Den kommende søndag er ikke nogen helt almindelig søndag – ikke for filmelskere i hvert fald. Søndag den 30. september er nemlig en helt særlig dag, hvor du kan se alle de film fra de velourrøde sæder i biografernes mørke du vil, og det sågar til halv pris.

Det årligt tilbagevendende tiltag Den Store Biografdag løber nemlig af stablen denne søndag, og det betyder, at alle kan gå ind og se biografaktuelle film til den halve pris af, hvad billetten koster normalt.

Så grib chancen og tag i biografen for at se de film, du ikke har fundet råd til at nyde endnu. Læg et stramt program for hele dagen eller snup en enkelt film i farten. Find for eksempel inspiration til, hvad du skal se ved at læse Filmz’ mange biografanmeldelser.

Dagen støttes af Det Danske Filminstitut og er arrangeret af Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Danske Biografer. For at få billetterne til halv pris, skal du bare bestille og købe billetterne som normalt på nettet eller gennem landets biografluger.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 KatjaBrandt 12 år siden

Det er da fuldstændig rigtigt - jeg er da blevet grueligt mis-informeret. Det beklager jeg at have sendt ud i cyberspace. Buhu. Tak for rettelsen :)
Gravatar

#22 Highland Park 12 år siden

#21: Sig til din meddeler at han/hun tilgives, når der kommer kvajebajere på bordet. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: