har lyst til at se igen, så vil jeg anbefale alle film. Især Spirited Away og Grave of the Fireflies, men også My Neighbor Totoro, Princess Mononoke og The Cat Returns skal fremhæves. Men de resterende 8 films skal ej heller forglemmes.
Gravatar

#50 filmz-Narniabæver 16 år siden

Boog & Elliot:

Sony Picture's første og vellykkede animerede film handler om en bjørn og hans snaksalige ven der er dådyret Elliot, og de ender ude i ødemarken sammen.

10/10
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: