Man kan ikke gro et æbletræ uden, at et par af frugterne bliver taget af orme eller falder ned og rådner. Det samme gør sig gældende med film i biograferne.
For mig vil 2024 blive husket som året, hvor superheltefilmene fik et nyt bundniveau. Med film som Kraven The Hunter, Venom 3 og Madame Web har der ikke været noget højt niveau, hvis man gerne ville se en god superheltefilm i biografen.
Det har i den grad været svært at vælge ud blandt de mest rådne æbler i kurven, men det skal også nævnes, hvilke film der overlevede den synkende skude. Film, der ikke kom, er bl.a.: Kraven The Hunter, Beetlejuice Beetlejuice, Argylle, Jagtsæson 2 og Longlegs.
5: Megalopolis
Markedsføringen af Francis Ford Coppolas nyeste film Megalopolis bryggede meget på, hvor misforstået Coppolas film er blevet af anmeldere igennem tiden. For år efter at være blevet skrevet ind i historien som nogle af verdens bedste film. Og jeg er i den grad at det gør sig gældende her.
The Godfather, Apocalypse Now, The Conversation og Dracula er blot få af de film, som Coppola har skrevet filmhistorie med. Så da jeg satte mig i biografen, var jeg enormt spændt på at se en ny film fra mesteren på det store lærred langt om længe.
Megalopolis handler om Adam Drivers karakter Actor, som gerne vil ombygge New York til et utopia. Han er en arkitekt, som ingen rigtig tror på, men som brænder inde med så meget kreativitet, at han bare må komme ud med det. Ringer det en klokke? Hans nemesis er borgmesteren Cicero, som hellere vil bygge kasinoer. Snart kommer Actor i et forhold med Ciceros datter, og helvede bryder løs.
Modtagelsen har været splittet, og ingen ville finansiere hans film. Det kan jeg godt forstå, når hele problemet med filmen ligger på manuskriptplan. Filmens dialog er enormt teatralsk og vanvittigt falsk. Alle taler, som om de står på en scene engang i 1700-tallet. CGI’en i filmen ligner noget fra en CW-serie eller en dansk børnefilm.
Det er så ærgerligt, at han ikke har bragt samtlige studier til skamme over, at de ikke støttede filmen. Det er synd, at han har solgt flere vingårde for at finansiere denne film. For den er meget ambitiøs, og det er også godt nok. Men havde man haft nogle producere, der var kommet med krav eller rettelser, havde det nok pyntet en del på filmens resultat. For det er en gal mands værk, som når en forsanger i et band går solo og producerer sin egen plade uden nogen form for konstruktiv kritik eller feedback fra bandmedlemmer.
Filmen er pinlig at se, og man griner på alle de forkerte tidspunkter. Det var en spildt biografbillet, og jeg havde heller ikke givet ham støtten, hvis jeg havde læst manuskriptet.
Megalopolis kan lejes på Blockbuster.
Disney vil bare ikke bruge mere tid på kreativitet og originale ideer. Disney må snart blive kåret som verdens grønneste filmstudie, eftersom de udelukkende laver genbrugsfilm, de har hentet fra sit eget filmarkiv. Hvis de bare nærmer sig noget, der minder om originalt indhold, så har de bare gået en runde i deres egen themepark og lavet en film på en glemt forlystelse.
Mufasa er fortællingen om den afdøde løvekonge og hvordan han blev den elskede tronarving frem for sin onde bror Scar.
Som vores anmelder selv beskrev filmen:
Mufasa følger trofast formlen for den letfordøjelige familiefilm, hvor målet var de venner, vi fik på vejen. Det er fredagsfilmen, man sætter på i hyggens ånd, men ender med at slumre igennem. En sukkerknald uden stof for eftertanke.
Det gør lidt ondt i hjertet at vende sig så kynisk mod noget, jeg er vokset op med og elsker. Men snart må Disney også lære at nå ud til de nye generationer på en måde, der ikke tilsværter deres eksisterende katalog. Jeg glæder mig til den dag, studiet genfinder den kreativitet, det blev bygget på.
Mufasa kan ses i biografen.
3: Back to Black
Blandt alle biografiske film om afdøde musikere, jeg nogensinde har set, er dette den mest afskyelige og usmagelige, jeg nogensinde har oplevet.
Der har været andre film, hvor man ikke har turdet røre ved musikernes ry eller eftermæle, som i Bohemian Rhapsody, hvor det var ren gudedyrkelse af Freddie Mercury. Det samme gør sig gældende her, bortset fra at det ikke er bandmedlemmerne, der har holdt hånden over kunstneren, men Amy Winehouses griske far, der selv var med til at skubbe hende ud over kanten.
Back to Black er fortællingen om sangerinden Amy Winehouse. Det er det. Filmen starter hjemme hos Amys familie, hvor hele den pukkelryggede er samlet. Der bliver spillet klaver, og alle synger med, lige indtil Amy bryder ind og tager spotlyset. Alle holder kæft og kigger på hende. Men nu rejser faren sig fra sofaen og synger med. De mødes på gulvet, hvor de synger sammen og danser. Det er kvalmende, klamt og frastødende, at Mitch Winehouse bliver portrætteret på den måde, når en fremragende dokumentar fra 2015 (Amy) viste med Amys eget private kamera, hvordan virkeligheden så ud.
Back to Black er en uretfærdig hyldest til en af vores tids største sangere. Det er hendes familie, der malker de sidste dyre dråber ud af hendes døde krop, fordi de ikke selv har noget talent. Man kan jo trøste sig med, at filmen floppede i biografen.
Back to Black kan ses på Filmstriben.
Genindspilninger af gamle actionfilm har aldrig været en god idé, og Jake Gyllenhaal som Patrick Swayzes efterfølger er slet ikke en god idé.
Road House handler om UFC-kæmperen Elwood Dalton, der får et job som barudsmider på en motorvejsbar i Florida. Hele filmen minder om ens gamle morfar, man har med til et studentergilde, hvor det går op for en, at hans tid var en anden, og han passer måske ikke længere ind i trenden.
Det er et kæmpe spildt potentiale, at en instruktør som Doug Liman kaster sig over denne film, og at Gyllenhaal bruger tid på en film af denne kvalitet. Filmen har et kedeligt digitalt look, baren ligner Lalandia, og al logik i manuskriptet er kastet af helvede til. Det er en barnlig actionfilm som glorificere vold som løsningen på selv de mindste problemer, selvom hovedpersonen aldrig rigtig gider at slås.
Ikke en eneste har i filmens udvikling spurgt sig selv, om denne film er relevant i dag, eller om de bare laver den, fordi Amazon nu har et spændende bagkatalog, efter de har købt MGM.
Road House kan ses på Prime Video.
1: Madame Web
Hvor skal jeg overhovedet starte? Dårligt skuespil, dårlig instruktion, dårligt manuskript, dårlig historie, dårlig lyd, dårligt alting. Madame Web er et tegn på, at vi skal stoppe. Stoppe med at støtte dårlige film, som filmstudierne tror, vi gerne vil se, frem for film, vi ikke ved, at vi gerne vil se.
Madame Web handler om ambulanceredderen Cassandra Web (ja, hun hedder Web), som blev født, mens hendes mor blev bidt af en sjælden edderkop. Det resulterer i, at hun flere år efter kan se “lidt” ud i fremtiden. Hun falder tilfældigt over flere unge piger, som også har eller får superkræfter senere. Det gør skurken Ezekiel nervøs, fordi han har set i et drømmesyn, at gruppen vil slå ham ihjel.
Jeg kommer aldrig nogensinde til at se Madame Web igen. Det er ulideligt at se Ezekiel snakke, for de har fået en bedre engelsktalende skuespiller til at lægge stemme til den franske skuespiller Tahar Rahim. De har åbenbart ment, at hans engelske ikke var tilstrækkeligt, så nu lyder han mere, som om han lægger stemme til en oversat Kinder-chokolade-reklame.
Sydney Sweeney har de castet i en rolle, hvor hun skal være en nørdet teenager. Hvorfor i alverden caste den vådeste drengedrøm for febrilsk at kaste et par briller og en sweater på hende og oprigtigt tro: “Den er der, nu er hun ikke lækker. Det der, det er en nørd.”
Dakota Johnson vil tydeligvis ikke være der. Hun har sagt ja for pengene og kan ikke komme ud af kontrakten. Hun har ingen kemi med nogen, og jeg er sikker på, at de har klippet alle de gange ud, hvor hun har kigget på klokken.
Filmens klimaks slutter på et kæmpe Pepsi-skilt, som vi burde være dumme nok til ikke at tro er product placement. I tegneserien er Madame Web (Cassandra Web) gammel og blind. Det glemmer filmen, efter at Cassandra er slået bevidstløs og røget i havnen. Derfor skyder der pludselig et stykke fyrværkeri ned i vandet og rammer hende i øjnene… Yes. Det sker…
Alle karaktererne optræder kun i deres dragter i Ezekiels drømmesyn. Det er sindssygt antiklimatisk, og jeg er glad for, at jeg ikke brugte penge på den i biografen.
Jeg håber, at Sony kigger indad og dropper alle fremtidige planer om et Sony-univers.
Madame Web kan ses på Viaplay.
Dette er redaktørens egen rangering af de dårligste film i 2024.
#1 Squeszh 3 timer siden
Smukt skrevet....