#16891 Ikke i samme grad, synes jeg. Stemningen i de spil er ikke nær så knugende og rå, og selvom der er mange fjender, er det vanskeligt ikke før eller siden at kunne have nået et nogenlunde karakteroverskud. Og at man ikke er afhængig af AP-systemet, tager en del af det (betydelige) strategiske og nervepirrende element ud af spillene.
Fallout 3 husker jeg dog som bedre i den henseende (og i det hele taget), idet der er perioder i spillet, hvor ressourcerne føles meget knappe, og verden meget grusom. Jeg husker, jeg kom til en forladt landsby med en ildspyende kæmpemyrer, hvor jeg slet ikke havde evner eller ammunition nok til at klare mig, og måtte lade den igangværende quest (der gik ud på at hjælpe en lille dreng) vente til senere... Jeg husker ej heller deathclaws som væsener, jeg i 3'eren helt kom til at dominere.
Jeg kunne bestemt godt lide Fallout 3, men ikke i nær samme grad som de første to.
Ret så dårlig modtagelse af Beyond: Two Souls - hvilket ikke overrasker mig. Har på intet tidspunkt været imponeret af, hvad jeg så, og demoen var mildest talt ikke imponerende.
Forhåbentlig betyder det, at David Cage bakker lidt væk og overlader skriveriet til andre hos Quantic Dream. Men det sker formentlig ikke, da den mands selvfedme synes uendelig.
Ret så dårlig modtagelse af Beyond: Two Souls - hvilket ikke overrasker mig. Har på intet tidspunkt været imponeret af, hvad jeg så, og demoen var mildest talt ikke imponerende.
Forhåbentlig betyder det, at David Cage bakker lidt væk og overlader skriveriet til andre hos Quantic Dream. Men det sker formentlig ikke, da den mands selvfedme synes uendelig.
Jeg vil ikke ligefrem kalde modtagelsen dårlig, men det overrasker mig heller ikke at det ikke modtager lutter 10-taller. Cages spil har altid delt vandene, og selv som fan af specielt Fahrenheit, kan jeg sagtens erkende at der er ting der kunne være bedre håndteret. Cage er ikke den bedste historiefortæller, hvilket til tider godt kan være lidt problematisk taget i betragtning hvor stort et fokus der er på historien i hans spil. Men jeg finder det altid spændende når nogen eksperimenterer med historiefortælling i spil og specielt når de har et budget og et ambitionsniveau der overgår de fleste.
Det er et projekt jeg gerne vil støtte.
Faktisk har alle de blandede anmeldelser kun gjort mig mere interesseret i spillet.
Nej, men til gengæld er anmeldelsen ikke særligt velskrevet og ret overfladisk. Faktisk virker den en anelse overbærende og tilgivende over for spillets skavanker. IGN's anmeldelse er langt bedre skrevet, og journalisten forklarer langt bedre, hvorfor spillet mislykkes i dets forsøg på at skabe en interaktiv oplevelse, hvor valgene har konsekvenser:
"It’s no matter: the outcome will be the same regardless. Jodie can get stabbed, beat up, pushed off the side of a building; she’ll always be fine on the other side. In circumstances where this invulnerability system is overtly nonsensical – when she gets shot for example – Aiden will simply heal her.
This constant push and pull between our sense that we are impacting the story and the story itself has always been at the heart of everything David Cage has created, but it’s examples like these that highlight just how passive Beyond made me feel. There are, of course, choices: on Quantic’s whim, you can choose how Jodie responds in conversation, whether she’ll dance at a party or not, or take revenge on someone who has wronged her. But unlike the critical decisions you make in Heavy Rain, Beyond’s choices feel small, and the story will storm onward no matter how they are played out, never pausing to toss you a crunchy moral quandary to change its direction in any way that feels significant. It’s disappointingly unadaptable.
I can illustrate this by comparing two scenarios. In one, Jodie is preparing for a date: you have the ability to choose her outfit, what she’ll cook for dinner, if she cleans up her apartment or not, and so on. How she completes these tasks will affect the outcome of the date. In another, Jodie is instructed to kill a man. You have no choice in this."
Selvom jeg hader QTE og ikke bryder mig om David Cages måde at tvinge banale følelser ned i falsen på spilleren, var jeg ret glad for Heaven Rain, hvor konsekvenserne var tydelige. Hvis man tager dem væk, er der reelt intet gameplay eller spillerkontrol tilbage. Det er bare bulder og lir.
Kotaku har en positiv anmeldelse, der er godt skrevet, hvis det er det, du er efter.
Blandet kritik var så præcist, hvad jeg regnede med. Det bliver et spil, jeg spiller igennem, fordi det ikke er som alle andre. Jeg ved godt, at det vil have sine fejl og mangler, men jeg er bedre underholdt af originalitet med fejl (Deadly Premonition) end fejlfrie formulariske spil (GTA V), så der er en reel chance for, at jeg vil elske det spil.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#16891 Pécuchet 12 år siden
Hvad med 3'eren og New Vegas?
#16892 Slettet Bruger [727655061] 12 år siden
#16893 Muldgraver 12 år siden
Ikke i samme grad, synes jeg. Stemningen i de spil er ikke nær så knugende og rå, og selvom der er mange fjender, er det vanskeligt ikke før eller siden at kunne have nået et nogenlunde karakteroverskud. Og at man ikke er afhængig af AP-systemet, tager en del af det (betydelige) strategiske og nervepirrende element ud af spillene.
Fallout 3 husker jeg dog som bedre i den henseende (og i det hele taget), idet der er perioder i spillet, hvor ressourcerne føles meget knappe, og verden meget grusom. Jeg husker, jeg kom til en forladt landsby med en ildspyende kæmpemyrer, hvor jeg slet ikke havde evner eller ammunition nok til at klare mig, og måtte lade den igangværende quest (der gik ud på at hjælpe en lille dreng) vente til senere... Jeg husker ej heller deathclaws som væsener, jeg i 3'eren helt kom til at dominere.
Jeg kunne bestemt godt lide Fallout 3, men ikke i nær samme grad som de første to.
Har du spillet nogle af dem?
#16894 Muldgraver 12 år siden
Jeg ser frem til spillet. Det ser ok lovende ud indtil videre. Spændende så mange situative valg de tilsyneladende har fået implementeret.
#16895 JannikAnd 12 år siden
Forhåbentlig betyder det, at David Cage bakker lidt væk og overlader skriveriet til andre hos Quantic Dream. Men det sker formentlig ikke, da den mands selvfedme synes uendelig.
#16896 Lord Beef Jerky 12 år siden
#16897 Mikkel Abel 12 år siden
#16898 Giraffen 12 år siden
Jeg vil ikke ligefrem kalde modtagelsen dårlig, men det overrasker mig heller ikke at det ikke modtager lutter 10-taller. Cages spil har altid delt vandene, og selv som fan af specielt Fahrenheit, kan jeg sagtens erkende at der er ting der kunne være bedre håndteret. Cage er ikke den bedste historiefortæller, hvilket til tider godt kan være lidt problematisk taget i betragtning hvor stort et fokus der er på historien i hans spil. Men jeg finder det altid spændende når nogen eksperimenterer med historiefortælling i spil og specielt når de har et budget og et ambitionsniveau der overgår de fleste.
Det er et projekt jeg gerne vil støtte.
Faktisk har alle de blandede anmeldelser kun gjort mig mere interesseret i spillet.
#16899 JannikAnd 12 år siden
"It’s no matter: the outcome will be the same regardless. Jodie can get stabbed, beat up, pushed off the side of a building; she’ll always be fine on the other side. In circumstances where this invulnerability system is overtly nonsensical – when she gets shot for example – Aiden will simply heal her.
This constant push and pull between our sense that we are impacting the story and the story itself has always been at the heart of everything David Cage has created, but it’s examples like these that highlight just how passive Beyond made me feel. There are, of course, choices: on Quantic’s whim, you can choose how Jodie responds in conversation, whether she’ll dance at a party or not, or take revenge on someone who has wronged her. But unlike the critical decisions you make in Heavy Rain, Beyond’s choices feel small, and the story will storm onward no matter how they are played out, never pausing to toss you a crunchy moral quandary to change its direction in any way that feels significant. It’s disappointingly unadaptable.
I can illustrate this by comparing two scenarios. In one, Jodie is preparing for a date: you have the ability to choose her outfit, what she’ll cook for dinner, if she cleans up her apartment or not, and so on. How she completes these tasks will affect the outcome of the date. In another, Jodie is instructed to kill a man. You have no choice in this."
Selvom jeg hader QTE og ikke bryder mig om David Cages måde at tvinge banale følelser ned i falsen på spilleren, var jeg ret glad for Heaven Rain, hvor konsekvenserne var tydelige. Hvis man tager dem væk, er der reelt intet gameplay eller spillerkontrol tilbage. Det er bare bulder og lir.
#16900 Lord Beef Jerky 12 år siden
Blandet kritik var så præcist, hvad jeg regnede med. Det bliver et spil, jeg spiller igennem, fordi det ikke er som alle andre. Jeg ved godt, at det vil have sine fejl og mangler, men jeg er bedre underholdt af originalitet med fejl (Deadly Premonition) end fejlfrie formulariske spil (GTA V), så der er en reel chance for, at jeg vil elske det spil.