Gong Li (“2046”, “Miami Vice”, “Hannibal Rising”) er blevet castet i det historiske thrillerdrama “Shanghai”, mens John Cusack er i forhandlinger om også at slutte sig til projektet, der laves hos The Weinstein Company.
Cusack er kørt i stilling til at spille en amerikaner, som vender tilbage til et korrumperet og japanskstyret Shanghai fire måneder inden Pearl Harbor-angrebet og finder ud af, at hans ven er blevet myrdet.
Mens han forsøger at komme til bunds i mysteriet omkring hans død, forelsker han sig og opdager en meget større hemmelighed, som hans egen regering står bag.
Svenske Mikael Håfström, der instruerede “Ondskab” og senest den biografaktuelle “1408”, skal stå for instruktionen efter et manuskript af Hossein Amini. Projektet påbegynder optagelser i begyndelsen af det nye år i den kinesiske storby.
#1 mr gaijin 17 år siden