MTV kan på deres hjemmeside fremvise en video, hvor de tager publikum med bag optagelserne på Jon Favreaus filmatisering af Marvels berømte tegneseriehelt “Iron Man”. I klippet ser man bl.a. hovedrolleindehaveren, Robert Downey Jr., i eksplosive actionsekvenser samt fremvisningen af den pansrede superhelts maske.

Projektet omhandler den rige opfinder Tony Stark, der om aftenen iklæder sig en højteknologisk panserdragt og bekæmper uretfærdighed og terrorisme efter at have lidt en livstruende hjertefejl i det krigshærgede Afghanistan.

I filmen medvirker desuden Terrence Howard, Gwyneth Paltrow, Jeff Bridges, Shaun Toub, Leslie Bibb og Bill Smitrovich. Selve Iron Man-dragten er designet af den Oscar-belønnede effektmester Stan Winston.

“Iron Man” får biografpremiere til maj næste år.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Highland Park 16 år siden

Hmm... sikke en tynd kop the ;)
Robert Downey Jr. ser dog ganske cool ud :)
Jeff Bridges? JA FOR FANDEN!
Gwyneth Paltrow? Okay.
Jon Favreau? Hmm...

Men mon ikke Stan Winston kan levere nogle fede effekter? ;)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#2 sebbe 16 år siden

fedt nok glæder mig til filmen

Skriv ny kommentar: