Instruktøren Gore Verbinski kan i et interview give en opdatering på hvad der sker med de to kommende fortsættelser til Disneys succesfilm “Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse”, som i øjeblikket er i fuld gang med optagelserne.

Tingene skrider dog ret besynderligt frem, og Verbinski fortæller: ”Jeg er en kvartdel gennem den tredje film og trekvarte gennem den anden film. Det er ren galskab. Vi optager scener til den tredje film uden at have den fjerneste anelse om hvad vi laver. Vi har faktisk et ret godt manuskript til 2’eren, og det tredje er stadig på tegnebordet. Vi laver prioriteringer hele tiden, hver dag. Jeg kan ikke anbefale at optage to film på samme tid. Jeg regner med at vi når det, men det er galskab. Jeg synes, at den anden film er stærk og intelligent og har en masse spændende ting. Den tredje film arbejder vi stadig på.”

Dog har instruktøren fået lidt råd med på vejen af en kollega. ”Jeg snakkede faktisk med Peter Jackson om det og han sagde ‘om-optagelser’,” siger Verbinski. ”Vi har ikke tid til at optage om. Vi har bare ikke tid. Vi har faktisk en historie, der er udfordrende og medrivende og farlig, og Jack Sparrow er stadig karakteren, der får lov at sammensætte sin vej gennem den historie og påvirker alle andre med sin egen dagsorden.”

Desuden kan han også berette lidt om situationen med hensyn til Keith Richards fra Rolling Stones, der var blevet udset til at spille Jacks far: ”Vi forsøger at udrede hans tidsplan. Vi ønsker alle at det kommer til at fungere, men der er hans turné og hans advokater.”

Den første fortsættelse, der har undertitlen “Dead Man’s Chest”, får amerikansk premiere 7. juli 2006, mens den tredje film følger sommeren efter.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Collateral 19 år siden

#10: Noget af en fortolkning, nok nærmere, han er i tvivl om hvad treeren går ud på..
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone

Skriv ny kommentar: