Gravatar

#81 lagoni 18 år siden

Jeg var i dag til forpremiere på The Science of Sleep. Svær film at beskrive, der er ikke som sådan et plot, mest som små ting der sker, drømmes og udvikles. En af de få film i lang tid jeg har lyst til at se igen snart - ved ikke om man skal tolke den eller bare tage den som en god, underholdende film (med en fantatisk Bernal, virkelig godt castet). Den var sjovere end jeg havde troet, virkede dog som om publikum fandt mange ting sjove som nok skulle opfattes som smukke. Smuk og sjov var den i hvert fald.

8-9/10
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#82 filmz-yoshimura 18 år siden

Nu kan jeg ikke dy mig længere. Er nu nået til afsnit 8 af Carnivale S1, og det er simpelthen genialt. Især fra afsnit 6 og frem tager tingene virkelig fart, og man vil bare have mere, mere, mere! Afsnit 6 med minebyen og 7 med floden og "Aleksei" er ganske enkelt sublime. Clancy Brown er fantastisk, og hele ideen med "the management" er "out of this world" ;o)

Nu er jeg jo nødt til at bestille sæson 2 i en ruf, så den ligger klar, når sæson 1 slipper op.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#83 ks 18 år siden

#82 - Endnu en har set lyset :)
Gravatar

#84 filmz-Crystalstar1200 18 år siden

# 82 He he ... Ja, man bliver meget hurtig afhængig af den serie, når man først er kommet igang :)
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#85 mr gaijin 18 år siden

Kuroi Ame (Black Rain, 1989)

I filmatiseringen af Ibuse Masujis roman om de overlevende atombombeofre fra Hiroshima benytter Imamura Shohei sig både af sin særegne sans for skæve absurditeter, menneskelig godmodighed og den sorte sammenhæng mellem smerte og humor, men i de stille skildringer af familieliv i 50'erne viser han også tydeligt, at han har arvet et talent for dyb og realistisk menneskeskildring fra sin gamle lærermester, Ozu Yasujiro, som han engang var assistent-direktør for. Det er specielt i de intime skildringer af familielivet hos de strålesygeramte, at filmen bliver god.

Filmen starter med at skildre, hvordan det var for indbyggerne i Hiroshima at opleve en så voldsom kraft, der med eet gjorde deres omgivelser til et helvede på jorden. Afbrændte lig ligger blandt ruiner i gaderne og familiemedlemmer kan ikke genkende hinanden, da deres hud af smeltet af i trævler. Disse billeder er som ud af en splatterfilm, men bombeeksplosionen vises aldrig som noget actionfyldt. Der er en ubehagelig stilhed i alt dette, som står i modsætning til alle de hektiske billeder, som katastrofer ofte vises med.

Filmens fokus er også på de folk, der må leve med at have været udsat for bomben. Filmen følger ægteparret Shigematsu og Shigeko og deres niece Yasuko. Ægteparret var i byen, da bomben faldt, og de er klar over, at de har strålesyge. Men Yasuko var ude at sejle i en sø et stykke fra byen, da bomben faldt. Hun blev kun ramt af den sorte regn, der faldt efter bomben. Men alligevel er det svært for hende at blive gift. Shigematsu giver sig endda til at skrive hendes og sin egen dagbog af for, hvad der skete den dag for at vise, at hun ikke var i byen, da bomben faldt.

Imamura skildrer miljøet af disse udstødte, som han også i mange andre film har skildret det udstødte og det skæve i randen af samfundet. Han tager ikke direkte fat i en politisk vinkel her. Han går ind i menneskene og deres dilemmaer. Temaet om at gifte niecen bort er et klassisk Ozu-tema, og som sagt så er de interne forhold imellem tante, niece og onkel også Ozu-agtige til tider.

Men miljøskildringen med cabaret-pigen på flugt og den traume-ramte ekssoldat er mere typisk for Imamura. Specielt ekssoldaten, der går i panik, når han hører en motor, hvorefter han løber ud og sætter en ”bombe” under den, er klassisk tragikomisk Imamura. Også han er udstødt. Men der sker noget interessant i hans og Yasukos møde senere i filmen, hvor den ene tragiske skæbne hjælper den anden.

Filmen kan virke lidt langsom og træg til tider, og nogle følelsladede øjeblikke virkede flere gange ikke på mig. Men den mørke, triste scene imod slutningen af filmen gik lige ind. Den scene hvor Yasuko kæmmer sit hår foran spejlet er noget af det mest smukke, triste og rædselsvækkende, som jeg har set længe.

Både bogen og filmen er nogle store klassikere blandt beskrivelser af atombomben over Hiroshima og dens følger. I Danmark hører vi ofte den amerikanske version af fortællingen, der som regel slutter med, at bomben falder. Den typiske japanske narrativ om bomben starter med, at bomben falder, hvorefter den ser på følgerne. "Kuroi Ame" er en af de historier om Anden Verdenskrig om skæbner og mennesker, som vi alt for ofte glemmer blandt krigsanekdoter og kampe. Jeg anbefaler at se denne film. Den DVD-udgave, der engang fandtes, er out of print, men hold øje med filmen når den engang udgives igen. Forhåbentlig i en lækker HD-udgave.

IMDB 8,1/10
Roger Ebert's review

DVDBeaver
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#86 Bates 18 år siden

#82 - Velkommen i klubben! :D
Gravatar

#87 filmz-Bruce 18 år siden

Tristan og Isolde
Kevin Reynolds (Robin "Kostner" Hood filmen) har begået denne noget oversete film, baseret på legenden om Tristan og Isolde og deres ulykkelige kærlighed.

Absolut habil film og velvalgt cast og med meget flotte landskabs scenerier fra Irland, Wales og England. God kombination af action og en kærlighedshistorie, som aldrig kammer over i det fimsede.

Meget flot DTS lydspor. Faktisk er surround effekterne bedst i de stille scener, hvor knitrende ild, stemmer, rindende vand og meget mere, konstant omslutter en.

Film: 7.5/10
Video: 7.5/10
Audio: 9/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#88 tiny 18 år siden

Prison Break Sæsonpremiere på sæson 2 (TV 3 Norge)
Phew; det var et spændende & hæsblæsende afsnit. Jeg bliver nødt til at gemme det hele for ikke at ødelægge det for de stakkels mennesker, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne fantastiske serie.

Vi fortsætter, hvor afslutningen af sæson 1 slap. Der var 8 fanger, der flygtede. T-bag har fået hugget hånden af og er på jagt efter hjælp. 5 mand nåede til flyvepladsen: Scofield, Burrows, Abruzzi, T-Bag og Sucre. Desværre må de fortsætte til fods, da politiet er lige i hælende og Abruzzis folk turde ikke vente. Dr Tancredi er indlagt pga en overdosis og Veronica har fundet frem til Vicepræsidentens bror.

Scofields tatoveringer har spillet en stor rolle i første sæson, da de gemte flugtplanen = tegningerne over fængslet mm. Plan A med flyet er gået i vasken og tatoveringerne kommer igen ind i billedet. Han har nemlig også en plan B indtegnet på kroppen. Første afsnit giver os det første indblik i de videre planer.

Ind i billedet kommer også deres nye fjende: FBI Agent Mahone, spillet af William Fichtner (Heat, Black Hawk Down, Crash mv). Han gennemskuer hurtigt Scofield og han er lige i hælende på dem. Et godt valg til rollen!

Der er lagt op til en spændende sæson. Der er i hvert fald nok at tage fat på. Lincolns søn er i fængsel, de 5 millioner i Utah, det taktiske spil mellem Scofield og Mahone og endelig forholdet mellem de flygtede fanger, der jo nu er uden for murene. Jeg håber dog, at det stærkeste i serien: beskrivelsen af forholdet mellem de to brødre fortsætter. Det er trods alt kernen i hele historien.
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.
Gravatar

#89 filmz-jonasgr 18 år siden

#88 Det er så fristende at læse spoileren, men jeg må hellere vente på at TV3 DK begynder på den igen.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#90 Guts 18 år siden

#89
Det er ikke en super spoilende spoiler..!
Læs den bare
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"

Skriv ny kommentar: