Ja jeg skulle jo se denne film på et tidspunkt. En film som af mange er blevet betegnet som en af verdens bedste film. Så langt vil jeg dog ikke gå, men en god film er det da bestemt. Dens største force og grunden til at filmen stadigvæk "holder" den dag i dag er musikken og sammenspillet imellem Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. Det er ikke helt uden grund at en hardhitter som Bogart falder for Bergman. Det er da også dejligt forfriskende at se en film fra 1940'erne som tager udgangspunkt i et neutralt land som ingen aktier har i krigen og derfor huser personer fra begge lejre. Tyskere, allierede og så naturligvis de lokale som ikke har noget med krigen at gøre. Tyskerne bliver naturligvis stadigvæk svinet til, men ikke så stor grad at det bliver groteskt. Men kærlighedshistorien imellem Boggie og Bergman er det vigtigste og selvom man godt ved hvad det hele ender med er det stadig en fornøjelse at følge og det bliver heldigvis ikke for sentimentalt. Og så må Boggie være mesteren man skal slå i oneliners.
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Nogle mente at denne film havde paralleler til Madeleinesagen og derfor blev filmen udskudt. Jeg kan dog ikke se hvorledes man kan sammenligne den med den sag. En lille pige meldes forsvundet og i første omgang virker det ikke som om at hendes narkovrag af en mor er synderlig rørt over det. Et ungt detektivpar bliver sat på sagen, som ikke er så enkel som det ser ud til. Først og fremmest er spørgsmålet om hun er live og dernæst er der også spørgsmålet om det i det hele taget vil være en god ide hvis hun skal tilbage til sin mor, som indtil videre ikke har levet op til det ansvar at være mor. Igen viser Casey Affleck at han er en skuespiller der er værd at holde øje med, især hans stemmeføring synes jeg er meget interessant. Amy Ryan blev oscarnomineret for sin rolle, men jeg synes egentlig ikke at hun gør noget synderligt indtryk på mig. En film som stiller nogle moralske spørgsmål, hvornår er det rigtigt at følge loven og hvornår er det ikke ?
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Gensynet med denne film var faktisk rigtig godt og den var noget bedre end jeg husker den. Good Will Hunting er meget lig denne film og hvilken en af dem man kan lide er nok en smagssag. Jeg synes at denne er bedre og rammer nogle andre følelser. En familie er helt splittet efter at den ældste dreng er død i en bådulykke. Buck var elsket af alle og især af moderen. Conrad skyder skylden på sig selv, men prøver at lade som om at alt er i orden selvom han har det elendigt. Og faderen er bekymret for sønnen efter at denne har forsøgt selvmord kort efter ulykken. Det er et meget realistisk billede af hvordan det kunne se ud for en familie, under sådanne begivenheder. Som en af dem siger nogengange sker der bare nogle ting som man ikke kan styre og som ikke er nogens skyld og som ikke kan forklares. En dengang ung og ukendt Timothy Hutton spiller fantastisk og man føler virkelig med ham og kan sætte sig ind i hans situation, en fantastisk præstation som gav ham en oscar. Ærgeligt at vi ikke har hørt så meget til ham siden. Hvis man forestiller sig at denne film er lavet i 1981 er det en fortjent oscarvinder.
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Set med børnebriller, en usædvanlig vellykket lille Disney perle, med meget flotte CGI animeringer undervejs, som succesfuldt blænder ind i den virkelige verden. Start introen, som foregår i et tegneserieunivers a la gammel traditionel 2D Disney stil, har fanget noget af den gamle Walt atmosfære. Nogle vil sikkert afskrive filmen pga. dens pussenussethed, men med et barn eller flere som påhæng, er denne et herligt bekendtskab for barnlige sjæle.
Billedet er upåklageligt og Disney'sk fristes man til at sige, med koncernens varemærker, klare farver og høj kontrast. Flot men ikke helt referencekvalitet. Lydsporet, Dolby TrueHD 5.1 Surround i 48kHz/24-bit kvalitet leverer også varen, hvad angår dynamik, surround og bas.
Film: 7/10 Billed: 9/10 Lyd: 8.5/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#24 Nej det er jeg enig i og det er egentlig det jeg prøver på at glemme. Hvis den var blevet lavet i 1981, året efter, ville den til gengæld have været en fortjent vinder.
I bund og grund er det en god film, men i forhold til dens modstandere i 1980 blegner den.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Krigen set med amerikanske øjne aka Ken Burn The War
Jeg vil gerne sige til dem, som ikke har råd til at købe "Ken Burns The War" at se den alligevel for den vises for tiden bl.a. pt. på hverdage på DR2 under titlen Krigen set med amerikanske øjne og I kan læse mere om den her:
Efter at have genset det meste af DC Animated Universe og i anledning af at der lige har været en afstemning, kommer her en anmeldelse og gennemgang af alle serierne. Der skal advares imod små spoilers, men ikke det store.
Batman: The Animated Series (1992 – 1995)
”Did you see that?”
Det er her det hele startede, for så mange år siden. The Dark Knight, The Caped Crusader. Med sine mørke baggrunde, malet på sort papir, og sin hovedfigur konstant indhyllet i sorte skygger, er Batman: The Animated Series en MEGET mørk og dyster serie.
Serien har ikke rigtig noget overordnet handlingsforløb, men består af enkeltstående historier, der går fra at være gode og til at være fantastiske mesterværker! Den største perle af alle er Heart of Ice med Mr. Freeze. Mange betragter denne som en af de bedste Batman-historier nogensinde. Det er en utrolig tragisk historie om en mand der har mistet sin kone og sin evne til at føle i en tragisk ulykke. Historien og karaktererne vækker her så mange følelser, at man ikke kan fatte hvordan Warner Brothers et par år efter kunne skabe den nærmest blasfemisk krænkende Batman & Robin, en skændsel mod Mr. Freeze og Batman.
”All emotions have been frozen dead inside me...”
Andre mesterværker tæller Two Face, tragedien om distriktanklageren Harvey Dent, der pga. sin skjulte skizofreni og en fatal ulykke ender som monsteret Two Face. Denne historie er alt det som katastrofen Batman Forever ikke er. Her har vi en kompleks figur, med en tragisk, tragisk baggrund. Af alle Batman-historierne er dette en af de mest menneskelige.
Batman: The Animated Series er en helt igennem fremragende serie, på trods af at den ikke har nogen overordnet rød tråd. Man bliver helt grebet af de små rørende menneskelige historier, og seriens cast leverer sublime stemmer. I sandhed en klassiker, og et kært barndomsminde fra man var lille.
Batman: Gotham Knights (1997 – 1999)
Efter Batman: The Animated Series valgte man at fortsætte serien, men i en ny stil, med nye figurdesigns. Mindre grynet, mere grafisk rent. Om det er bedre end det forrige kan man ikke rigtig sige, men det fungere uanset hvad rigtig godt.
Der er gået 2 år siden den oprindelige serie, og Dick Grayson (Robin) har forladt Bruce Wayne, og etableret sig selvstændig som Nightwing. Batman kæmper nu sammen med Batgirl og en ny Robin, Tim Drake.
Der er ofte satset lidt mere på fart og action denne gang, frem for de dybere menneskelige tragedier. Dog er det ikke altid sådan, fx. ser vi i Mad Love hvordan The Joker drev Doctor Harleen Quinzel til vanvid, og gjorde hende til sin vanvittige, romantiske sidekick --- Harley Quinn. Også Two Face bliver udforsket mere, i seriens sidste afsnit, der er et af de absolut bedste.
Alt i alt endnu en god serie, selvom den sammenlagt ikke når samme dybde som Batman: The Animated Series besad. Dog er det godt med et frisk pust til Batman-serien.
Superman: The Animated Series (1996 – 2000)
Efter (eller samtidig) med Batman, besluttede Timm, Dini og de andre at give sig i kast med Superman, hvilket resulterede i denne ganske solide serie. Den begynder med en historie i 3 dele, hvor serien fortæller sin egen version af Superman-myten, som er yderst interessant og flot.
Efter det går det stille og roligt lidt ned af bakke, da Supermans fjender simpelthen ikke er voldsomt interessante, men dog fungerer. Det har Bruce Timm & Co. dog været klar over, hvorfor de på genial vis har vævet en større plotline ind, som afsløres via adskillige ”teaser-afsnit” --- The Darkseid Saga. Her får vi serveret intet mindre end en mytologi er, bogstaveligt talt, kosmiske dimensioner, men det er noget man må vente tålmodigt på, gennem de første sæsoner, da det er noget der bliver bygget langsomt, men effektivt, op.
Vi får også serveret den sublime World’s Finest, en 3-parter hvor Superman og Batman må slå sig sammen for at stoppe The Joker, der har fået $1mia af Lex Luthor for at slå Superman ihjel. Nogle virkelig flotte afsnit, der føles som en film. Og så er det en fornøjelse at se Batmans evige overlegenhed, selv overfor Superman.
Da serien nærmer sig sidste sæson er kan man roligt sige at the board is set, the pieces are moving. Alle kræfter er sat til for at levere en apokalyptisk, decideret brændende krig i Darkseid-dobbeltafsnittet Apokolips... Now! Det er en herlig følelse at se de adskillige teaser-afsnit bære frugt. Allerede fra da Orion dukker op for at advare Superman ved vi, at dette er STORT. Vi får serveret intet mindre end en prologue i bedste LOTR-stil, til at fortælle den mytologiske baggrund for hele den kosmiske krig og Darkseids ambitioner, og det er episk af en kaliber, man ikke ofte ser i animerede serier af denne slags. Det er krig på fuld styrke, med både en brændende orange himmel over hele planeten, en blødende Superman, cowed and broken, tanks, dæmoner og... død.
”Just remember, Superman, every victory has it’s price!”
Superman: The Animated Series er en serie der spænder meget bredt. Den går fra glade, lyse afsnit, til Darkseids grå, orange og kulsorte atmosfære, og generelt fungerer det meget godt. Serien slutter meget langt nede, rent følelsesmæssigt, med Darkseids sidste slag mod Superman, der efterlader hans omdømme i ruiner. Dette gør, at The Darkside Saga bliver grobund for DC Animated Universe’s længste og største plotline i Justice League: Unlimited senere hen.
Batman Beyond (1999 – 2001)
Det var åbenbart ikke nok for Bruce Timm at have gang i både Batman: Gotham Knights og Superman: The Animated Series, så samtidig kastede han sit hold ud i en nye Batman-serie. Batman Beyond er en anderledes serie end de foregående, da den foregår i fremtiden, nærmere bestemt 50 år. Bruce Wayne har trukket sig tilbage, pga. alderdom og dårligt hjerte. Han er nu en bitter gammel mand, ensom og forladt i Wayne Manor. Gotham Citys gader hærges af The Jokerz, en bande unge gangstere, der terroriserer alt og alle, og holder mindet om The Joker i live.
En aften render unge Terry McGinnis ind i Bruce, da han bliver forfulgt af en bande Jokerz. Terry opdager her hemmeligheden om den mytiske Batman, der ifølge legenderne engang vogtede Gotham City, og tager dragten (den sidste Bruce bugte inden han stoppede) på, for at hævne sin far, der er blevet myrdet af en finansgigant.
Terry ender med at blive den nye Batman, med Bruce som guide og mentor.
Batman Beyond er på mange måder en mindre serie end mange af de andre, men det gør den ikke dårlig. Der er mange fede karakterer, og forholdet mellem unge Terry og gamle Bruce fungerer for det meste upåklageligt. Kevin Conroy har aldrig været bedre (han bliver dog endnu bedre senere hen) end som den gnavne, gamle, bitre mand.
Istedet for blot at støve alle gamle skurke af, og opdatere dem til fremtiden, har man valgt i stedet at opfinde nye skurke, hvilket nok er meget klogt. Dog refereres der ofte til gamle fjender, og det fungerer fedt. F.ex. opsøger Terry på et tidspunkt den legendariske lejesoldat Bane på et pleje-hospital, hvor han sidder i en respirator, helt ødelagt af sine steroider.
Batman Beyond fungerer udmærket som et nyt Batman-univers, samt som en udvidelse af det oprindelige. Elsker man myten om Batman, må man ikke snyde sig selv for denne serie.
Justice League (2001 – 2004)
Efter at Batman og Superman mødtes engang imellem i Superman: The Animated Series, og The Flash og Green Lantern gæsteoptrådte en enkelt gang, valgte man med Justice League at skabe en decideret hold af superhelte, og det fungerer faktisk godt, dog ind imellem bedre end andre gange.
I modsætning til de andre serier, består Justice League udelukkende af 2- og 3-parters (med undtagelse af en julespecial). Serien begynder flot med den 3-delte Secret Origins hvor de 7 helte med hjælp fra J’onn J’onnz slutter sig sammen for at bekæmpe en invaderende væsner fra de ydre rum, der engang udslettede alle marsboere på nær J’onn. Herefter danner de Justice League, i tilfælde af at noget lignende nogensinde skulle gentage sig.
Første sæson er ikke uden problemer. Der er ofte alt for lidt bid i karakterernes personlighed, og Superman fremstår ofte underligt svag. Det hjælper dog på det hele, at vi også finder afsnit som The Enemy Below og The Savage Time.
I 2. sæson har seriens skabere lært noget, og allerede fra første historie er der lagt op til noget stort. Serien er nu i 16:9, og vi bliver smidt direkte ud i en New Gods War i Twilight, mellem Lord Darkseid og New Genesis. Kedeligere bliver det ikke af, at Brainiac dukker op for tilsyneladende at udslette Apokolips midt i hele denne krig. Med Twilight har vi endelig en historie og en fjende på banen, der virker stor nok til at behøve et helt hold af superhelte. Man har endda valgt at udvide hele Brainiac figuren, så han nu er endnu mægtigere end før. Klædeligt, når nu vores helteskare også har fået et boost.
Igennem sæsonen bliver der også lagt clues ud til sæsonens --- eller seriens --- store finale, Starcrossed, en 3-parter, hvor et af medlemmerne begår det ultimative forræderi, der ender med at true hele planetens eksistens. Det er all-out-war i denne finale, hvor holdet også må gå undercover i civil, da de er jaget af den altdominerende besættelsesmagt. Det er i sandhed en værdig afslutning, og en af de bedste historier overhovedet i alle serier samlet set.
Justice League: Unlimited (2004 – 2006)
Efter Justice League’s imponerende og hæsblæsende finale i 3 dele, var det egentlig slut, og det havde været en perfekt slutning. Alligevel valgte man at fortsætte serien, dog i en ”revamped” form og med navnet Unlimited tilføjet --- og hvilket held at man gjorde det! For dette er noget der i sandhed udviklede sig til en STOR serie i mere end en forstand. Hvor den oprindelige Justice League indimellem havde mere fokus på missioner og plot, end karaktererne, bruger Unlimited al den tid den behøver på sine figurer. Helteskaren har fået et boost, og tæller nu så mange figurer, at man ikke engang kender navnene på dem alle. Derfor er det kun udvalgte figurer der rigtig optræder, men de får til gengæld den tid de behøver, såsom Green Arrow, Black Canary, The Question og Huntress.
Hvad der dog imidlertid gør denne serie så fantastisk, er en enkelt, helt unik plotline --- Project: Cadmus. Hvor den ellers fantastiske finale Starcrossed fra den oprindelige serie egentlig blot afrundede sin egen serie, er Project: Cadmus en afrunding af mere eller mindre samtlige serier i hele DC: The Animated Universe, og trækker på adskillige plotlines fra både Superman: The Animated Series og Justice League, men har også forbindelse til Batman og især Batman Beyond og Batman Beyond: Return of the Joker. Det er en slags opfølger på Darkseid-afsnittet Legacy fra Superman: The Animated Series, og en ret direkte fortsættelse af A Better World fra Justice League, og tæller intet mere end 13 afsnit, der udfolder sig over sæson 1 og 2.
”What if the Justice League ever went rouge? What do you think would be the result?”
Det er en historie med meget mere voksne temaer, end man har været vandt til i mange af de forrige serier. Det er modigt at portrættere de legendariske helte som potentielle fjender for hele menneskeheden, og se goodguys fra tidligere serier figurere som fjender. Smukt fortalt, hvordan The Original Seven fra den originale serie takler Cadmus-konspirationen og den uvilje der vokser imod dem fra militærets og befolkningens side.
”In our superpowered spacestation, passing judgement like Gods! Cadmus is right to be scared!”
De første 4 af de sidste fem afsnit a serien udgør en så gigantisk finale, at man sidder med åben mund over den... ja, den deciderede krig der udspiller sig mellem planetens største magtfaktorer... og en hemmelig, skjult fjende.
Men ufatteligt nok, valgte Bruce Timm ikke at slutte sin serie med dette episke actionbrag. Næh, han valgte lige at putte et lille afsnit ind bagefter, Epilogue. Dette afsnit, som egentlig fungerer som den finale som Batman Beyond aldrig fik, er et meget lille, men utroligt stærkt afsnit. Afsnittet, der finder sted 15 år efter Batman Beyond [/b], er mest af alt en dialog mellem Amanda Waller og Terry McGinnis, hvor Waller forsøger at forklare McGinnis, hvorfor Bruce Wayne er den mand hun har haft den største respekt for, og hvorfor verden altid vil have brug for en Batman. Man må ikke snyde sig selv for dette skud ren Batman-mytologi, og den hemmelige afsløring, Waller kommer med. Og afsnittets sidste frame er en direkte hyldest til det allerførste afsnit af DC Animated Universe. Det hele slutter som det hele begyndte.
Det var med Justice League: Unlimited, at Bruce Timm formåede at væve alle sine serier sammen til én lang fortælling, og det skal han har en stor tak for, for det er i sandhed en bedrift!
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
#21 filmz-jonasgr 16 år siden
Ja jeg skulle jo se denne film på et tidspunkt. En film som af mange er blevet betegnet som en af verdens bedste film. Så langt vil jeg dog ikke gå, men en god film er det da bestemt.
Dens største force og grunden til at filmen stadigvæk "holder" den dag i dag er musikken og sammenspillet imellem Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. Det er ikke helt uden grund at en hardhitter som Bogart falder for Bergman. Det er da også dejligt forfriskende at se en film fra 1940'erne som tager udgangspunkt i et neutralt land som ingen aktier har i krigen og derfor huser personer fra begge lejre. Tyskere, allierede og så naturligvis de lokale som ikke har noget med krigen at gøre. Tyskerne bliver naturligvis stadigvæk svinet til, men ikke så stor grad at det bliver groteskt. Men kærlighedshistorien imellem Boggie og Bergman er det vigtigste og selvom man godt ved hvad det hele ender med er det stadig en fornøjelse at følge og det bliver heldigvis ikke for sentimentalt.
Og så må Boggie være mesteren man skal slå i oneliners.
8/10
'Cause I'm evil"
#22 filmz-jonasgr 16 år siden
Nogle mente at denne film havde paralleler til Madeleinesagen og derfor blev filmen udskudt. Jeg kan dog ikke se hvorledes man kan sammenligne den med den sag. En lille pige meldes forsvundet og i første omgang virker det ikke som om at hendes narkovrag af en mor er synderlig rørt over det. Et ungt detektivpar bliver sat på sagen, som ikke er så enkel som det ser ud til. Først og fremmest er spørgsmålet om hun er live og dernæst er der også spørgsmålet om det i det hele taget vil være en god ide hvis hun skal tilbage til sin mor, som indtil videre ikke har levet op til det ansvar at være mor. Igen viser Casey Affleck at han er en skuespiller der er værd at holde øje med, især hans stemmeføring synes jeg er meget interessant. Amy Ryan blev oscarnomineret for sin rolle, men jeg synes egentlig ikke at hun gør noget synderligt indtryk på mig. En film som stiller nogle moralske spørgsmål, hvornår er det rigtigt at følge loven og hvornår er det ikke ?
8/10
'Cause I'm evil"
#23 filmz-jonasgr 16 år siden
Gensynet med denne film var faktisk rigtig godt og den var noget bedre end jeg husker den. Good Will Hunting er meget lig denne film og hvilken en af dem man kan lide er nok en smagssag. Jeg synes at denne er bedre og rammer nogle andre følelser. En familie er helt splittet efter at den ældste dreng er død i en bådulykke. Buck var elsket af alle og især af moderen. Conrad skyder skylden på sig selv, men prøver at lade som om at alt er i orden selvom han har det elendigt. Og faderen er bekymret for sønnen efter at denne har forsøgt selvmord kort efter ulykken. Det er et meget realistisk billede af hvordan det kunne se ud for en familie, under sådanne begivenheder. Som en af dem siger nogengange sker der bare nogle ting som man ikke kan styre og som ikke er nogens skyld og som ikke kan forklares. En dengang ung og ukendt Timothy Hutton spiller fantastisk og man føler virkelig med ham og kan sætte sig ind i hans situation, en fantastisk præstation som gav ham en oscar. Ærgeligt at vi ikke har hørt så meget til ham siden.
Hvis man forestiller sig at denne film er lavet i 1981 er det en fortjent oscarvinder.
8/10
'Cause I'm evil"
#24 filmz-Bruce 16 år siden
#25 filmz-Bruce 16 år siden
Set med børnebriller, en usædvanlig vellykket lille Disney perle, med meget flotte CGI animeringer undervejs, som succesfuldt blænder ind i den virkelige verden. Start introen, som foregår i et tegneserieunivers a la gammel traditionel 2D Disney stil, har fanget noget af den gamle Walt atmosfære. Nogle vil sikkert afskrive filmen pga. dens pussenussethed, men med et barn eller flere som påhæng, er denne et herligt bekendtskab for barnlige sjæle.
Billedet er upåklageligt og Disney'sk fristes man til at sige, med koncernens varemærker, klare farver og høj kontrast. Flot men ikke helt referencekvalitet. Lydsporet, Dolby TrueHD 5.1 Surround i 48kHz/24-bit kvalitet leverer også varen, hvad angår dynamik, surround og bas.
Film: 7/10
Billed: 9/10
Lyd: 8.5/10
#26 filmz-jonasgr 16 år siden
I bund og grund er det en god film, men i forhold til dens modstandere i 1980 blegner den.
'Cause I'm evil"
#27 filmz-Bruce 16 år siden
#28 filmz-jonasgr 16 år siden
'Cause I'm evil"
#29 filmz-Crystalstar1200 16 år siden
Jeg vil gerne sige til dem, som ikke har råd til at købe "Ken Burns The War" at se den alligevel for den vises for tiden bl.a. pt. på hverdage på DR2 under titlen Krigen set med amerikanske øjne og I kan læse mere om den her:
http://www.dr.dk/DR2/krigen-med-amerikanske-oejne/...
Min dom er helt klar:
Movie 10/10
Video 8/10
Audio 7/10
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#30 filt 16 år siden
Batman: The Animated Series (1992 – 1995)
”Did you see that?”
Det er her det hele startede, for så mange år siden. The Dark Knight, The Caped Crusader. Med sine mørke baggrunde, malet på sort papir, og sin hovedfigur konstant indhyllet i sorte skygger, er Batman: The Animated Series en MEGET mørk og dyster serie.
Serien har ikke rigtig noget overordnet handlingsforløb, men består af enkeltstående historier, der går fra at være gode og til at være fantastiske mesterværker! Den største perle af alle er Heart of Ice med Mr. Freeze. Mange betragter denne som en af de bedste Batman-historier nogensinde. Det er en utrolig tragisk historie om en mand der har mistet sin kone og sin evne til at føle i en tragisk ulykke. Historien og karaktererne vækker her så mange følelser, at man ikke kan fatte hvordan Warner Brothers et par år efter kunne skabe den nærmest blasfemisk krænkende Batman & Robin, en skændsel mod Mr. Freeze og Batman.
”All emotions have been frozen dead inside me...”
Andre mesterværker tæller Two Face, tragedien om distriktanklageren Harvey Dent, der pga. sin skjulte skizofreni og en fatal ulykke ender som monsteret Two Face. Denne historie er alt det som katastrofen Batman Forever ikke er. Her har vi en kompleks figur, med en tragisk, tragisk baggrund. Af alle Batman-historierne er dette en af de mest menneskelige.
Batman: The Animated Series er en helt igennem fremragende serie, på trods af at den ikke har nogen overordnet rød tråd. Man bliver helt grebet af de små rørende menneskelige historier, og seriens cast leverer sublime stemmer. I sandhed en klassiker, og et kært barndomsminde fra man var lille.
Batman: Gotham Knights (1997 – 1999)
Efter Batman: The Animated Series valgte man at fortsætte serien, men i en ny stil, med nye figurdesigns. Mindre grynet, mere grafisk rent. Om det er bedre end det forrige kan man ikke rigtig sige, men det fungere uanset hvad rigtig godt.
Der er gået 2 år siden den oprindelige serie, og Dick Grayson (Robin) har forladt Bruce Wayne, og etableret sig selvstændig som Nightwing. Batman kæmper nu sammen med Batgirl og en ny Robin, Tim Drake.
Der er ofte satset lidt mere på fart og action denne gang, frem for de dybere menneskelige tragedier. Dog er det ikke altid sådan, fx. ser vi i Mad Love hvordan The Joker drev Doctor Harleen Quinzel til vanvid, og gjorde hende til sin vanvittige, romantiske sidekick --- Harley Quinn. Også Two Face bliver udforsket mere, i seriens sidste afsnit, der er et af de absolut bedste.
Alt i alt endnu en god serie, selvom den sammenlagt ikke når samme dybde som Batman: The Animated Series besad. Dog er det godt med et frisk pust til Batman-serien.
Superman: The Animated Series (1996 – 2000)
Efter (eller samtidig) med Batman, besluttede Timm, Dini og de andre at give sig i kast med Superman, hvilket resulterede i denne ganske solide serie. Den begynder med en historie i 3 dele, hvor serien fortæller sin egen version af Superman-myten, som er yderst interessant og flot.
Efter det går det stille og roligt lidt ned af bakke, da Supermans fjender simpelthen ikke er voldsomt interessante, men dog fungerer. Det har Bruce Timm & Co. dog været klar over, hvorfor de på genial vis har vævet en større plotline ind, som afsløres via adskillige ”teaser-afsnit” --- The Darkseid Saga. Her får vi serveret intet mindre end en mytologi er, bogstaveligt talt, kosmiske dimensioner, men det er noget man må vente tålmodigt på, gennem de første sæsoner, da det er noget der bliver bygget langsomt, men effektivt, op.
Vi får også serveret den sublime World’s Finest, en 3-parter hvor Superman og Batman må slå sig sammen for at stoppe The Joker, der har fået $1mia af Lex Luthor for at slå Superman ihjel. Nogle virkelig flotte afsnit, der føles som en film. Og så er det en fornøjelse at se Batmans evige overlegenhed, selv overfor Superman.
Da serien nærmer sig sidste sæson er kan man roligt sige at the board is set, the pieces are moving. Alle kræfter er sat til for at levere en apokalyptisk, decideret brændende krig i Darkseid-dobbeltafsnittet Apokolips... Now! Det er en herlig følelse at se de adskillige teaser-afsnit bære frugt. Allerede fra da Orion dukker op for at advare Superman ved vi, at dette er STORT. Vi får serveret intet mindre end en prologue i bedste LOTR-stil, til at fortælle den mytologiske baggrund for hele den kosmiske krig og Darkseids ambitioner, og det er episk af en kaliber, man ikke ofte ser i animerede serier af denne slags. Det er krig på fuld styrke, med både en brændende orange himmel over hele planeten, en blødende Superman, cowed and broken, tanks, dæmoner og... død.
”Just remember, Superman, every victory has it’s price!”
Superman: The Animated Series er en serie der spænder meget bredt. Den går fra glade, lyse afsnit, til Darkseids grå, orange og kulsorte atmosfære, og generelt fungerer det meget godt. Serien slutter meget langt nede, rent følelsesmæssigt, med Darkseids sidste slag mod Superman, der efterlader hans omdømme i ruiner. Dette gør, at The Darkside Saga bliver grobund for DC Animated Universe’s længste og største plotline i Justice League: Unlimited senere hen.
Batman Beyond (1999 – 2001)
Det var åbenbart ikke nok for Bruce Timm at have gang i både Batman: Gotham Knights og Superman: The Animated Series, så samtidig kastede han sit hold ud i en nye Batman-serie. Batman Beyond er en anderledes serie end de foregående, da den foregår i fremtiden, nærmere bestemt 50 år. Bruce Wayne har trukket sig tilbage, pga. alderdom og dårligt hjerte. Han er nu en bitter gammel mand, ensom og forladt i Wayne Manor. Gotham Citys gader hærges af The Jokerz, en bande unge gangstere, der terroriserer alt og alle, og holder mindet om The Joker i live.
En aften render unge Terry McGinnis ind i Bruce, da han bliver forfulgt af en bande Jokerz. Terry opdager her hemmeligheden om den mytiske Batman, der ifølge legenderne engang vogtede Gotham City, og tager dragten (den sidste Bruce bugte inden han stoppede) på, for at hævne sin far, der er blevet myrdet af en finansgigant.
Terry ender med at blive den nye Batman, med Bruce som guide og mentor.
Batman Beyond er på mange måder en mindre serie end mange af de andre, men det gør den ikke dårlig. Der er mange fede karakterer, og forholdet mellem unge Terry og gamle Bruce fungerer for det meste upåklageligt. Kevin Conroy har aldrig været bedre (han bliver dog endnu bedre senere hen) end som den gnavne, gamle, bitre mand.
Istedet for blot at støve alle gamle skurke af, og opdatere dem til fremtiden, har man valgt i stedet at opfinde nye skurke, hvilket nok er meget klogt. Dog refereres der ofte til gamle fjender, og det fungerer fedt. F.ex. opsøger Terry på et tidspunkt den legendariske lejesoldat Bane på et pleje-hospital, hvor han sidder i en respirator, helt ødelagt af sine steroider.
Batman Beyond fungerer udmærket som et nyt Batman-univers, samt som en udvidelse af det oprindelige. Elsker man myten om Batman, må man ikke snyde sig selv for denne serie.
Justice League (2001 – 2004)
Efter at Batman og Superman mødtes engang imellem i Superman: The Animated Series, og The Flash og Green Lantern gæsteoptrådte en enkelt gang, valgte man med Justice League at skabe en decideret hold af superhelte, og det fungerer faktisk godt, dog ind imellem bedre end andre gange.
I modsætning til de andre serier, består Justice League udelukkende af 2- og 3-parters (med undtagelse af en julespecial). Serien begynder flot med den 3-delte Secret Origins hvor de 7 helte med hjælp fra J’onn J’onnz slutter sig sammen for at bekæmpe en invaderende væsner fra de ydre rum, der engang udslettede alle marsboere på nær J’onn. Herefter danner de Justice League, i tilfælde af at noget lignende nogensinde skulle gentage sig.
Første sæson er ikke uden problemer. Der er ofte alt for lidt bid i karakterernes personlighed, og Superman fremstår ofte underligt svag. Det hjælper dog på det hele, at vi også finder afsnit som The Enemy Below og The Savage Time.
I 2. sæson har seriens skabere lært noget, og allerede fra første historie er der lagt op til noget stort. Serien er nu i 16:9, og vi bliver smidt direkte ud i en New Gods War i Twilight, mellem Lord Darkseid og New Genesis. Kedeligere bliver det ikke af, at Brainiac dukker op for tilsyneladende at udslette Apokolips midt i hele denne krig. Med Twilight har vi endelig en historie og en fjende på banen, der virker stor nok til at behøve et helt hold af superhelte. Man har endda valgt at udvide hele Brainiac figuren, så han nu er endnu mægtigere end før. Klædeligt, når nu vores helteskare også har fået et boost.
Igennem sæsonen bliver der også lagt clues ud til sæsonens --- eller seriens --- store finale, Starcrossed, en 3-parter, hvor et af medlemmerne begår det ultimative forræderi, der ender med at true hele planetens eksistens. Det er all-out-war i denne finale, hvor holdet også må gå undercover i civil, da de er jaget af den altdominerende besættelsesmagt. Det er i sandhed en værdig afslutning, og en af de bedste historier overhovedet i alle serier samlet set.
Justice League: Unlimited (2004 – 2006)
Efter Justice League’s imponerende og hæsblæsende finale i 3 dele, var det egentlig slut, og det havde været en perfekt slutning. Alligevel valgte man at fortsætte serien, dog i en ”revamped” form og med navnet Unlimited tilføjet --- og hvilket held at man gjorde det! For dette er noget der i sandhed udviklede sig til en STOR serie i mere end en forstand. Hvor den oprindelige Justice League indimellem havde mere fokus på missioner og plot, end karaktererne, bruger Unlimited al den tid den behøver på sine figurer. Helteskaren har fået et boost, og tæller nu så mange figurer, at man ikke engang kender navnene på dem alle. Derfor er det kun udvalgte figurer der rigtig optræder, men de får til gengæld den tid de behøver, såsom Green Arrow, Black Canary, The Question og Huntress.
Hvad der dog imidlertid gør denne serie så fantastisk, er en enkelt, helt unik plotline --- Project: Cadmus. Hvor den ellers fantastiske finale Starcrossed fra den oprindelige serie egentlig blot afrundede sin egen serie, er Project: Cadmus en afrunding af mere eller mindre samtlige serier i hele DC: The Animated Universe, og trækker på adskillige plotlines fra både Superman: The Animated Series og Justice League, men har også forbindelse til Batman og især Batman Beyond og Batman Beyond: Return of the Joker.
Det er en slags opfølger på Darkseid-afsnittet Legacy fra Superman: The Animated Series, og en ret direkte fortsættelse af A Better World fra Justice League, og tæller intet mere end 13 afsnit, der udfolder sig over sæson 1 og 2.
”What if the Justice League ever went rouge? What do you think would be the result?”
Det er en historie med meget mere voksne temaer, end man har været vandt til i mange af de forrige serier. Det er modigt at portrættere de legendariske helte som potentielle fjender for hele menneskeheden, og se goodguys fra tidligere serier figurere som fjender. Smukt fortalt, hvordan The Original Seven fra den originale serie takler Cadmus-konspirationen og den uvilje der vokser imod dem fra militærets og befolkningens side.
”In our superpowered spacestation, passing judgement like Gods! Cadmus is right to be scared!”
De første 4 af de sidste fem afsnit a serien udgør en så gigantisk finale, at man sidder med åben mund over den... ja, den deciderede krig der udspiller sig mellem planetens største magtfaktorer... og en hemmelig, skjult fjende.
Men ufatteligt nok, valgte Bruce Timm ikke at slutte sin serie med dette episke actionbrag. Næh, han valgte lige at putte et lille afsnit ind bagefter, Epilogue. Dette afsnit, som egentlig fungerer som den finale som Batman Beyond aldrig fik, er et meget lille, men utroligt stærkt afsnit. Afsnittet, der finder sted 15 år efter Batman Beyond [/b], er mest af alt en dialog mellem Amanda Waller og Terry McGinnis, hvor Waller forsøger at forklare McGinnis, hvorfor Bruce Wayne er den mand hun har haft den største respekt for, og hvorfor verden altid vil have brug for en Batman. Man må ikke snyde sig selv for dette skud ren Batman-mytologi, og den hemmelige afsløring, Waller kommer med. Og afsnittets sidste frame er en direkte hyldest til det allerførste afsnit af DC Animated Universe. Det hele slutter som det hele begyndte.
Det var med Justice League: Unlimited, at Bruce Timm formåede at væve alle sine serier sammen til én lang fortælling, og det skal han har en stor tak for, for det er i sandhed en bedrift!