Kenan og Kel vender tilbage i den første trailer til “Good Burger 2”.

Det er ved at være 26 år siden, vi sidst besøgte fastfoodrestauranten Good Burger og dens to trofaste medarbejdere Dex og Ed. Siden har “Good Burger” fået sig en kultstatus med en stor fanskare og masser af memes.

I den kommende fortsættelse genforenes de to kammerater, efter endnu en af Dex’ opfindelser fejler. Han vender tilbage til Ed og Good Burger, der har fået et nyt team, og her forsøger han at lave en ny plan, der skal få ham tilbage på sporet – med risiko for at det går ud over burger jointen. Du kan se traileren lige her.

Kenan Thompson og Kel Mitchell er naturligvis at finde i de to hovedroller endnu engang, mens Josh Server, Lori Beth Denberg og Carmen Electra også vender tilbage efter at have optrådt i originalen.

Læs også: “Fantasien kender ingen grænser i ny trailer til ‘Adventure Time’-spinoff”

Kevin Kopelow og Heath Seifert, der begge var med til at skrive den første film har også stået bag opfølgerens manus, mens Phil Traill har påtaget sig instruktørposten.

“Good Burger 2” får premiere på Paramount+ engang i efteråret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: