Hollywoods travleste mand, Guillermo del Toro, skal muligvis – engang når han er færdig med sine andre utallige projekter – stå bag en stop-motion-film baseret på forfatteren Roald Dahls “The Witches”.
Filmen, der tidligere er blevet filmatiseret i 1990 af Nicolas Roeg med Anjelica Huston i en af rollerne, omhandler en ung dreng, der opdager en heksekongres, hvorefter han må forsøge at stoppe dem – selv efter de har forvandlet ham til en mus.
Instruktøren Alfonso Cuaron (“Harry Potter og Fangen fra Azkaban”, “Children of Men”) fortæller til Empire, at Guillermo del Toro allerede har skrevet et manuskript til filmen. Det var oprindeligt meningen, at Cuaron ville stå bag kameraet, men nu fortæller den mexicanske instruktør, at han i stedet vil producere projektet, mens hans landsmand, del Toro, vil lave filmen som en 100 % stop-motion-film.
#11 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"