Den kommende søndag er ikke nogen helt almindelig søndag – ikke for filmelskere i hvert fald. Søndag den 30. september er nemlig en helt særlig dag, hvor du kan se alle de film fra de velourrøde sæder i biografernes mørke du vil, og det sågar til halv pris.

Det årligt tilbagevendende tiltag Den Store Biografdag løber nemlig af stablen denne søndag, og det betyder, at alle kan gå ind og se biografaktuelle film til den halve pris af, hvad billetten koster normalt.

Så grib chancen og tag i biografen for at se de film, du ikke har fundet råd til at nyde endnu. Læg et stramt program for hele dagen eller snup en enkelt film i farten. Find for eksempel inspiration til, hvad du skal se ved at læse Filmz’ mange biografanmeldelser.

Dagen støttes af Det Danske Filminstitut og er arrangeret af Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Danske Biografer. For at få billetterne til halv pris, skal du bare bestille og købe billetterne som normalt på nettet eller gennem landets biografluger.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#11 Chian 12 år siden

Nogen der ved om det gælder alle biografer? Sidste år var Cinema3 i Skive ikke med i ordningen
Gravatar

#12 Slettet Bruger [715507952] 12 år siden

#11 -

Det nemmeste er at kigge på biografens hjemmeside.
Gravatar

#13 Chian 12 år siden

#12 -

Doh, Havde jeg squ da ikke tænkt på. De sender bare ikke Dredd :/
Gravatar

#14 dbbuu 12 år siden

Øv :( Ville jeg gerne have vidst noget før, da jeg allerede har set dem, som jeg gerne vil se :(
Gravatar

#15 MOVIE1000 12 år siden

dbbuu (14) skrev:
Øv :( Ville jeg gerne have vidst noget før, da jeg allerede har set dem, som jeg gerne vil se :(


Se dem igen? :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#16 dbbuu 12 år siden

Nahh. Kan være jeg tager ind, og ser Dredd, da den har fået en ret fin anmeldelse! :)
Gravatar

#17 x marks the spot 12 år siden

Inkluderer det også Cinemateket og deres "Blodige Weekend"??
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#18 KatjaBrandt 12 år siden

Det gælder desværre ikke i Cinemateket, nej. Men jeg ved, at Grand har tilføjet alle 5 kandidater til Nordisk Råds Filmpris til deres halv-pris program - heriblandt Pernilla Augusts vinderfilm 'Beyond' og Joachim Triers 'Oslo, 31. august'.
Gravatar

#19 Highland Park 12 år siden

KatjaBrandt (18) skrev:
... heriblandt Pernilla Augusts vinderfilm 'Beyond' og Joachim Triers 'Oslo, 31. august'.
Er du helt sikker? De to titler figurerer nemlig ikke i programoversigten på Grands hjemmeside.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#20 MMB 12 år siden

Nej, de viser Either Way, En Kongelig Affære, Kompani Orheim, Play og The Punk Syndrome. Jeg var nemlig inde og lure. :)

Skriv ny kommentar: