Spændene, men langtrukken politisk thriller om Rusland der bliver mistænkt om et bombeangreb i Baltimore. Det realistisk indhold, et par eksplosioner, og Jerry Goldsmith's musik redder denne thriller.
# 51 Det lyder da som om den har nogle pænt grimme aflivninger i stil med Final Destination filmene, så siden vi andre ikke vil bruge penge på at se disse, kunne vi få en spoiler om hvordan de kommer af dage ??
Jeg har allerede skrevet lidt om den franske instruktør Jean Pierre Melville i anmeldelsen af Bob Le Flambeur. Omdrejningspunktet for Melvilles film var som oftest det kriminelle miljø, skildret fra begge sider af loven. Melville havde dog andet på hjertet og deltog bl.a. i Operation Dragon under 2. verdenskrig, de allieredes invasion af sydfrankrig. Med filmen L'Armée des Ombres fra 1969, gav han sin version af livet i den franske modstandsbevægelse, baseret på en selvbiografi af Joseph Kessel.
Under 2. verdenskrig var nordfrankrig og Atlanterhavkysten tysk okkuperet og sydfrankrig en "frihedszone" under ledelse af den franske Vichy regering, som generelt opfattedes værende nationalistisk og tyskvenlig. I London sad den franske General De Gaulle, hvis Frie Franske bevægelse, bl.a. bestod af almindelige civile franske borgere, som udførte spionage og guerilla aktioner for de allierede. Da Melvilles film blev lavet, herskede der en anti De Gaulle stemning i Frankrig. De Gaulle var præsident og forhadt af venstrefløjen, bl.a. ovenpå krigen mod Algeriet. En enkelt scene i L'armée des Ombres, viser De Gaulle med ryggen til, hvilket var nok for mange til at symbolisere, at modstandsfolkene i filmen var Gaullister. Filmen forblev nærmest anonym og var i en lang overgang nærmest en obskuritet i Melvilles filmkatalog.
En celle af den franske modstandsbevægelse har til huse i Lyons og Paris. Vi følger ialt 8 personer, hvor Lino Ventura spiller hovedrollen, den næstkommanderende for gruppen. Vi følger gruppen, deres aktiviteter og diverse situationer de udsættes for. Det er set adskillige gange før, men Melville skiller sig ud ved, at han aldrig tager noget for givet. Han formår filmen igennem, i samtlige scener, at skabe en nærmest ulidelig intensitet, ved at fokusere på de mindste detaljer i skuespillernes udtryk og at samle umådelig information i sine billedkompositioner. I en detentionsscene, som uværgeligt skal ende med en flugt, bliver hver eneste lyd og bevægelse nærmest forstørret op. Vi kommer ind under huden på mennesker, hvor beslutningen om deres næste handling, bestemmer liv eller død. Vi mærker dette. Der er ingen snak, men kropssproget fortæller alt, både tøvende og beslutsomme hensigter. Der bruges ingen underlægningsmusik, men Dolby Digital 2.0 lydsporet er intet mindre end genialt og den påtrængende lyd af et ur, minder os i den grad om, hvad der er på spil.
Der er dusinvis af denne slags scener, som er på højde med Melvilles fineste af slagsen i bl.a. de coole gangsterfilm Le Samurai og Cercle Rouge. Men ingen af dem formår som denne, at trænge ind i karaktererne og sætte os i deres sted. Men fornemmelsen er alt andet cool. Det er den skinbarlige og rå virkelighed, uden nogen form for glorificering. En aktion, for at komme ind på et SS hospital for at komme i kontakt med en modstandsmand, ville have taget 5 minutter i en hvilken som helst anden film. Her sidder vi på stilke igennem 20 minutter og må igennem alverdens procedurer for at komme igennem en port. Vi er førsteparkets vidner til, hvilket psykologisk pres, man måtte leve med.
Melvilles klipning er unik. For han afholder sig nærmest fra det, med mindre det er nødvendigt. Filmen igennem får vi serveret det ene lange klip efter det andet, hvor han med sikker hånd formår at fastholde optimalt med informationer i vores synsfelt. Uanset hvor vi har vort fokus, kan vi være sikre på, at resten i billedet er af betydning. Jeg vil afholde mig fra at kommentere handlingen, for der er ingen grund til at forklare det uforklarlige. Det er ikke en film om modstandsbevægelsen, eller om krigen. Mennesker og følelser i handlingens øjeblik. Filmen skal ses og for mit vedkommende mange gange flere i år, pga. de mængder af information den, sin simple stil til trods, besidder. Skuespillet er fremragende for alle, men Lino Ventura og Simone Signoret står ud. Skinnet bedrager og førstnævnte er mere kompromisløs end hans udstråling lader antyde.
Filmen er nyrestaureret og havde premiere i USA for en måned siden. Den har aldrig været vist derovre før, men den er allerede urørelig på Metacritics rating barometer med 99% og følgende er siden blevet skrevet om den:
Roger Ebert THE BEST FOREIGN FILM OF THE YEAR!
Premiere AN INTIMATE EPIC! EXCRUCIATINGLY TENSE AND NEVER LESS THAN HEARTBREAKINGLY HUMAN! ALREADY ON MY YEAR’S 10 BEST LIST
The New Yorker Lovers of cinema should reach for their fedoras, turn up the collars of their coats,and sneak to this picture through a mist of rain… FOR THE FIRST, AND MAYBE THE ONLY, TIME THIS YEAR, YOU ARE IN THE HANDS OF A MASTER
New York Times A rare work of art that thrills the senses and the mind… Worthy of that overused superlative MASTERPIECE!
Newsweek EXTRAORDINARY! MY GREATEST MOVIE TREAT AND SURPRISE THIS YEAR!
Timeout A STUNNING LOST MASTERPIECE! ... An expert mix of political intrigue and explosive action!
New York Observer A FILM TO BE SEEN AND SAVORED
New York Magazine AWESOME! A TENSE, UNDERSTATED THRILLER WITH A GRITTY SENSE OF COOL!
Film comment Melville’s signature work – and certainly one of the greatest films of the Sixties!
Lyd Det Digitale 2.0 spor er fantastisk. Det er så flot komponeret, at det nærmest for surroundagtig karakter i de mange intense scener. Melvilles flair for lydens betydning fremstår tydeligt. Det er ikke DTS eller 5.1, men det ligegyldigt her.
8/10
Billede Den nyrestaurerede film er som en Criterion udgave. Der er ingen ridser, ingen støj, men et klart billede, som ikke burde være optaget for 37 år siden. Farverne er holdt i kolde og rå toner, helt i stil med filmens karakter. Det anamorfiske widescreen billede, bruges fuldt ud af Melville.
8/10
Ekstramateriale Der er desværre så godt som ingen ekstramateriale til filmen, andet end et par billeder og en trailer.
2/10
Konklusion Så lidt som Melville blev anerkendt i sin samtid, så meget revanche tager han nu. Her snakker vi om en fransk filmmager, som på ingen måde ligger under for de mere etablerede og kendte franske new wave kunstnere. Trods min kærlighed til hans Le Samourai og Le Cercle Rouge, så er denne film i en anden klasse. Jeg kan kun ydmygt respondere med det perfekte for årets bedste film.
10/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#56 - har kun lige skimmet anmeldensen der som sædvanlig lyder ganske god. Har du et link til hvor man kan købe filmen? Eller var det den der kun kunne købes i sverige eller sådan noget? En 10/10 anmeldelse fra dig burde da nok være værd at kigge på. ;-)
#51 elwood 18 år siden
men ja ikke noget mesterværk,men jeg synes stadig sekund lim sekvensen er grum 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#52 wiseguy 18 år siden
#53 filmz-Narniabæver 18 år siden
Spændene, men langtrukken politisk thriller om Rusland der bliver mistænkt om et bombeangreb i Baltimore.
Det realistisk indhold, et par eksplosioner, og Jerry Goldsmith's musik redder denne thriller.
5 / 10
#54 filmz-Crystalstar1200 18 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#55 elwood 18 år siden
Elisha Cuhbert får limet sine læber sammen med sekundlim, hun dør ikke men det er pænt klamt aligevel, især da hun skal åbne dem igen.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#56 filmz-Bruce 18 år siden
Jeg har allerede skrevet lidt om den franske instruktør Jean Pierre Melville i anmeldelsen af Bob Le Flambeur. Omdrejningspunktet for Melvilles film var som oftest det kriminelle miljø, skildret fra begge sider af loven. Melville havde dog andet på hjertet og deltog bl.a. i Operation Dragon under 2. verdenskrig, de allieredes invasion af sydfrankrig. Med filmen L'Armée des Ombres fra 1969, gav han sin version af livet i den franske modstandsbevægelse, baseret på en selvbiografi af Joseph Kessel.
Under 2. verdenskrig var nordfrankrig og Atlanterhavkysten tysk okkuperet og sydfrankrig en "frihedszone" under ledelse af den franske Vichy regering, som generelt opfattedes værende nationalistisk og tyskvenlig. I London sad den franske General De Gaulle, hvis Frie Franske bevægelse, bl.a. bestod af almindelige civile franske borgere, som udførte spionage og guerilla aktioner for de allierede. Da Melvilles film blev lavet, herskede der en anti De Gaulle stemning i Frankrig. De Gaulle var præsident og forhadt af venstrefløjen, bl.a. ovenpå krigen mod Algeriet. En enkelt scene i L'armée des Ombres, viser De Gaulle med ryggen til, hvilket var nok for mange til at symbolisere, at modstandsfolkene i filmen var Gaullister. Filmen forblev nærmest anonym og var i en lang overgang nærmest en obskuritet i Melvilles filmkatalog.
En celle af den franske modstandsbevægelse har til huse i Lyons og Paris. Vi følger ialt 8 personer, hvor Lino Ventura spiller hovedrollen, den næstkommanderende for gruppen. Vi følger gruppen, deres aktiviteter og diverse situationer de udsættes for. Det er set adskillige gange før, men Melville skiller sig ud ved, at han aldrig tager noget for givet. Han formår filmen igennem, i samtlige scener, at skabe en nærmest ulidelig intensitet, ved at fokusere på de mindste detaljer i skuespillernes udtryk og at samle umådelig information i sine billedkompositioner. I en detentionsscene, som uværgeligt skal ende med en flugt, bliver hver eneste lyd og bevægelse nærmest forstørret op. Vi kommer ind under huden på mennesker, hvor beslutningen om deres næste handling, bestemmer liv eller død. Vi mærker dette. Der er ingen snak, men kropssproget fortæller alt, både tøvende og beslutsomme hensigter. Der bruges ingen underlægningsmusik, men Dolby Digital 2.0 lydsporet er intet mindre end genialt og den påtrængende lyd af et ur, minder os i den grad om, hvad der er på spil.
Der er dusinvis af denne slags scener, som er på højde med Melvilles fineste af slagsen i bl.a. de coole gangsterfilm Le Samurai og Cercle Rouge. Men ingen af dem formår som denne, at trænge ind i karaktererne og sætte os i deres sted. Men fornemmelsen er alt andet cool. Det er den skinbarlige og rå virkelighed, uden nogen form for glorificering. En aktion, for at komme ind på et SS hospital for at komme i kontakt med en modstandsmand, ville have taget 5 minutter i en hvilken som helst anden film. Her sidder vi på stilke igennem 20 minutter og må igennem alverdens procedurer for at komme igennem en port. Vi er førsteparkets vidner til, hvilket psykologisk pres, man måtte leve med.
Melvilles klipning er unik. For han afholder sig nærmest fra det, med mindre det er nødvendigt. Filmen igennem får vi serveret det ene lange klip efter det andet, hvor han med sikker hånd formår at fastholde optimalt med informationer i vores synsfelt. Uanset hvor vi har vort fokus, kan vi være sikre på, at resten i billedet er af betydning. Jeg vil afholde mig fra at kommentere handlingen, for der er ingen grund til at forklare det uforklarlige. Det er ikke en film om modstandsbevægelsen, eller om krigen. Mennesker og følelser i handlingens øjeblik. Filmen skal ses og for mit vedkommende mange gange flere i år, pga. de mængder af information den, sin simple stil til trods, besidder. Skuespillet er fremragende for alle, men Lino Ventura og Simone Signoret står ud. Skinnet bedrager og førstnævnte er mere kompromisløs end hans udstråling lader antyde.
Filmen er nyrestaureret og havde premiere i USA for en måned siden. Den har aldrig været vist derovre før, men den er allerede urørelig på Metacritics rating barometer med 99% og følgende er siden blevet skrevet om den:
Roger Ebert
THE BEST FOREIGN FILM OF THE YEAR!
Premiere
AN INTIMATE EPIC! EXCRUCIATINGLY TENSE AND NEVER LESS THAN HEARTBREAKINGLY HUMAN! ALREADY ON MY YEAR’S 10 BEST LIST
The New Yorker
Lovers of cinema should reach for their fedoras, turn up the collars of their coats,and sneak to this picture through a mist of rain…
FOR THE FIRST, AND MAYBE THE ONLY, TIME THIS YEAR, YOU ARE IN THE HANDS OF A MASTER
New York Times
A rare work of art that thrills the senses and the mind…
Worthy of that overused superlative MASTERPIECE!
Newsweek
EXTRAORDINARY! MY GREATEST MOVIE TREAT AND SURPRISE THIS YEAR!
Timeout
A STUNNING LOST MASTERPIECE! ...
An expert mix of political intrigue and explosive action!
New York Observer
A FILM TO BE SEEN AND SAVORED
New York Magazine
AWESOME! A TENSE, UNDERSTATED THRILLER WITH A GRITTY SENSE OF COOL!
Film comment
Melville’s signature work – and certainly one of the greatest films of the Sixties!
Lyd
Det Digitale 2.0 spor er fantastisk. Det er så flot komponeret, at det nærmest for surroundagtig karakter i de mange intense scener. Melvilles flair for lydens betydning fremstår tydeligt. Det er ikke DTS eller 5.1, men det ligegyldigt her.
8/10
Billede
Den nyrestaurerede film er som en Criterion udgave. Der er ingen ridser, ingen støj, men et klart billede, som ikke burde være optaget for 37 år siden. Farverne er holdt i kolde og rå toner, helt i stil med filmens karakter. Det anamorfiske widescreen billede, bruges fuldt ud af Melville.
8/10
Ekstramateriale
Der er desværre så godt som ingen ekstramateriale til filmen, andet end et par billeder og en trailer.
2/10
Konklusion
Så lidt som Melville blev anerkendt i sin samtid, så meget revanche tager han nu. Her snakker vi om en fransk filmmager, som på ingen måde ligger under for de mere etablerede og kendte franske new wave kunstnere. Trods min kærlighed til hans Le Samourai og Le Cercle Rouge, så er denne film i en anden klasse. Jeg kan kun ydmygt respondere med det perfekte for årets bedste film.
10/10
#57 chronaden 18 år siden
#58 filmz-Bruce 18 år siden
#59 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#60 McPeter 18 år siden