Producenterne kårer “1917” til årets bedste film – ny favorit frem mod Oscar-showet.

Den første af de tre store guild-priser er nu blevet uddelt. PGA Awards gik i år til 1. verdenskrigsfilmen “1917”.

Og det er normalt en god idé i forhold til senere Oscar-succes. De to seneste år har “The Shape of Water” og “Green Book” således først vundet producenternes pris, hvorefter de har gentaget triumfen med en Oscar for bedste film.

30 gange er PGA Awards tidligere blevet uddelt, hvilket 21 gange har forudsagt den senere Oscar i kategorien Bedste film.

Sam Mendes’ krigsfilm vandt også dramakategorien ved Golden Globe Awards, men får nu altså et første tegn på, at også filmbranchen er begejstrede for “1917”. Og det er netop branchen, der igen stemmer til Oscar.

“1917” vandt foran forhåndsfavoritter som “Once Upon a Time … in Hollywood”, “The Irishman” og “Parasite”.

I den kommende uge bliver de to andre store guildpriser – SAG og DGA – uddelt, hvor skuespillerne og instruktørerne peger på deres favoritpræstationer.

Pixar-filmen “Toy Story 4” tog sig af PGA-prisen i animationskategorien, mens “Apollo 11” vandt for bedste dokumentar. Sidstnævnte er dog ikke nomineret til en Oscar.

Læs også ‘Oscar 2020: Her er alle de nominerede‘.

Oscar-showet afholdes den 9. februar.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 SublimeKen 4 år siden

Ved ikke hvorfor jeg havde forventet mere vold ala Hacksaw Ridge. Må indrømme jeg blev en smule skuffet over denne. Den var teknisk helt perfekt, men den er bare for urealistisk rent plot mæssigt til at blive betragtet som den bedste film imo. I min optik bør en krigsfilm være realistisk ala Saving Private Ryan, Dunkirk eller Hacksaw Ridge, for at nævne nogen få, hvilket jeg på ingen måde fandt 1917, selvom den da var underholdende og rent teknisk var den fantastisk lavet.

Skriv ny kommentar: