Den første trailer til Zack Snyders “Rebel Moon”-saga, teaser ikke bare ét, men to dele af et storslået sci-fi-eventyr.

“Rebel Moon”-traileren er med sine 3 minutter og 42 sekunder lange spilletid længere end de fleste – og nej, det er ikke kun fordi, den trækkes ud af Snyders nærmest beundringsværdige forbrug af slowmotionskud.

Læs også: “Zack Snyder higer efter director’s cut til ‘Sucker Punch'”

Traileren byder på så mange forskellige settings, kulisser og actionsekvenser, at det næppe kan fylde en enkelt film. Og det er lige præcis det, der er tilfældet.

Det har i et stykke tid været sagt, at “Rebel Moon” ville blive en såkaldt two parter, og det bliver altså nu bekræftet med traileren, der afslører, at “Part 1: A Child of Fire” får premiere eksklusivt på Netflix den 22. december 2023, mens “Part 2: The Scargiver” udgives den 19. april næste år.

Den actionfyldte trailer teaser historien om Kora, en mystisk outsider, der bliver det eneste håb for overlevelse for en landsby på månen Veldt, efter den trues af galaksens tyranniske styre, Mother World. Hun må samle en gruppe af krigere fra forskellige verdener, der alle tørster efter hævn mod regimet, og sammen må heltene kæmpe for galaksens skæbne.

Sofia Boutella har æren af at spille Kora og står over for et cast bestående af blandt andre Charlie Hunnam, Djimon Hounsou, Micheil Huisman, Ray Fisher og ikke mindst Anthony Hopkins, som dog kun optræder i en stemmerolle.

Snyder har skrevet filmen i samarbejde med sin “Army of the Dead”-medforfatter Shay Hatten og sin “300”-medforfatter Kurt Johnstad.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: