George Lucas kan i et interview med USA Today komme ind på den kommende fjerde film om “Indiana Jones”, hvor Lucas kan forklare, hvordan den nu 64-årige Harrison Ford overbevisende vil klare sig igennem filmens hårde actionsekvenser.
”Han løber ikke i nogen af filmene. Han er enten på en hest eller kører bil eller motorcykel. Og han kommer til at spille sin alder i denne film med hvad, der vil være passende,” forklarer Lucas. ”Jagterne er mere spændende end hurtige. Ligesom den store rullende sten i den første film – det er jo ikke fordi han løber særlig stærkt, men at der kommer en enorm sten rullende efter ham.”
En af de faste Indy-actiontraditioner vil stadig blive bevaret. ”Han vil modtage en masse tæsk,” udtaler Lucas.
Sean Connery har endnu ikke indgået en kontrakt om at medvirke som Indianas far, men Lucas fortæller, at de stadig forsøger at få fat i ham.
Filmens officielle titel vil blive holdt hemmelig, indtil den første trailer til filmen bliver frigivet til november.
#21 filmz-look 17 år siden
#22 MikkelHJ 17 år siden
Nu er det jo ikke nødvendigvis en ulempe at foretage dette skift, men det er da værd at overveje sine bevæggrunde, inden man tager skridtet. Gør man det, fordi man reelt har noget nyt at fortælle om figuren og/eller det tilhørende univers, eller gør man det udelukkende af økonomiske årsager? Dette er selvfølgelig overvejelser, man bør gøre, allerede inden man planlægger den første fortsættelse til en god og/eller succesfuld film, men det er endnu vigtigere at tænke over, når man har en perfekt trilogi, der bare virker.
Forstå mig ret, Jeg har ikke det fjerneste mod filmserier. Jeg ville ikke have undværet nogen som helst af Olsen-banden- eller James Bond-filmene, men hvis jeg skulle, ville jeg ikke have noget imod, at det blev License To Kill eller Olsen-bandens Sidste Stik, men jeg har set, hvad der kan ske, når man begynder at prøve at udvide en trilogi. Jeg ved, at Star Wars er et ømtåleligt emne, og at jeg muligvis får på hattepulden, når jeg siger det, men i mine øjne tog Star Wars springet fra trilogi til filmserie, så snart Episode I kom ud. Et spring, der trods alt var mere elegant end Dødbringende Våben 4, der var omtrent lige så elegant som en mand, der glider i en bananskal, men som blev trukket gevaldigt ned af Jar Jar "Yousa tinken yousa people gonna die?" Binks og den overdrevne brug af CGI. Jeg må dog sige, at Episode II var bedre end Episode I, hvilket i stor grad kan tilskrives, at Jar Jars medvirken var skåret ned til et absolut minimum, men bedst var nu Episode III, der ganske udmærket skildrede de begivenheder, der nødvendigvis måtte finde sted, før Episode IV-VI kunne udfolde sig, samt samlede alle de løse ender. Mens vi nu er ved emnet Episode I-VI så ved jeg, at nogle vil sige, at Star Wars består af to separate trilogier, OT og NT, men seks film, man kan sætte sig ned og se i kronologisk rækkefølge, må vel nødvendigvis betegnes som en filmserie, idet de seks film tilsammen udgør en samlet helhed.
Når alt dette er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg glæder mig meget til Indiana Jones 4. Min store frygt er blot, at listen over de rigtig fede trilogier som for eksempel Tilbage Til Fremtiden, der i mine øjne er den bedste trilogi, der nogensinde er lavet, efterhånden bliver reduceret til en lille håndfuld.
#23 thomas040 17 år siden
#24 Hive 17 år siden
#25 BN 17 år siden
Selvom jeg selv synes enormt godt om Star Wars Ep. 1-3 (og synes, at de seks film hænger utrolig godt sammen), vil jeg også her sige, at den første trilogi, altså ep. 4-6 godt kan stå alene rent handlingsmæssigt, hvis man ikke bryder sig om forhistorien der fortælles i ep. 1-3. I så fald forbliver forhistorien blot en mytisk historie om en dunkel fortid, fortalt af Obi-Wan, Yoda og Vader til Luke Skywalker.
Jeg skal under alle omstændigheder ind og se Indiana Jones 4. Og skulle den ikke rumme eller genoplive stemningen og magien, dynamikken og humoren fra de første tre film, så holder jeg mig bare i fremtiden til disse og lader 4'eren være et minde blot. ;-)
P.S. En replik som den i Ep. 1 hvor knægten Anakin siger noget i retning af: "Skal jeg med dig i dit rumskib?" og med dén betoning, kan få mig til at krumme tæer, og den irriterede mig, da jeg første gang bemærkede den (hvilket ikke var første gang jeg så filmen). ... Indtil jeg så genså ep. 4 og hørte Luke Skywalker sige "Jeg er Luke Skywalker, og jeg er her for at redde dig." hvilket irriterede mig ligeså meget. ... Jeg har bemærket, at Anakins dialog i første halvdel af ep. 1 og Luke's dialog i første halvdel af ep. 4 er ret naiv og friskfyrsagtig, hvorefter deres personer bliver mere mutte og alvorsfulde efterhånden som dramaet udvikler sig i anden halvdel af filmene. Så det er nok ikke tilfældigt.
#26 thomas040 17 år siden
#27 Hive 17 år siden
Nu skal det jo også siges, at George Lucas generalt ikke er jordens bedste til at skrive dialoger. ;)
#28 Riqon 17 år siden
En anden ting, jeg ikke helt er med på, er, at man regner det for en trilogi, så snart en film har fået 2 sequels. Hvis man gør det, så vil det få den betydning, at en god filmserie aldrig må overstige 3, hvilket da virker komplet meningsløst, hvis historien fra start af er beregnet til at strække sig over 4 eller 5 film.
Men hvad er en trilogi? Jeg betragter ikke Blade-serien som en trilogi - dette siger jeg ikke fordi 2'eren og 3'eren stinker, men fordi 1'eren i høj grad KAN stå alene som fortælling. For mig at se er dét, som kendetegner en trilogi, at den tredje film afslutter hele historien og tager sig af løse ender i både 2'eren og 1'eren. Derfor er Back to the Future en trilogi, fordi 1'eren ikke slutter helt, eftersom Doc vender tilbage fra fremtiden med nye problemer, der skal løses. Alligevel hedder den første film ikke Part 1, selv om efterfølgerne hedder Part 2 og Part 3, for man vidste endnu ikke, om Back to the Future ville blive en succes, og derfor ventede man med den videre produktion af resten af trilogien.
Angående Star Wars, så er Anakin bare dum at høre på hele vejen gennem den nye trilogi. Genså lige Episode III, hvor han står på balkonen og glor på Padmé, der reder sit hår.
"You're SO beautiful."
"Maybe it's because I'm in love."
"No! It's because I am in love with YOU!"
"(Teasing) Are you sayin' love has blinded you?"
"(Laughing) No. That's not what I meant."
Blah blah blah fracking blah.
#29 filmz-Bruce 17 år siden
#30 metabolid 17 år siden