Denne tråd er stedet, hvor vi diskuterer, skriver kommentarer og anmelder de film og TV-serier, som vi har oplevet for nylig.
Jeg lægger ud med: In Cold Blood (1967) Den fremragende film fra sidste år, ”Capote”, skildrede tilblivelsen af et af det sidste århundredes mørkeste non-fiktion bøger om et brutalt mord på en familie i Kansas. ”In Cold Blood” er filmatiseringen af denne bog om den virkelige blodige hændelse.
Perry Smith (Robert Blake) og Richard ”Dick” Hickock (Scott Wilson) myrdede familien Clutter, da de begik indbrud hos familien i den tro, at manden i huset havde gemt 10.000 dollars væk i en pengeboks. Det havde han ikke. Han havde sine penge i banken, og han betalte altid med checks. Men Dick ville ikke efterlade nogle vidner, og det slog klik for Perry, så de skød far, mor, datter og søn ned, hvorefter de tog afsted med 40 dollars og en transistorradio.
Filmen følger de to op til mordet, da de tager til Mexico efter mordet, og da de vender tilbage til USA, hvor de bliver fanget i Las Vegas, og den slutter med, at de to film bliver hængt. Filmen starter med, at vi ser familien Clutter i hverdagssituationer, og vi ser Perry og Dick køre af en mørk highway igennem staten på vej til huset, hvor de har hørt rygter om en stak penge.
Stemningen i starten minder mig lidt om David Lynch. De mørke veje om natten. To vilde mænd på vej til at begå slemme ting.I starten nævnes der endda en opskrift på cherry pie hos familien Clutter. I Twin Peaks var en god cherry pie nærmest synonym med et godt gammeldags amerikansk lilleby-miljø. Som prikken over i'et i denne sammenligning, så spillede Robert Blake den skumle Mystery Man i Lynchs ”Lost Highway”.
Perry og Dick er begge kommet ud af fængslet for nylig. Dick er noget nær en sociopat. Han er helt bestemt en tyv, der tror, at hver mand bestemmer. Hvis al skattesnyd og smårapseri blev opdaget og straffet, så ville alle sidde i fængsel, siger han. Hans sociopatiske træk viser sig for alvor i hans reaktion på mordet på familien. Det var en succes, siger han. De efterlod ingen vidner. Dick er fuldkommen blottet for medmenneskelighed og sympati. Den ultimative nihilist.
Selv om Dick er en interessant karakter, så er han ikke nær så interessant som Perry, som filmen giver os et meget mere komplekst billede af. Tidligt i filmen ser vi Perrys indre liv. Han står foran et spejl på et herretoilet, og han forsvinder i et drømmeland, hvor han er en stjernemusiker i Las Vegas. Men salen er tom. Perry er en ødelagt sjæl. Igennem filmen får vi flere og flere bidder fra hans barndom, der var fyldt med fulde forældre, vold og bristede drømme. Moren døde tidligt. Vi kan kun gisne om, hvad eller hvem der slog hende ihjel. Faren fyldte Perry med historier om at score kassen.
Perry nævner flere gange filmen ”The Treasure of the Sierra Madre”, hvor Bogart spiller en guldgraver, der bliver opslugt af sin egen guldfeber. I den film mister Bogart tilliden til sin ven, Bob, og han ender med at forsøge at slå ham ihjel. Perry jagter også sin egen skat, og for Perry er det ikke kun en ven, men måske hele menneskeheden, som han forsøger at slå ihjel. På den ene side er Perry en usympatisk morder, men på den anden side giver filmen os også mulighed med at føle empati for manden.
En empati der mangler i samfundet, hvor Perry dæmoniseres og kasseres, så den næste Perry kan opstå og begå et nyt meningsløst mord. Titlen, ”I Koldt Blod”, hentyder ikke kun til den måde, hvorpå Dick og Perry myrdede familien Clutter. Det hentyder også til den måde, hvorpå ”we, the people” myrdede Dick og Perry på. Den måde henrettelser bruges til at fjerne det uforståelige og meningsløse. Dick og Perry skulle selvfølgelig straffes, da de havde begået et dumt og meningsløst mord. Men de var fortabte i meningsløshed fra starten.
Capote forsøgte i sin bog at forstå det meningsløse, og i denne film formår Richard Brooks at sætte nogle fænomenale billeder på Capotes ord. Filmen har utrolig mange smukke shots, og klipningen er både frisk og gennemtænkt. Også skuespillet er i topklasse med Robert Blakes i sin karrieres måske bedste præstation. Alt dette går op i en højere enhed i en af slutscenerne, hvor regnen i ruden afspejles i Blakes ansigt, mens han som Perry fortæller om had/kærlighedsforholdet til sin far. I virkeligheden er det måske snarere forholdet til sig selv, som Perry beskriver her. Eller om forholdet til mennesker i det hele taget.
Capote lærte den rigtige Perry at kende, og han blev aldrig den samme siden. Man ændrer sig måske ikke fuldkommen af at se denne film, men man slipper ikke for at blive påvirket.
Hvis du brød dig den mindste smule om "Capote", så bør du bestemt ikke tøve med at se "In Cold Blood".
#2 "In Cold Blood" og "Capote" er forskellige i deres tilgangsvinkel til materialet, så du kan muligvis godt få noget ud af "In Cold Blood", selv om du ikke kunne lie "Capote". "In Cold Blood" er meget tættere på materialet. Ikke kun fordi den følger de to mordere, men også fordi den er filmet on location.
I bund og grund afhænger det af, hvad du ikke brød dig om ved "Capote". Personligt kunne jeg godt lide begge film og begge vinkler.
Er lige blevet færdig med Mini Tv-serien "Sleeper Cell". Rigtig god lille serie. Kommer med en anmeldelse senere, da jeg ikke lige har tid til at skrive nu.
Genså Se7en her i går med min nye anlæg til stor fornøjelse.
Går ud fra de fleste af jer kender til filmen, så vil ikke gøre så meget ud af at beskrive den ud over at den er mesterligt instrueret af David Fincher og rollerne spilles sublimt af Morgan Freeman, Brad Pit, Gwyneth Paltrow og Kevin Spacey. Filmen har en helt uovertruffen stemning, plot og karakterudvikling. Det er den type film at hvis du endnu ikke har set den, så kan du kun se at komme igang med det samme! :-) Jeg har efterhånden set denne film så mange gange at jeg ikke har tal på det længere. Så god er den. :-)
De fleste af scenerne er ret mørke og dystre, men synes alligevel billedsiden er utrolig flot uden at jeg i større grad er istand til at vurdere det.
Til gengæld så er jeg i yderst god stand til at vurdere lydbilledet. Det er intet mindre end perfekt og i referenceklasse IMHO. Så den naturligvis med DTS på mit nye anlæg og det var en fornøjelse. Filmens handler centrerer sig i New York og det kan i den grad høres. Hele storby-atmosferen bliver i den grad understøttet af lydsporet. Jeg så filmen med en veninde og hun spurgte og det var mine naboer der spillede så høj musik. Jeg blev naturligvis nødt til at le, da det jo blot var atmosferen fra filmen, hvor man også kunne fornemmel larm fra naboer i form af skænderier, etc, samt sirener og regn. Sidstnævnte troede min veninde også var i virkeligheden. ;-) Hun er ikke helt vant til surround tilsyneladende. :-)
Al lyden fremstår klar og tydelig. Pistolskud fremstår dejligt skarpe og sprøde.
Ud over at filmen er et mesterværk er lyden som sagt også i referenceklasse.
"Tid til Afsked" af Ozon. En hade postet herinde at man kunne få en gratis billet til idag. Jeg bestilte over nettet. Da jeg skulle hente billetten spurgte billetdamen ind til "hvor jeg dog havde hørt om denne forestilling" - jeg svarede at jeg havde fået et link. Jeg fik biletten. Godt nok er Ozon homoerotisk, men undrede mig over hvorfor der kun var omkring 5 mænd i salen som alle kom med deres kvindelige kærester. Lige inden filmen skulle starte rejste en mand sig og bød velkommen til Østrogenklubbens forpremiere af "Tid til afsked" - en mand alene til en forsamling i Østrogenklubben:) (det mener jeg den hed eller Østrogen.com).
Men i al fald en virklig god film om en ung mands sidste måneder inden han dør af kræft. Ozon viser her at han ikke er bange for det stærkt banalt melodramatiske og er istand til at få det til at virke på flere planer. Instruktøren cementere han satus som en af europas bedste instruktøre i øjeblikket - men filmen er ikke helt på højde med "Under sandet" og "5x2".
Løven Alex, giraffen Melman, flodhesten Gloria og zebraen Marty bor i New York City's zoo, og de er de store stjerner.
Men en nat efter Marty's fødeslsdag der stikker Marty af, og hans tre venner inklusiv fire sjove pingviner følger efter ham, og ender på øen Madasgascar.
En spændene og sjov CGI tegnefilm fra 2005, hvor den anden film om en zebra kaledet Fartstriber til gengæld ikke fik så meget succes.
#1 mr gaijin 18 år siden
http://www.filmz.dk/forum/item/21733/#first
Denne tråd er stedet, hvor vi diskuterer, skriver kommentarer og anmelder de film og TV-serier, som vi har oplevet for nylig.
Jeg lægger ud med:
In Cold Blood (1967)
Den fremragende film fra sidste år, ”Capote”, skildrede tilblivelsen af et af det sidste århundredes mørkeste non-fiktion bøger om et brutalt mord på en familie i Kansas. ”In Cold Blood” er filmatiseringen af denne bog om den virkelige blodige hændelse.
Perry Smith (Robert Blake) og Richard ”Dick” Hickock (Scott Wilson) myrdede familien Clutter, da de begik indbrud hos familien i den tro, at manden i huset havde gemt 10.000 dollars væk i en pengeboks. Det havde han ikke. Han havde sine penge i banken, og han betalte altid med checks. Men Dick ville ikke efterlade nogle vidner, og det slog klik for Perry, så de skød far, mor, datter og søn ned, hvorefter de tog afsted med 40 dollars og en transistorradio.
Filmen følger de to op til mordet, da de tager til Mexico efter mordet, og da de vender tilbage til USA, hvor de bliver fanget i Las Vegas, og den slutter med, at de to film bliver hængt. Filmen starter med, at vi ser familien Clutter i hverdagssituationer, og vi ser Perry og Dick køre af en mørk highway igennem staten på vej til huset, hvor de har hørt rygter om en stak penge.
Stemningen i starten minder mig lidt om David Lynch. De mørke veje om natten. To vilde mænd på vej til at begå slemme ting.I starten nævnes der endda en opskrift på cherry pie hos familien Clutter. I Twin Peaks var en god cherry pie nærmest synonym med et godt gammeldags amerikansk lilleby-miljø. Som prikken over i'et i denne sammenligning, så spillede Robert Blake den skumle Mystery Man i Lynchs ”Lost Highway”.
Perry og Dick er begge kommet ud af fængslet for nylig. Dick er noget nær en sociopat. Han er helt bestemt en tyv, der tror, at hver mand bestemmer. Hvis al skattesnyd og smårapseri blev opdaget og straffet, så ville alle sidde i fængsel, siger han. Hans sociopatiske træk viser sig for alvor i hans reaktion på mordet på familien. Det var en succes, siger han. De efterlod ingen vidner. Dick er fuldkommen blottet for medmenneskelighed og sympati. Den ultimative nihilist.
Selv om Dick er en interessant karakter, så er han ikke nær så interessant som Perry, som filmen giver os et meget mere komplekst billede af. Tidligt i filmen ser vi Perrys indre liv. Han står foran et spejl på et herretoilet, og han forsvinder i et drømmeland, hvor han er en stjernemusiker i Las Vegas. Men salen er tom. Perry er en ødelagt sjæl. Igennem filmen får vi flere og flere bidder fra hans barndom, der var fyldt med fulde forældre, vold og bristede drømme. Moren døde tidligt. Vi kan kun gisne om, hvad eller hvem der slog hende ihjel. Faren fyldte Perry med historier om at score kassen.
Perry nævner flere gange filmen ”The Treasure of the Sierra Madre”, hvor Bogart spiller en guldgraver, der bliver opslugt af sin egen guldfeber. I den film mister Bogart tilliden til sin ven, Bob, og han ender med at forsøge at slå ham ihjel. Perry jagter også sin egen skat, og for Perry er det ikke kun en ven, men måske hele menneskeheden, som han forsøger at slå ihjel. På den ene side er Perry en usympatisk morder, men på den anden side giver filmen os også mulighed med at føle empati for manden.
En empati der mangler i samfundet, hvor Perry dæmoniseres og kasseres, så den næste Perry kan opstå og begå et nyt meningsløst mord. Titlen, ”I Koldt Blod”, hentyder ikke kun til den måde, hvorpå Dick og Perry myrdede familien Clutter. Det hentyder også til den måde, hvorpå ”we, the people” myrdede Dick og Perry på. Den måde henrettelser bruges til at fjerne det uforståelige og meningsløse. Dick og Perry skulle selvfølgelig straffes, da de havde begået et dumt og meningsløst mord. Men de var fortabte i meningsløshed fra starten.
Capote forsøgte i sin bog at forstå det meningsløse, og i denne film formår Richard Brooks at sætte nogle fænomenale billeder på Capotes ord. Filmen har utrolig mange smukke shots, og klipningen er både frisk og gennemtænkt. Også skuespillet er i topklasse med Robert Blakes i sin karrieres måske bedste præstation. Alt dette går op i en højere enhed i en af slutscenerne, hvor regnen i ruden afspejles i Blakes ansigt, mens han som Perry fortæller om had/kærlighedsforholdet til sin far. I virkeligheden er det måske snarere forholdet til sig selv, som Perry beskriver her. Eller om forholdet til mennesker i det hele taget.
Capote lærte den rigtige Perry at kende, og han blev aldrig den samme siden. Man ændrer sig måske ikke fuldkommen af at se denne film, men man slipper ikke for at blive påvirket.
Hvis du brød dig den mindste smule om "Capote", så bør du bestemt ikke tøve med at se "In Cold Blood".
IMDB 8,2/10
Roger Ebert 4/4 + Great movies
DVD Beaver 5/5
Jeg skal ikke kunne udtale mig om DVD-kvaliteten, da jeg så den projekteret på det store lærred.
#2 filmz-jonasgr 18 år siden
'Cause I'm evil"
#3 mr gaijin 18 år siden
I bund og grund afhænger det af, hvad du ikke brød dig om ved "Capote". Personligt kunne jeg godt lide begge film og begge vinkler.
#4 rasser 18 år siden
Saa er Infamous nok ogsaa noget for dig. Den skulle efter sigende vaere bedre end Capote paa mange omraader.
#5 chuck 18 år siden
#6 filmz-Crystalstar1200 18 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#7 McPeter 18 år siden
Går ud fra de fleste af jer kender til filmen, så vil ikke gøre så meget ud af at beskrive den ud over at den er mesterligt instrueret af David Fincher og rollerne spilles sublimt af Morgan Freeman, Brad Pit, Gwyneth Paltrow og Kevin Spacey. Filmen har en helt uovertruffen stemning, plot og karakterudvikling. Det er den type film at hvis du endnu ikke har set den, så kan du kun se at komme igang med det samme! :-) Jeg har efterhånden set denne film så mange gange at jeg ikke har tal på det længere. Så god er den. :-)
De fleste af scenerne er ret mørke og dystre, men synes alligevel billedsiden er utrolig flot uden at jeg i større grad er istand til at vurdere det.
Til gengæld så er jeg i yderst god stand til at vurdere lydbilledet. Det er intet mindre end perfekt og i referenceklasse IMHO. Så den naturligvis med DTS på mit nye anlæg og det var en fornøjelse. Filmens handler centrerer sig i New York og det kan i den grad høres. Hele storby-atmosferen bliver i den grad understøttet af lydsporet. Jeg så filmen med en veninde og hun spurgte og det var mine naboer der spillede så høj musik. Jeg blev naturligvis nødt til at le, da det jo blot var atmosferen fra filmen, hvor man også kunne fornemmel larm fra naboer i form af skænderier, etc, samt sirener og regn. Sidstnævnte troede min veninde også var i virkeligheden. ;-) Hun er ikke helt vant til surround tilsyneladende. :-)
Al lyden fremstår klar og tydelig. Pistolskud fremstår dejligt skarpe og sprøde.
Ud over at filmen er et mesterværk er lyden som sagt også i referenceklasse.
Film: 10 / 10
Lyd: 10 / 10
#8 jessup 18 år siden
Men i al fald en virklig god film om en ung mands sidste måneder inden han dør af kræft. Ozon viser her at han ikke er bange for det stærkt banalt melodramatiske og er istand til at få det til at virke på flere planer. Instruktøren cementere han satus som en af europas bedste instruktøre i øjeblikket - men filmen er ikke helt på højde med "Under sandet" og "5x2".
#9 filmz-Narniabæver 18 år siden
Løven Alex, giraffen Melman, flodhesten Gloria og zebraen Marty bor i New York City's zoo, og de er de store stjerner.
Men en nat efter Marty's fødeslsdag der stikker Marty af, og hans tre venner inklusiv fire sjove pingviner følger efter ham, og ender på øen Madasgascar.
En spændene og sjov CGI tegnefilm fra 2005, hvor den anden film om en zebra kaledet Fartstriber til gengæld ikke fik så meget succes.
10 / 10
#10 mr gaijin 18 år siden