Gods of Egypt
Udgivet 24. feb 2016 | Af: paideia | Set i biografen
Da jeg opdagede, at “Gods of Egypt” var skrevet af samme makkerpar, der skrev “The Last Witch Hunter”, hvor Vin Diesel som middelalderkriger jagter hekse, så faldt mine forventninger. Den film var skrevet over et dovent skema. Men måske var der bare tale om en enkelt fuser? Og den her er trods alt instrueret af Alex Proyas, ham med “Dark City”, der er en af de mest undervurderede film fra 1990’erne. Desværre. Selv ikke Proyas kan sælge manuskript-sand i Sahara.
Der er ingen spor af den oprindelige Osirismyte eller for den sags skyld Isis’ centrale rolle heri. Kvinder i denne film (guder og mennesker) kan ikke forventes at skulle udrette noget. De er enten stakler, der skal reddes, eller forføreriske furier, der tilsyneladende aldrig ved, om de skal skære halsen over på de mandlige figurer eller rive tøjet af dem. Det er måske flueknepperi, men jeg kan heller ikke lade være med at undre mig over, at alle centrale skuespillere i denne film, der foregår i Mellemøsten, er hvide med undtagelse af én sort mand og én asiatisk kvinde. #EgyptSoWhite.
Desværre er der ikke andre elementer, der kan rette op på Sazama og Sharpless’ manus-forbrydelser. Alle skuespillerne virker, som om de bare har hævet den sikkert fede løn og så sovet sig vej gennem indspilningerne. Nikolaj Coster-Waldau er aldeles fraværende som Horus, mens ingen tilsyneladende har fortalt Gerard Butler, at han ikke spiller den råbende “300”-Leonidas denne gang. Geoffrey Rush har i det mindste tydeligvis moret sig med sin birolle som solguden Ra. Det betyder dog ikke så meget. For det meste af tiden er de erstattet af plastisk CGI. Stort set alle kampscenerne er animerede. Men det ville ikke være fair at skrive, at det ligner et computerspil, fordi de fleste store spilproduktioner i dag har en langt bedre historie og flottere grafik.
Det er utroligt, at der ikke er nogen undervejs i denne film, der har foreslået at sende manuskriptet til en seriøs omskrivning. For selv ikke et navn som Proyas med sin første film i syv år kan forme noget af værdi ud af det her sand fra fabrikken. Sazama og Sharpless er værre end Egyptens 10 plager. De er Hollywoods to.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet