Jordan Peele sætter nu dato på sin næste film efter “Get Out og “Us” – måske et remake.
På beskedne budgetter har han skabt gigantisk horror-succes med først “Get Out” og siden “Us”.
Nu annoncerer Universal den næste gyserfilm fra Jordan Peele, der aktuelt ikke har en titel, men blot går under navnet ‘Untitled Jordan Peele Horror Event’, der får premiere i sommeren 2022.
Universal: "Universal Pictures’ UNTITLED UNIVERSAL EVENT FILM is now the UNTITLED JORDAN PEELE HORROR EVENT, and will be released on the film’s previously announced date, Friday, July 22, 2022 — wide."
— Boxoffice Pro (@BoxOffice) November 9, 2020
Nu gætter Murphys Multiverse på, at der kan være tale om en film inspireret af “Scream”-skaber Wes Cravens “The People Under the Stairs” fra 1991.
Cravens film fokuserede på Poindexter Williams, der boede i en ghetto i Los Angeles. Han bryder ind i et hus, der tilhører hans tidligere udlejer, der sendte Poindexters familie på gaden. Men i huset finder de en hemmelighed, der vil sætte deres liv på spil.
Læs også ‘Succes med “Get Out” og “Us” sikrer ny aftale – Jordan Peele på vej med 2 nye film‘.
I Jordan Peeles kommende gyser følger man også en mand, der bor i ghettoen, hvilket er årsagen til rygterne om en forbindelse.