Den romantiske film “Gigli”, med Ben Affleck og Jennifer Lopez i rollerne, har allerede fået en del omtale. J.Lo har på plakaten til filmen fået sin bagdel reduceret af computergrafik, idet hun syntes den så for stor ud, og der er også gået rygter om at hendes barm skulle være blevet pustet op på billederne.

Nu er de første anmeldelser af selve filmen så kommet, og det er ikke just pæne ord den får med på vejen. En enkelt kritiker mener ligefrem at det er “den værste film nogensinde”.

Der er især en enkelt scene som bliver fremhævet som virkelig dårlig, da Lopez’s karakter vil have Affleck’s karakter lokket med i seng med ordene: “It’s turkey time”, hvortil Affleck’s karakter spørger “What?”, og Lopez’s karakter svarer “Come on, gobble gobble!. (“Turkey time” kan oversættes som “Kom så!”, og turkey betyder samtidig kalkun. “Gobble” er lyden den mandlige kalkun laver).

“Gigli” har amerikansk premiere i dag.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 chandler75 21 år siden

# 10 Kevin Smith fik i hvert fald det optimale ud af Ben Affleck i den fremragende "Chasing Amy" - efter min mening Afflecks bedste rolle nogensinde, også medregnet "Good Will Hunting".
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#12 dyg 21 år siden

#11 - Ja, helt sikkert. Det er heller ikke Ben Affleck jeg er bange for. Efter at have set ham i Smith's film og Good Will Hunting, så ved man, at han godt kan spille skuespil. Jeg er noget mere usikker, når det kommer til Lopez
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind

Skriv ny kommentar: