Københavns Kommune opsiger aftale med den gratis streamingtjeneste Filmstriben.
Bibliotekernes Filmstriben.dk har i mange år været et gratis alternativ til de kommercielle streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic.
Her kan brugerne hos landets biblioteker ganske gratis streame et antal film eller serieafsnit om måneden i hjemmebiografen.
Men nu kan fremtiden for Filmstriben.dk være truet. Landets største kommune har nemlig opsagt aftalen om gratis film til byens borgere hos Filmstriben.
Det sker efter en politisk beslutning i Kultur- og Fritidsforvaltningen hos Københavns kommune, som lukker for den gratis adgang til Filmstriben fra den 1. marts, hvilket Filmstriben bekræfter over for Filmz.dk
Produktchef Peter Danelund afviser dog, at Københavns exit fra Filmstriben.dk vil få negative konsekvenser for tjenestens fremtidige drift:
Vi er naturligvis kede af, at Københavns kommune har opsagt adgangen for deres borgere, men det får ikke konsekvenser for den fortsatte udvikling af Filmstriben, der fortsætter uændret i forhold til landets øvrige kommuner. Intet bliver ændret,” siger Filmstribens produktchef Peter Danelund til Filmz.
Læs også ‘Netflix er næstbedst: Brugerne er mest tilfredse med ny streaming-tjeneste‘.
I stedet lægger Filmstriben an til at udvide tjenestens tilbud i en nær fremtid:
”Vi går med planer om at udvikle et dedikeret univers til børnene, ligesom vi har planer for øget fokus på kort- og dokumentarfilmene.”
#1 Warbeard 4 år siden
#2 Gorman 4 år siden
Morten det er ikke 3 film pr måned generelt, i nogle kommuner er det 5 film. Jeg tror Måske det bestemmes og er forskelligt fra kommune til kommune.
#3 trezdk 4 år siden
Tror næppe, som Filmstriben eller rettere DBC som står bag, går ned, da der er min. 90 kommuner som stadigvæk bruger tjenesten, og de fleste steder vil man ikke af med den, og ja jeg er bibliotekar og det er en lille verden i det fag så der snakkes om de her ting på kryds og tværs.
#4 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#5 MacGuffin 4 år siden
Hvad i himlens navn baserer Filmz sin udmelding om at Filmstriben.dk skulle være truet? Tjenesten selv mener jo ikke deres fremtid er truet.