“Dommedag nu”-instruktør Francis Ford Coppola gør klar til et af karrierens største projekter.
Han står bag film som “The Godfather” og “Apocalypse Now”. Nu gør Francis Ford Coppola klar til et projekt i samme skala, skriver Deadline.
Titlen på filmen er “Megalopolis”, som angiveligt er 79-årige Coppolas drømmeprojekt:
”Det bliver en produktion i en stor skala med et stort cast,” siger Coppola.
Jude Law rygtes til produktionen, der efter planen skal begynde i år.
Samtidig har Francis Ford Coppola færdiggjort “Apocalypse Now: Final Cut”, som får premiere på Tribeca Film Festival senere på måneden.
Instruktørens “The Godfather” er netop blevet udråbt til den bedste Oscar-vinder nogensinde – læs om det her.
#1 Gorman 5 år siden
Man kunne håbe det bliver episk