Bjørnen Boog bor hos sin rare ejer der er som en mor, og han har alt hvad han ønsker, men en dag kommer den smarte "enhjørning" Elliot på besøg og tager ham med ud i den farlige vildmark.
En spændene, nuttet, rørende og morsom 3D animeret komedie med smuk animation, men det eneste minus var at jeg var den eneste i biografen!
#62 Ja jeg tror også det er en film som deler vandene. Nogle vil føle at den er meget irriterende i den måde den bliver fortalt på og så ikke mindst pga. Macy's skuespil.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Fik set Pirates of the Caribbean (ja, den første) forleden, og jeg må nok erkende, at jeg blev positivt overrasket. I ved jo alle sammen, hvad den handler om, og på trods af, at hverken Bloom eller Knightley leverer oscar-præstationer, så er det en af de bedste "eventyr-film" jeg har set, siden Indiana Jones sidst red over det store lærred. Nu må jeg hellere få set 2'eren, så jeg kan være med til at glæde mig til 3'eren.
7/10
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
En tør horrorfilm med en pint Stellan Skarsgaard i hovedrollen som Father Merrin. Der er ikke mange effekter i denne lille effektive prequel der ønsker at vi skal tage den onde seriøst. Her frister satan primært med at forandre fortiden så man kan leve uden skam og skyld.
Scrader har lavet meget skidt og en del fremragende (Mishima) og er stadig mest kendt som Scorseses manus forfatter - med Dominion er der tale om en middelvare som absolut er seværdig. - Må se Harlins version snarest.
Jeg har fået tygget et "par" film weekenden over pga. sygdom. Derfor er den delt op i to dele, anden del kommer i morgen. :)
"Re-animator" ('85) - Millennium Edition I Stuart Gordons kultsplatterfilm - baseret på en Lovecraft novelle, som sædvanligt - følger man lægen Herbert Wests eksperimenter med at vække de døde til live. Ambitionerne bliver indfriet med det resultat at der pludseligt vrimler med almindelige arrige zombier og zombiekatte. Tone er humoristisk, splattet er godt udført og teknisk set fungerer vel de færreste splatterfilm så godt som "Re-animator". Grotesk fald på røven i indvolde er dog stadig fald på røven, hvilket i sidste ende ikke tilfredsstillende kan rive hovedet af en handlingskrævende beskuer og forbløde en iøvrigt middelmådig og uinteressant historie væk.
Udgaven var den helt finpudset "Millennium Edition" og dér er absolut ikke en finger at sætte - særligt DTS'en var rigtig lækker.
Filmen: 3.5/6 Udgaven: 6/6
"The Red Shoes" (´48) - fra "The Powell and Pressburger Collection" Instruktørparret Michael Powell og Emeric Pressburger er ofte omtalt som de mest unikke og kreative instruktører nogensinde i England, hvilket absolut ikke er uden grund. "The Red Shoes" er ofte omtalt som deres bedste - hvilket absolut heller ikke er uden grund. Med udgangspunkt i noget så sjældent som en meta-balletfortælling, bygget over H.C. Andersens eventyr af samme navn, lokker balletkongen Boris Lermontov den lovende danser Victoria Page ind i hendes eget glamourøse eventyr som ballarina prinsessen over dem alle. Men for at følge vejen til tops, bliver Victoria tvunget til at vælge mellem drømmen om ballet og kærligheden til komponisten Julian Craster - og i virkelighedens eventyr lever de færreste lykkeligt til deres dages ende...
Powell/Pressburger kunne om nogen mestre den dybe technicolor og deres film er ofte helt eventyrligt farverige oplevelser. Kombineret med et af deres andre særpræg, den imponerende leg med lys og skygge, skaber de et helt fascinerede udtryk der selv den dag i dag ærefrygtigt roses af bl.a. Martin Scorsese. "The Red Shoes" er ét blandt mange pragteksemplerne fra Powell/Pressburger, men et af deres bedste. Med en ualmindeligt intelligent handlingsstruktur, en uhyggelig fantasifuld fortolkning af et gammelt eventyr og skuespillerpræsentationer i høj klasse kan dette mesterværk ikke roses nok. Det er simpelthen ren magi og absolut en af de bedste filmatiseringer af et eventyr - og en af de film der har gjort størst indtryk på mig i min egen stue.
Desværre er der ikke noget ekstra materiale på disc'en om filmen, hvilket er meget ærgeligt. Heldigvis var billede upåklageligt, hvor dog lyden i denne udgave godt kunne være bedre. Men når der er i alt ni film i boksen, glemmer man hurtigt det manglende ekstra materiale.
Filmen: 6/6 Udgaven: 4/6
"The Woods" (2006) Nogen kan ikke komme over deres barndom. Måske blev de mobbet, fik ikke opmærksomhed nok af far og moar, deres selvudråbte geni blev overset eller andet i den stil. Og når de så bliver ældre, skal vi fandme ha' igen med portrætter af flæbende teenagere, der kan det hele på den halve tid og i hvert fald godt tør mande sig op mod "the bully" og vise verden at de ka'. Sådan et menneske, uden større belæg, har jeg mistænkt instruktør Lucky McKee for at være i kraft af den på alle måder kiksede "The Woods".
Problembarnet Heather sendes på en pigekostskole, langt væk fra alting, langt ind i en overkarikeret mystisk skov. Heather finder hurtigt ud af at skoven gemmer på en frygtlig hemmelighed (der ikke er så hemmelig, der alle ved det når det kommer til stykket - men det lød meget godt) - og Heather er naturligvis "nøglen" for flere generationers venten. I centrum kom tøsen, hun var altså noget helt særligt alligevel. Du har gættet rigtigt. Dette er naturligvis noget med onde spøgelser, onde hekse, onde cheerleader-agtige kællinger der har udset sig netop Heather som mobbeofferet og teenagepiger der bliver opslugt af den onde-onde mørke skov. Heather klarer selvfølgeligt ærterne, hvilket vel ikke kan komme bag på nogen. Need I say more...
Uden tvivl weekendens mest idiotiske film. Hvis Lucky McKee var mit barn, havde hun fået en ordentlig røvfuld og blevet smidt hen i skammekrogen - og dernæst i seng uden mad og bratsdukker.
Udgivelsen var en standard Blockbuster udgivelse - fint lyd/billede og intet ekstra materiale.
#69 "The Red Shoes" er sjælden magi. Powell/Pressburger var helt fantastiske - jeg har kun set "Black Narcissius" og "Peeping Tom", der er heldigvis mange film til gode fra dem. :)
Er "A Matter of Life and Death" en slags sci-fi? Har set et klip fra en anden P/P film der lignede noget i den stil - der iøvrigt så MEGET interessant ud.
#61 filmz-Narniabæver 18 år siden
Bjørnen Boog bor hos sin rare ejer der er som en mor, og han har alt hvad han ønsker, men en dag kommer den smarte "enhjørning" Elliot på besøg og tager ham med ud i den farlige vildmark.
En spændene, nuttet, rørende og morsom 3D animeret komedie med smuk animation, men det eneste minus var at jeg var den eneste i biografen!
10 / 10
#62 chuck 18 år siden
5/10
#63 filmz-jonasgr 18 år siden
'Cause I'm evil"
#64 chronaden 18 år siden
#65 filmz-yoshimura 18 år siden
7/10
#66 filmz-Narniabæver 18 år siden
Harry Potter og hans venner må samles igen, da en farlig fange fra Azkaban er undslippet.
Spændene og lidt uhyggelig som sædvanlig, men den trækker dog ud tiltider, og dog stjæler en charmerende grif scenen.
7 / 10
Together:
En far og hans søn, der er et talent på violin tager fra en landsby i Kina til Peking for at finde lykken der, men det er ikke så nemt.
En rørende, sød og tiltider sjov film, der dog er for sentimental til sidst.
9 / 10
#67 jessup 18 år siden
En tør horrorfilm med en pint Stellan Skarsgaard i hovedrollen som Father Merrin. Der er ikke mange effekter i denne lille effektive prequel der ønsker at vi skal tage den onde seriøst. Her frister satan primært med at forandre fortiden så man kan leve uden skam og skyld.
Scrader har lavet meget skidt og en del fremragende (Mishima) og er stadig mest kendt som Scorseses manus forfatter - med Dominion er der tale om en middelvare som absolut er seværdig. - Må se Harlins version snarest.
3,5/6
#68 dolphinfriendly 18 år siden
"Re-animator" ('85) - Millennium Edition
I Stuart Gordons kultsplatterfilm - baseret på en Lovecraft novelle, som sædvanligt - følger man lægen Herbert Wests eksperimenter med at vække de døde til live. Ambitionerne bliver indfriet med det resultat at der pludseligt vrimler med almindelige arrige zombier og zombiekatte. Tone er humoristisk, splattet er godt udført og teknisk set fungerer vel de færreste splatterfilm så godt som "Re-animator". Grotesk fald på røven i indvolde er dog stadig fald på røven, hvilket i sidste ende ikke tilfredsstillende kan rive hovedet af en handlingskrævende beskuer og forbløde en iøvrigt middelmådig og uinteressant historie væk.
Udgaven var den helt finpudset "Millennium Edition" og dér er absolut ikke en finger at sætte - særligt DTS'en var rigtig lækker.
Filmen: 3.5/6
Udgaven: 6/6
"The Red Shoes" (´48)
- fra "The Powell and Pressburger Collection"
Instruktørparret Michael Powell og Emeric Pressburger er ofte omtalt som de mest unikke og kreative instruktører nogensinde i England, hvilket absolut ikke er uden grund. "The Red Shoes" er ofte omtalt som deres bedste - hvilket absolut heller ikke er uden grund. Med udgangspunkt i noget så sjældent som en meta-balletfortælling, bygget over H.C. Andersens eventyr af samme navn, lokker balletkongen Boris Lermontov den lovende danser Victoria Page ind i hendes eget glamourøse eventyr som ballarina prinsessen over dem alle. Men for at følge vejen til tops, bliver Victoria tvunget til at vælge mellem drømmen om ballet og kærligheden til komponisten Julian Craster - og i virkelighedens eventyr lever de færreste lykkeligt til deres dages ende...
Powell/Pressburger kunne om nogen mestre den dybe technicolor og deres film er ofte helt eventyrligt farverige oplevelser. Kombineret med et af deres andre særpræg, den imponerende leg med lys og skygge, skaber de et helt fascinerede udtryk der selv den dag i dag ærefrygtigt roses af bl.a. Martin Scorsese. "The Red Shoes" er ét blandt mange pragteksemplerne fra Powell/Pressburger, men et af deres bedste. Med en ualmindeligt intelligent handlingsstruktur, en uhyggelig fantasifuld fortolkning af et gammelt eventyr og skuespillerpræsentationer i høj klasse kan dette mesterværk ikke roses nok. Det er simpelthen ren magi og absolut en af de bedste filmatiseringer af et eventyr - og en af de film der har gjort størst indtryk på mig i min egen stue.
Desværre er der ikke noget ekstra materiale på disc'en om filmen, hvilket er meget ærgeligt. Heldigvis var billede upåklageligt, hvor dog lyden i denne udgave godt kunne være bedre. Men når der er i alt ni film i boksen, glemmer man hurtigt det manglende ekstra materiale.
Filmen: 6/6
Udgaven: 4/6
"The Woods" (2006)
Nogen kan ikke komme over deres barndom. Måske blev de mobbet, fik ikke opmærksomhed nok af far og moar, deres selvudråbte geni blev overset eller andet i den stil. Og når de så bliver ældre, skal vi fandme ha' igen med portrætter af flæbende teenagere, der kan det hele på den halve tid og i hvert fald godt tør mande sig op mod "the bully" og vise verden at de ka'. Sådan et menneske, uden større belæg, har jeg mistænkt instruktør Lucky McKee for at være i kraft af den på alle måder kiksede "The Woods".
Problembarnet Heather sendes på en pigekostskole, langt væk fra alting, langt ind i en overkarikeret mystisk skov. Heather finder hurtigt ud af at skoven gemmer på en frygtlig hemmelighed (der ikke er så hemmelig, der alle ved det når det kommer til stykket - men det lød meget godt) - og Heather er naturligvis "nøglen" for flere generationers venten. I centrum kom tøsen, hun var altså noget helt særligt alligevel. Du har gættet rigtigt. Dette er naturligvis noget med onde spøgelser, onde hekse, onde cheerleader-agtige kællinger der har udset sig netop Heather som mobbeofferet og teenagepiger der bliver opslugt af den onde-onde mørke skov. Heather klarer selvfølgeligt ærterne, hvilket vel ikke kan komme bag på nogen.
Need I say more...
Uden tvivl weekendens mest idiotiske film. Hvis Lucky McKee var mit barn, havde hun fået en ordentlig røvfuld og blevet smidt hen i skammekrogen - og dernæst i seng uden mad og bratsdukker.
Udgivelsen var en standard Blockbuster udgivelse - fint lyd/billede og intet ekstra materiale.
Filmen: 2/6
Udgaven: 3/6
#69 filmz-Bruce 18 år siden
Glæd dig til A Matter of Life and Death (Stairway to Heaven). Den bedste af deres film jeg har set indtil nu og forud for sin tid.
Powell og Pressburger var godt nok visionære!
#70 dolphinfriendly 18 år siden
Er "A Matter of Life and Death" en slags sci-fi? Har set et klip fra en anden P/P film der lignede noget i den stil - der iøvrigt så MEGET interessant ud.