Warner Bros. har udsendt den første længe ventede trailer til Guillermo Del Toros kommende action-eventyr “Pacific Rim”, der kort sagt omhandler gigantiske robotter og monstre, som bekæmper hinanden.
“Pacific Rim” foregår i en fremtid, hvor gigantiske monstre, kendt som Kaiju, har invaderet Jorden. For at bekæmpe de uvelkomne bæster bygger menneskene nogle kæmpe-robotter, kendt som Jaegers.
Men selv robotterne viser sig at være næsten forsvarsløse mod de ubarmhjertige monstre. På randen af nederlag er menneskehedens eneste håb to usandsynlige helte – en afdanket, tidligere pilot og en uprøvet praktikant.
Charlie Hunnam og Rinko Kikuchi har hovedrollerne i “Pacific Rim”, hvor også Ron Perlman, Idris Elba og Charlie Day medvirker. Filmen har premiere til næste sommer.
#41 dkkev 12 år siden
Del Toro er da gået helt blank efter han sprang fra Hobitten del 1..
kæft den her ser dum ud.. sådan helt vildt meget endda