Den anerkendte auteur ser Barbenheimer som et tegn på en fremgangsperiode inden for filmverdenen.

Da pandemien var på sit højeste, var forhåbningen, at Christopher Nolans “Tenet” i 2020 ville trække befolkningen tilbage i biografsædet. Det blev desværre ikke tilfældet, og flere selskaber har i de seneste par år prioriteret streaming frem for den store biografoplevelse.

Med Barbenheimer fortsat i gang med sit verdensomspændende sejrsgang, modtager begge film roser fra en filmbranchens store legender. Filmskaber Francis Ford Coppola blev i en Instagram-Q/A spurgt om sin holdning til Greta Gerwigs “Barbie” og Christopher Nolans “Oppenheimer”. Coppola svarede: ‘Jeg har endnu ikke set filmene, men det faktum, at folk fylder biografsale for at se dem, og at de hverken er sequels eller prequels, har intet nummer tilknyttet, og i sandhed er ægte one-offs, er en sejr for Cinema.’

At Barbenheimer er en succes, kan afspejles i indtjeningen. Efter anden weekend i biograferne har fænomenet rundet over en milliard dollars i indtjening. Ved en optælling i går havde “Barbie” nået en indtjening på 775 millioner dollars internationalt. “Oppenheimer” er også vokset og rundede på samme tid en indtjening på 400 millioner dollars.

Coppola uddybede som et svar til et andet spørgsmål, at han ser meget håbefuldt på fremtiden for film: ‘Min fornemmelse er, at vi er på randen af en guldalder. Vidunderlig og oplysende Cinema set i biograferne.’



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: