Den stjernespækkede komedie kombinerer kærligheden til madlavning og spøjse scenarier i én pakke.

Vince Vaughn var et af 00’ernes store komediestjerner. Hans portrætteringer af bovlamme drengerøve (“Wedding Crashers”) og undermålere med et godt hjerte (“Dodgeball: A True Underdog Story”) viste hans evner til at gøre det åndssvage hjertevarmt og de følsomme øjeblikke sjove. Nu vender han tilbage i komediefilmen “Nonnas”, som giver plads til begge dele.

“Nonnas” er baseret på den sande historie om Joe Scaravella (Vaughn): Opvokset i Brooklyn, har et dårligt betalt arbejde og uden kæreste eller kone. Da hans højtelskede mor falder død om, indser han, at han vil have en ny chance i livet. Derfor gør han noget drastisk: Uden nogen kulinarisk erfaring åbner han en restaurant, hvor han rekrutterer et hold italienske bedstemødre (Nonnas) som kokke. Ved at tilbyde mad lavet på traditioner og kærlighed begynder han at se, at det altid er muligt med en ny chance.

Manuskriptet er skrevet af Liz Mackie, og instruktionen leveres af Stephen Chbosky. Rollelisten omfatter Susan Sarandon, Lorraine Bracco, Talia Shire, Brenda Vaccaro, Linda Cardellini, Drea De Matteo, Joe Manganiello, Michael Rispoli og Campbell Scott.

“Nonnas” er lige nu i post-produktion, men der er endnu ikke annonceret en premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: