“The Old Guard”-skaber Greg Rucka skriver manuskriptet til ny agentfilm – “Wonder Woman”-stjerne forhandler om hovedrollen.
Greg Rucka er aktuel med historien til Netflix-hittet “The Old Guard”, der for tiden er tjenestens mest populære titel i Danmark. Nu skriver han på et nyt projekt.
Der er tale om en spion-thriller inspireret James Bond-filmene samt “Mission: Impossible”-franchisen. Dog med én afgørende forskel.
For ligesom i “The Old Guard” bliver det i det nye Rucka-projekt med en kvinde i front – Gal Gadot forhandler om hovedrollen, skriver Discussingfilm.
Læs også ‘Anmeldelsen af “The Old Guard”‘.
Det er Skydance, der står bag projektet, ligesom de har gjort det med “The Old Guard” og “6 Underground” – begge med premiere på Netflix.