Efter fiaskoen med at få Wonder Woman tilbage i rampelyset er det nu Green Arrows tur til at give den et forsøg med sin egen tv-serie.
Se også: NBC takker nej til “Wonder Woman”-serie.
Efter den amerikanske tv-kanal The CW’s succesfulde Superman-serie, “Smallville”, stoppede, har netværket ledt efter en ny helt at skabe en serie omkring. Det er så blevet til Green Arrow, der i første omgang vil få et pilot-afsnit, hvorefter det skal bestemmes, om der skal rykkes videre med serien.
Det bliver Greg Berlanti, Marc Guggenheim og Andrew Kreisberg, der står bag serien. Berlanti og Guggenheim har tidligere stået bag manuskriptet til sidste års flop med “Green Lantern”.
Seriens titel står indtil videre til blot at være “Arrow”, og selvom Justin Hartley medvirkede i en del afsnit af “Smallville” som Green Arrow, så vil han ikke være involveret i projektet.
#1 Rasputin 12 år siden
Jeg glæder mig til at se hvordan de tolker Green Arrows rebelske, anarkistiske og antiautoritære sider.
#2 Slettet Bruger [2641291070] 12 år siden
#3 quin 12 år siden
#4 justjakob 12 år siden
#5 the_paki_don 12 år siden
Hvad er det ved ham, der vil gøre ham speciel at følge og hvilken retning søger nogen af fansene af ham, at Green Arrow tog i denne serie?
#6 Slettet Bruger [2641291070] 12 år siden
Det er mere at kæmpe for den menige mand og i særdeles de fattige, altså bandekriminalitet, stoffer og den slags, end det er de mere "højtflyvende" problemer, som invasion fra rummet, superskurke og den slags.
Man kan med rette kalde ham en moderne Robin Hood, hvilket man også kan se på hans kostume.
Green Arrow og Green Latern arbejdede sammen i en periode i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne, hvor stoffer for alvor begyndte at blive behandlet i tegneserier og Green Arrows sidekick bliver på et tidspunkt afhængig af heroin. Racisme og den slags blev også behandlet i de tegneserier, så ja, det er meget mere jordnære historier, end f.eks. Superman der går op mod Darkseid eller lign. :)
#7 the_paki_don 12 år siden
Han lyder dog egentlig ikke til at være en "Superhelt", men bare en helt i kostume? Lidt a la Batman (jeg ved det godt, men superSEJ tæller ikke!).
#8 Slettet Bruger [2641291070] 12 år siden
Ja, sammenligningen med Daredevil er ikke helt ved siden af.
#9 Kviesgaard 12 år siden
Nogle af de gamle historier fra 70'erne, som du nævner, med Green Arrow og Green Lantern blev vist genudgivet herhjemme for et par år siden.
#10 Slettet Bruger [2641291070] 12 år siden