Gravatar

#21 Nicki52 14 år siden

Gentagelserne er der for vi ser brikkerne i puslespillet og skal ligge dem sammen.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#22 HonoDelLoce 14 år siden

#21 ja tak, tror den er regnet ud - men derfor behøver man jo ikke at se det samme klip 5 gange i hvert afsnit, end ikke hvis man besidder en simultankapacitet som en middelstor perlehøne!
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#23 kasper0204 14 år siden

#17 Kan det ikke også skyldes, at vi så to afsnit i træk. Det gjorde det ganske rigtigt ret voldsomt med alle de remindere. Men normalt ser man jo et afsnit om ugen, og så kan det være rart med en genopfriskning fra tidligere afsnit..? :o)

Jeg er dog opmærksom på, at du skriver "samme klip 5 gange i hvert afsnit" - men det bliver måske "forstærket" af, at vi så to afsnit i rap, tænker jeg.

Ellers en smule enig. Når man, som jeg, er tilhænger af Lost, var der for meget skåret-ud-i-pap.
Gravatar

#24 Nicki52 14 år siden

kasper0204 (23) skrev:
Ellers en smule enig. Når man, som jeg, er tilhænger af Lost, var der for meget skåret-ud-i-pap.

Ja, vi tænker mere over det i Lost end i Flashforward. Jeg tror nok vi alle kan gætte hvad der sker den dag som deres Flashforward viser. I spoiler tak.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#25 Riqon 14 år siden

Jeg har nu fået set første afsnit. Baseret på den begyndelse må jeg sige, at jeg gerne vil kategorisere dette som en "lorteserie". (Ikke for at såre nogens følelser eller noget, men når det nu skal være...) Der skal virkelig meget til at rette op på et så tamt første kapitel. Jeg ved dårligt nok, hvor jeg skal begynde...

Skuespillet er set værre. Joseph Fiennes er hæderlig som skuespiller, men er absolut ikke et kvalitetsstempel, da han også har været med i meget bras, og det her kan han så tilføje til listen. Man får absolut intet indblik i hans karakter, selv om han ser meget bekymret ud det meste af tiden. Dialogen holder sig til "matter of facts", hvor personligheden aldrig skærer igennem og laver en joke eller bliver spydig eller noget som helst andet, der tilnærmelsesvist kunne gøre karakteren troværdig. Det samme er gældende for alle andre karakterer, man introduceres for.

På en måde får man både "for meget" og "for lidt". Mht. "for meget", så er der alt for mange karakterer at se på. Manden. Konen. Datteren. Den anden datter. Kæresten. Lægen, der ville skyde sig selv. Patienten. Patientens far. Kollegaen. FBI-chefen. En eller anden kvinde. Det er ufatteligt mange mennesker ikke at interessere sig for i en første episode!

Dialogen er som sagt ganske umenneskelig og overfladisk. Men samtidig er den håbløst naiv, og der bliver talt ned til seerne. "Vi ved, hvad vi begge tænker..." Ja, okay, vi fattede den, vi kan godt lægge 2 og 2 sammen, du behøvede ikke bagefter uddybe: "Vi tænker, at jeg skal dø." Oh really? Og hvor mange gange skal man så i øvrigt lægge ører til klichéen som den triste datter, der siger: "Farmand, jeg tror, det er Gud, der straffer os." Selvfølgelig gør du det. Man kan ikke lave en film eller tv-serie om en katastrofe, uden at en eller anden skal sige det.

Noget helt andet er de mærkelige sammentræf, man har skrevet ind i historien for om muligt at presse plottet lidt fremad. Som hende der har siddet og kigget på overvågningskamera fra hele verden (ja, hele verden!!) og så lige lægger mærke til én mystisk person, når man zoomer ind på et af dem -- én som helt sikkert har noget med hele katastrofen at gøre! Hvor heldig kan man være!!

Plottet er et bedrøveligt rip-off af en masse andre tv-serier. En stor gruppe mennesker bliver bortført af aliens. Nej, den har vi lavet før, men hvad skal de så komme ud for denne gang? De besvimer! Nej nej, alt for kedeligt... Et flash forward! Hvor de alle ser et lille glimt af deres fremtid! Genial ide, bortset fra at det i praksis skaber alt for mange tåbelige problemer mht. tidsrejse, mangel på kausalitet og determinisme. Disse ting går galt for tv-forfattere 95% af tiden, og det er både Lost og (især) Heroes fremragende eksempler på.

Stemningen er der ikke. Både i Lost og i Heroes havde man fantastisk musik til at understøtte al mystikken. Ja, bare se X-Files, og du mærker noget helt unikt bare ved tonerne, der spilles undervejs - lagde mærke til det for en uges tid siden, da jeg sad og så det på Zulu. Men ikke i Flashforward.

Det her er trist, trist tv-underholdning.

The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#26 Geekalot 14 år siden

wimmie (2) skrev:
Har fået at vide at den er fed :)


Er de første 10 afsnit ihvertfald :)
Gravatar

#27 Geekalot 14 år siden

#25
ved ikke om du er klar over det, men ehre goes. Du ser med øjnende ikke med ørende, hvis du mener de serier er gode/dårllige på grund af lyd, så siger jeg ikke mere hehe
Lost: er go
Heroes: er ved at blive lidt lala
X-files: er bare så 90.


Af nyere tv shows der er noget ved at se

Breaking Bad
Sons of Anarchy
FlashForward



Gravatar

#28 Riqon 14 år siden

Geekalot (27) skrev:
ved ikke om du er klar over det, men ehre goes. Du ser med øjnende ikke med ørende, hvis du mener de serier er gode/dårllige på grund af lyd, så siger jeg ikke mere hehe


Apropos det med at bruge den visuelle sans. Jeg skrev 7 paragrafer, og du lagde bare mærke til én. Hvis du ikke synes, lyd har noget at sige, så prøv at se Lost og Heroes på mute og se, om du mærker forskellen...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#29 Geekalot 14 år siden

hehe ved jeg så ikke x-files på grund af lyd :)
Gravatar

#30 Riqon 14 år siden

... what?
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: