Castet til den kommende fortælling om legetøjsdukken har netop haft snigpremiere og fået store roser med på vejen.
Da den første trailer til Greta Gerwigs “Barbie” blev udsendt, stod det klart, at rollelisten bugnede af kendte skuespiller og store talenter. Med navne som blandt andet Issa Rae, John Cena, Michael Cera, Dua Lipa, Helen Mirren, Kingsley Ben-Adir, Will Ferrell, Kate McKinnon samt hovedrolleindehaverne Margot Robbie og Ryan Gosling var der lagt op til en stor film med et komisk niveau.
Dog er Gerwigs oprindelige liste ikke fuldendt. I et nyligt interview med Cinemablend fortæller hun, at hun også havde planlagt at inkludere Soairse Ronan og Timothee Chalamét i “Barbie”. Det lykkedes dog ikke at få dem, fordi de begge har travlt med andre projekter. Chalamét er lige nu i gang med optagelserne til “Wonka” og “Dune: Part Two”, mens Ronan er i gang med at producere sin første film “The Outrun”.
Både Chalamét og Ronan har tidligere arbejdet sammen med Gerwig. Filmene “Lady Bird” og “Little Women” var begge projekter, som de alle tre var voldsomt involverede i. Var det lykkes at inkludere dem i “Barbie”, ville det blive tredje gang, Gerwig, Chalamét og Ronan arbejdede sammen.
“Barbie” lander i danske biografer den 20. juli. Se traileren her.