Efter at have været uden en ordentlig R1-afspiller i godt et halvt år, og filmen Sideways stående i R1 på hylden, var det med stor forventning, at jeg igår havde muligheden for at smække filmen i, og endelig se den. Empire udnævnte den til årets film, hvilket hjalp til at skrue forventningerne helt i top.
Miles og Jack tager på en lille uges vintur rundt i Californien. Jack skal giftes den kommende lørdag, og de to venner, vil løbe hornene af sig. Deres motiver for at tage på turen er dog noget forskellige, da Miles mest er til golf og især vinsmagning (hvilket også betyder at drikke sig stang stiv i godt vin), hvor imod Jack mere har lyst til at berige sig selv med yderligere seksuel erfaring. (Så kan det vidst ikke siges pænere.) Miles er en depressiv skolelærer, der arbejder på den store, amerikanske roman, der dog har sine problemer med at blive udgivet. Han er nyligt fraskilt, og det har sat sig tunge spor i hans sind. Han kæmper tydeligvis med et alkoholproblem, der måske ikke rører ham så meget, da han kun drikker fine Pinot-vine, og dermed ikke indser problemet. Dette kombineret med hans depressive tilstand, gør en meget skrøbelig, trist og aggresiv personlighed. Jack er tideligere barnestjerne, der erhverver sig ved voiceovers til reklamefilm og småjobs i skuespillerfaget. Han prøver at indleve sig i Miles forventninger og vinentusiasme, men er faktisk mest interesseret i at skaffe sig selv (og Miles, for selvskabets skyld) en date, og på den måde løbe hornene af sig, før bryllupet med en kontrollerende kæreste og svigerfamilie.
For at få mest muligt ud af vinturen, besøger Miles og Jack vingårde og restauranter, og møder på den måde de to forskellige, men villige kvinder Maya og Steph. Miles er tilbageholden og kæmper mod sin lyst til Maya, nok mest fordi han stadig har gamle følelser for sin kone, men også fordi hans selvværd har lidt et bragende nederlag, og frygten for endnu et nederlag ikke ligger langt under overfladen. Jack der imod indleder et hedt forhold til Steph, på trods af det forestående bryllup. Begge undlader at sætte de to kvinder ind i sagens rette sammenhæng. Det skal vise sig at få konsekvenser.
Alexander Payne har i den grad begået et mesterværk med den lille men dybe Sideways. Filmen henvender sig til det modne publikum, der har oplevet hvordan livet kan have sine finurligheder, og man kan ofte nikke genkendende til de to hovedpersoners hensigter og reaktioner.
Miles bliver helt uovertruffent spillet af Paul Giamatti, der beviser sit talent som skuespiller, med to tykke røde streger under. Man tror på Miles, griner og græder med ham, og synes han er et pjok, der skal tage sig sammen. Paul Giamatti formår med sine ansigtsydtryk, at trække os helt ind i sjælen på Miles.
Thomas Haden Church gør et solidt stykke arbejde som den pigeglade Jack, der i bund og grund har en strandvasket karriere at se tilbage på, og en patrón af en svigerfar at se frem til. Også Church leverer et troværdigt billede af sin karakter.
Pigerne spilles af Virginia Madsen og Sandra Oh, der begge udgør fristelsen og leverer vinen. De tegner et godt og solidt billede af Maya og Steph, og fuldender firkløveret. Især Virginia Madsen har en enetale omkring vin, hvor jeg var ved at gå i gulvet over skuespillet og fremførelsen af replikkerne.
Sideways er en film der ikke forlader tilskueren lige med det samme. Den er smuk, indlevelsesværdig og frem for alt velspillet. Den har smukke panoreringer og symbolik. Og så har den vin - hvis man ikke bryder sig om rødvin, så giver man det måske en chance efter at have nydt et glas Sideways.
Jeg giver ikke stjerner, men vil blot anbefale dette lille mesterværk, og undres over, hvorfor Paul Giamatti ikke fik en Oscar for rollen.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#161 filmz-propagandapanda 19 år siden
Er det den med Connie Rasmussen?? :) *LOL*
#162 filmz-Kadann 19 år siden
Ja, makværk beskriver den faktisk ret godt.
#160 -
Den første er der bestemt ikke noget i vejen for at se. :)
#163 davenport 19 år siden
Efter at have været uden en ordentlig R1-afspiller i godt et halvt år, og filmen Sideways stående i R1 på hylden, var det med stor forventning, at jeg igår havde muligheden for at smække filmen i, og endelig se den. Empire udnævnte den til årets film, hvilket hjalp til at skrue forventningerne helt i top.
Miles og Jack tager på en lille uges vintur rundt i Californien. Jack skal giftes den kommende lørdag, og de to venner, vil løbe hornene af sig. Deres motiver for at tage på turen er dog noget forskellige, da Miles mest er til golf og især vinsmagning (hvilket også betyder at drikke sig stang stiv i godt vin), hvor imod Jack mere har lyst til at berige sig selv med yderligere seksuel erfaring. (Så kan det vidst ikke siges pænere.)
Miles er en depressiv skolelærer, der arbejder på den store, amerikanske roman, der dog har sine problemer med at blive udgivet. Han er nyligt fraskilt, og det har sat sig tunge spor i hans sind. Han kæmper tydeligvis med et alkoholproblem, der måske ikke rører ham så meget, da han kun drikker fine Pinot-vine, og dermed ikke indser problemet.
Dette kombineret med hans depressive tilstand, gør en meget skrøbelig, trist og aggresiv personlighed.
Jack er tideligere barnestjerne, der erhverver sig ved voiceovers til reklamefilm og småjobs i skuespillerfaget. Han prøver at indleve sig i Miles forventninger og vinentusiasme, men er faktisk mest interesseret i at skaffe sig selv (og Miles, for selvskabets skyld) en date, og på den måde løbe hornene af sig, før bryllupet med en kontrollerende kæreste og svigerfamilie.
For at få mest muligt ud af vinturen, besøger Miles og Jack vingårde og restauranter, og møder på den måde de to forskellige, men villige kvinder Maya og Steph.
Miles er tilbageholden og kæmper mod sin lyst til Maya, nok mest fordi han stadig har gamle følelser for sin kone, men også fordi hans selvværd har lidt et bragende nederlag, og frygten for endnu et nederlag ikke ligger langt under overfladen.
Jack der imod indleder et hedt forhold til Steph, på trods af det forestående bryllup.
Begge undlader at sætte de to kvinder ind i sagens rette sammenhæng. Det skal vise sig at få konsekvenser.
Alexander Payne har i den grad begået et mesterværk med den lille men dybe Sideways. Filmen henvender sig til det modne publikum, der har oplevet hvordan livet kan have sine finurligheder, og man kan ofte nikke genkendende til de to hovedpersoners hensigter og reaktioner.
Miles bliver helt uovertruffent spillet af Paul Giamatti, der beviser sit talent som skuespiller, med to tykke røde streger under. Man tror på Miles, griner og græder med ham, og synes han er et pjok, der skal tage sig sammen. Paul Giamatti formår med sine ansigtsydtryk, at trække os helt ind i sjælen på Miles.
Thomas Haden Church gør et solidt stykke arbejde som den pigeglade Jack, der i bund og grund har en strandvasket karriere at se tilbage på, og en patrón af en svigerfar at se frem til.
Også Church leverer et troværdigt billede af sin karakter.
Pigerne spilles af Virginia Madsen og Sandra Oh, der begge udgør fristelsen og leverer vinen. De tegner et godt og solidt billede af Maya og Steph, og fuldender firkløveret.
Især Virginia Madsen har en enetale omkring vin, hvor jeg var ved at gå i gulvet over skuespillet og fremførelsen af replikkerne.
Sideways er en film der ikke forlader tilskueren lige med det samme. Den er smuk, indlevelsesværdig og frem for alt velspillet. Den har smukke panoreringer og symbolik.
Og så har den vin - hvis man ikke bryder sig om rødvin, så giver man det måske en chance efter at have nydt et glas Sideways.
Jeg giver ikke stjerner, men vil blot anbefale dette lille mesterværk, og undres over, hvorfor Paul Giamatti ikke fik en Oscar for rollen.
#164 DarkLight 19 år siden
#165 davenport 19 år siden
Hvad er der ellers i den ucencurerede udgave?
#166 DarkLight 19 år siden
#167 davenport 19 år siden
#168 filmz-Narniabæver 19 år siden
#169 ks 19 år siden
#170 wiseguy 19 år siden