James Gunn vender som bekendt tilbage til “Guardians of the Galaxy Vol. 3” – både som manuskriptforfatter og instruktør. Og det kunne tyde på en premiere om tre år i næste fase af MCU.

Se også: Officielt: James Gunn instruerer selv “Guardians of the Galaxy 3″

Det er instruktøren selv, der til de mange “GOTG”-fans afslører, at vi må vente tre år på at afslutte trilogien om vogterne:

”Jeg elsker jer alle og vil fortsat være her de næste tre år, imens vi skaber ‘Vol. 3’.,” skriver James Gunn i et langt opslag på Facebook.

Og med det bekræfter han indirekte, at “Vol. 3” vil få premiere om tre år, hvilket er samme produktionstid, der gik fra “Guardians of the Galaxy” i 2014 til “Vol. 2” nu i 2017.

I et tidligere interview med USA Today fortæller Gunn desuden, at Gamora og Nebula vil få større roller i den tredje film, som vil foregå efter de to kommende “Avengers”-film.

Marvel-chefen Kevin Feige har tidligere udtalt, at “Guardians of the Galaxy Vol. 3” vil blive en del af næste fase, hvor tre endnu titel-løse film ligger fast i 2020. En 1. maj, en 10. juli og en 6. november. “Vol. 3” kan altså meget vel få en af disse premieredatoer.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gorman 7 år siden

I et tidligere interview med USA Today fortæller Gunn desuden, at Gamora og Nebula vil få større roller i den tredje film, som vil foregå efter de to kommende "Avengers"-film.


Øv, surt at Gunn røber, at de overlever infinity filmene.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: