I det seneste årti har adskillelige amerikanske produktionsselskaber gjort ordet “remake” til et varemærke for en ny bølge af gyserfilm, som alle bygger på tidligere koncepter, og som er kendte for at være effektive pengeslugere.

Turen er nu kommet til kultklassikeren “Chopping Mall” fra 1986, som i sin tid var en del af 1980’ernes store splatter-orgie.

Se også: Trailer til tysk genindspilning af “Kollegiet”.

Den originale film omhandler en gruppe unge mennesker, som ved et uheld indespærres i et supermarked, hvorfor de må blive natten over. Supermarkedet vogtes dog af højt-avancerede sikkerhedsrobotter, som hurtigt overtager bygningen og myrder de unge medarbejdere en efter en.

“Laid to Rest”-instruktøren Robert Hall har tilegnet sig rettighederne til filmen og har da også personlige relationer til originalfilmens producenter Julie og Roger Corman, som hjalp med at give hans karriere luft under vingerne.

Hall vil udvikle manuskriptet sammen med sin samarbejdspartner Kevin Bocarde, som også har påtaget sig ansvaret som producent.

”Filmen vil bevare originalens koncept – dog med en mørkere og mere overnaturlig tone,” udtaler Bocarde.

Hvis alt går efter planen, vil optagelserne begynde allerede til foråret.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 the_paki_don 13 år siden

hahahaha, den har jeg aldrig hørt om! Den gad jeg godt se!
Gravatar

#2 Krisser 13 år siden

Den er umådeligt morsom.
Gravatar

#3 mandalorian 13 år siden

Haha fedt! Den bliver helt sikkert et hit! ;D
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#4 Lord Beef Jerky 13 år siden

Jeg har sgu heller aldrig hørt om originalen, men den må lige skaffes.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: