Publikum har svigtet den, og anmelderne har hadet den. Instruktør Alex Proyas’ “Gods of Egypt” har fået det svært, og det er naturligvis, fordi anmelderne alle sammen er idioter.

Se også: Anmeldelsen af “Gods of Egypt”

Det gjorde Proyas klart, da han kommenterede på, at filmen ligner et regulært flop:

”De kan kritisere min film, imens de forsøger at få deres primært blege røve til at se politisk korrekte ud ved at råbe ‘white-wash!!!’ som de sindsforvirrede idioter, de er,” siger Proyas ifølge Indiewire.

Den trængte instruktør sigter til den megen kritik, som “Gods of Egypt” har fået for at lade hvide skuespillere spille egyptere.

Det bemærkede Filmz’ anmeldere Johnny Vinther også i anmeldelsen, der kun havde én enkelt stjerne til “Gods of Egypt”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 Spirit 8 år siden

Manden har jo ret, de fleste anmeldere er en gang snobbede tåber, der har glemt hvad underholdning er, og fortager en ligegyldig analyse, efter en omskrevet model
Gravatar

#12 Ruger 8 år siden

#11

Det forklarer meget godt, hvorfor "Mad Max: Fury Road" blev den bedst anmeldte film sidste år.

Kom igen, der er også håb for de fortabte sjæle.
Gravatar

#13 nwinther 8 år siden

Spirit (11) skrev:
Manden har jo ret, de fleste anmeldere er en gang snobbede tåber, der har glemt hvad underholdning er, og fortager en ligegyldig analyse, efter en omskrevet model


Jeg tror det er en "syge" for rigtig mange mennesker.

Hvis man beskæftiger sig rigtig meget med et emne - f.eks. ser film hver dag og skal forholde sig kritisk til dem, så bliver det ordinære meget hurtigt ordinært.

Hvis man ikke laver andet, end vurdere vin - eller mad, eller bøger, eller teater, eller computerspil - så får man garanteret hurtigt nok af "tomme kalorier".

Der skal noget anderledes til. Hvor vi andre kan frydes over et stykke med højt belagt smørrebrød, vil det for en madanmelder hurtigt tage sig ud som noget ligegyldigt - fordi han har fået højtbelagt en milliard gange.

Hvor vi andre kan finde nydelse i den seneste effektfilm, vil en anmelder formentlig skulle have flere "vitaminer", inden han imponeres.

Men så er det rigtigt - hvornår er en film tænkt som 1½ times letfordøjelig underholdning, og hvornår er det tænkt som et mesterværk. Og hvad er så lykkedes?
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#14 Troels-K 8 år siden

Jeg så traileren, konkluderede at det var bare en gang "wanna be CGI porn", og uden noget større indhold, som kun skulle ses en dag, hvor jeg sidder og er så bagstiv at jeg ikke har brug for at tænke over hvad jeg laver. Kan det være jeg bliver positivt overrasket? Måske, men når alle anmelderne siger at det intet er i den, så er der nok noget om det.

Når det er sagt, at lave sådan en udtalelser hjælper ikke filmen i min bog, tvært i mod! Man kunne have formuleret det på mange måder, "Vi ved filmen har en simple historie", "anmelderne forventede det ene, fik noget andet" ect, men at sige det på den måde, ligner bare en lille dreng, som er sur over kritik.
Gravatar

#15 Arnull 8 år siden

Flot at kalde folk for idioter, når man selv er en talentløs instruktør. Ja, han har haft to ok skud i bøssen, men nogen stor instruktør er han ikke i min bog.
Gravatar

#16 Arnull 8 år siden

Zorgo12 (8) skrev:
Nej, du har bare virkelig dårlig filmsmag og tør ikke indrømme det.


Definér venligst smag. Nå, ikke? Godt så.
Gravatar

#17 Stetso-G 8 år siden

Arnull (16) skrev:
Definér venligst smag. Nå, ikke? Godt så.


Smag er en elastisk størrelse, der rangerer mellem god og dårlig.
Som hovedregel har dem, du er uenig med, dårlig smag, mens du dermed selv har en objektiv god smag.

Eks.: "Filmanmelderen sagde dårlige ting om en film, jeg godt kan lide/kunne tænke mig at se. Han må have en dårlig filmsmag."

Skriv ny kommentar: