Julia Roberts og Ethan Hawkes familieferie går ikke som planlagt i den nyeste “Leave the World Behind”-trailer.

Sam Esmail, skaberen bag det fantastiske mind-fuck af en dramaserie “Mr. Robot”, har haft tøjlerne på den kommende Netflix-thriller, der med udgangspunkt i dens seneste trailer lover et verdensomvæltende mysterium.

I centrum af mysteriet finder vi Roberts og Hawke som to forældre, der har taget familien med på en kort ferie til Long Island. Ferien bliver dog afbrudt, da to fremmede, spillet af Mahershala Ali og Myha’la, kommer til huset med nyt om et mystisk blackout. Imens verden smuldrer for øjnene af familierne, må de nu tage stilling til, hvordan de vil håndtere krisen.

“Leave the World Behind” er baseret på Rumaan Alams roman af samme titel. Esmail har foruden at instruere også skrevet filmen, mens han ligesom Roberts også har taget en producerrolle på sig.

Læs også: “Greta Gerwig genopliver ‘Chronicles of Narnia’-franchisen for Netflix”

“Leave the World Behind” kan ses på Netflix den 8. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: