DGA (Directors Guild of America), som er instruktørernes faglige organisation i USA, har netop meddelt, at den 80-årige instruktør Milos Forman 2. februar 2013 vil blive hædret med DGA’s Lifetime Achievement Award.

Se også: Oscar-uddelingen vender tilbage på TV 2’s hovedkanal.

Den tjekkiskfødte instruktør vil blive hædret for sin lange karriere, der bl.a. har resulteret i film som “Amadeus”, “Gøgereden” og “Man on the Moon”, hvoraf de to førstnævnte også blev belønnet med en Oscar-statuette for bedste instruktion.

Forman vil blive den 34. modtager af den prestigefyldte pris, som første gang blev uddelt tilbage i 1953, hvor Cecil B. DeMille vandt prisen. Af andre instruktører, der har vundet den eftertragtede pris, kan bl.a. Alfred Hitchcock, Akira Kurosawa, Ingmar Bergman, Martin Scorsese og Stanley Kubrick nævnes.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 drstrange 11 år siden

Ok ;-), det da godt
Tidligere kendt som Nafie
Gravatar

#2 Gnug315 11 år siden

Velfortjent! "Amadeus", "Gøgereden" og "Man on the Moon" er alle mesterværker.
Gravatar

#3 BN 11 år siden

Gnug315 (2) skrev:
Velfortjent! "Amadeus", "Gøgereden" og "Man on the Moon" er alle mesterværker.


What the green Gnug said!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: